Hvad gør man når man er guitarist i et stort band, der holder pause i hvad der ser ud til at være en uendelighed? Ja, hvis du er Mike Wead og du spiller i Mercyful Fate, så starter du et sideprojekt, hvor du kan komme af med nogle af alle de idéer, du ikke får love at prøve af for Kongen i MF, og hvor du stadig kan spille de soloer du elsker så højt. Sammen med Kacper Rozanski på vokal (ja det hedder han sgu), Jonaz Bulund på bass (begge fra Nattas), Staffan Lundholm på trommer og Simon Johansson (Memory Garden, Abstrakt Algebra, Fifth Reason, Steel Attack, Wolf) på rytmeguitar, spiller Mike Wead en slags blanding af Mercyful Fate og melodisk metal. Nyt blandes med gammelt. Det lyder momentvis godt, som f.eks i "Bleed", hvor det gamle vinder klart over det nye, men overordnet er det ikke en blanding der virker for mig. Det er som at forsøge at blande olie og vand. Det går ikke. Eneste nummer hvor blandingen ser ud til at virke, er nummeret "Mourning Becomes Me" Jeg giver Mike Weads Bibleblack 4 kranier, og håber at han sætter sig ved telefonen, og venter på at King Diamond ringer igen.