Polske Behemoth har for længst etableret sig som en institution inden for den ekstreme black metal-scene, og deres nye opus "Evangelion" vil næppe lave om på den status. Bortset fra lidt diskret, atmosfærisk atonal symfoniorkester i baggrunden på åbneren "Daimonos" og beslægtede pseudo-klassiske indslag i løbet af albummet (bl.a. på "He Who Breeds Pestilence"), står den på brutal, energisk black med hyperaktive dobbeltpedaler, blastbeats og grind-indslag og masser af hurtige riffs oven på herligheden for fuld hammer i knap 42 minutter. Der er dog også plads til en langsommere, tung, headbanging-venlig puls (med rigtig mange underdelinger i trommerne, selvfølgelig) på f.eks. "Ov Fire and the Void".
På et nummer som "Shemhamforash" kommer der nogle stemningsskabende brudte akkorder oven på de nådesløse tromme- og guitarsalver, meget hen ad, hvad man somme tider hører hos f.eks. Dimmu Borgir og Moonspell, uden dog i øvrigt at sammenligne. Vokalen på albummet er også (i modsætning til førnævnte bands) udelukkende growl leveret i et mellemleje, der får det til at lyde som råb en del af tiden.
"Evangelion" er en meget velspillet og virkelig velproduceret skive, der leverer den vare, som bandets hardcore-fans højst sandsynligt vil forvente. Men personligt synes jeg, albummet hurtigt bliver lidt ensformigt - det er meget de samme musikalske ideer, rytmisk såvel som harmonisk, numrene kører i. Jeg kommer simpelthen til at kede mig og kan derfor ikke hæve mig op over et 7-tal. Samtidig anerkender jeg, at de lyttere, der netop godt kan lide deres black metal ren og intens som en dobbelt espresso, formentlig vil smide et eller flere ekstra kranier efter Behemoth her.
Kommentarer (19)
groenborg
Indlæg: 4
Jeg kan godt se hvad du mener
Jeg kan godt se hvad du mener når du siger at du syntes det måske bliver lidt ensformigt, men det er jo smag og behag! Syntes selv det er et fantastisk album, og et hattrick i behemoth's serie af klasse albums.
Vil dog også lige tilføje at der ikke er meget black metal over behemoth mere, de er blevet mere og mere rendyrket death metal over årene, men det er jo underordnet
groenborg gav Behemoth - Evangelion 9/10.
metalfreak
Tidligere anmelder
Indlæg: 27
det er sørgeligt at sige at
det er sørgeligt at sige at anmelderen desværre ikke har læst på lektien inden han skrev denne anmeldelse. behemoth er spiller ikke black metal mere, de spiller blackneed death metal. det må sgu være en ommer...
Swepman
Indlæg: 27
Fedt album, ikke så meget at
Fedt album, ikke så meget at sige der. Behemoth formår at skabe en stemning som er unik i genren, vokalen er "pure" djævleskab
9/10 herfra
Swepman gav Behemoth - Evangelion 9/10.
SRFM
Tidligere anmelder
Indlæg: 58
@2: Jeg ved ikke om, jeg
@2: Jeg ved ikke om, jeg ligefrem synes, det er sørgeligt, når der tilsyneladende er mange andre end mig selv, der har problemer med at skelne imellem, hvad der er black, og hvad der er death metal.... Bl.a. Behemoths pladeselskab, Nuclear Blast, der simpelthen markedsfører den her udgivelse som black metal.
Jeg har endnu ikke kunnet få nogen nøjagtig definition af, hvad der entydigt hører under det ene og det andet begreb, og da jeg ikke er vokset op med black metal, må jeg tage viden til mig på eksempel-basis.
Så tak til de, der har fået forklaret mig, at Behemoth spiller dødsmetal. (@1 & 2)
Sagt uden på nogen måde at være tøsefornærmet: Heavymetal.dk er altid på udkig efter nye anmeldere med en genreekspertise - så hvis der er die hard black metal-fans, der mener, deres yndlingsgenre skal have en ordentlig insider-dækning, kan de jo lige skrive til vores kære promomester, witchstar ;)
SRFM
Tidligere anmelder
Indlæg: 58
... åh, og fans af "blackened
... åh, og fans af "blackened death metal", selvfølgelig ;)
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
nej hør hov hov... ikke hiv
nej hør hov hov... ikke hiv mig ind i den her mølle!!!
Jeg forventer selvfølgelig folk beder om de skiver de er kompetente til at anmelde. Ikke et angreb ;) blot en forventning....
Du er undskyldt med din fejl SRFM.... at du er lidt uviden på metal området, det helt ok :)
SRFM
Tidligere anmelder
Indlæg: 58
Ja, jeg ved det godt... Jeg
Ja, jeg ved det godt... Jeg skal holde op med at tigge dig om at få lov til at anmelde alle de ekstremmetalskiver... ;)
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
touché hr. SRFM... Nok om det
touché hr. SRFM... Nok om det.... Ellers har folk det godt?
metalfreak
Tidligere anmelder
Indlæg: 27
det kunne være rart hvis der
det kunne være rart hvis der kom nu anmeldere der havde sådan rimelig forstand på black metal. jeg synes fanme at næsten alt black metal bliver svinet til. mange af de black metal skiver der bliver anmeldt her inde får slet ikke den karakter de fortjerner. bare et godt råd enten hyre i snart en en anmelder der har forstand på black metal ellers så stop med at anmelde black metal. det er simpelthen sørgeligt at sådanne en fantastisk genre ikke får den annerkendelse den fortjerner. intet af dette jeg har skrevet er ondt ment eller noget. men jeg giver jer bare en kraftig anmodning om at finde en anmelder der har forstand på black metal, og det kan ikke gå hurtigt nok. jeg håber at i vil reagere på min anmodning. tak
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
Jeg mindes at jeg lige har
Jeg mindes at jeg lige har anmeldt et blackmetal band og givet det en ok karakter. Musik er en smagssag og hvis de skiver med black metal vi har anmeldt i den seneste tid ikke har været gode i anmeldernes øjne, så er det sådan det er. Det er lovligt at komme med sin egen mening dog, men på nuværende tidspunkt har heavymtal.dk kompetente anmeldere nok og behøver ikke flere.
Ris og Ros må gerne skrive under vores forum tak.
Daniel Wilkens
Tidligere anmelder
Indlæg: 178
Måske det var noget for
Måske det var noget for Metalfreak selv at skrive om den sorte ende af metalscenen... Jeg er enig i at Behemoth ikke er black metal, men der er vel ingen grund til at proppe hver eneste band ned i en eller anden detaljeret genre-box. Blackmetal, deathblack, deathmetal..... Who the fuck cares?!? En anmeldelse er jo heller ikke en facitliste. Det er jo bare en individuel mening og det må man jo respekterer, om man nu er enig eller ej...
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Nu er Black Metal heller ikke
Nu er Black Metal heller ikke det jeg ved mest om. Men i de gode gamle dage betragtede man både Venom og Mercyful Fate som Black, de spillede forskellig musik men sang om det samme, derfor Black. Derfor synes jeg det er direkte latterligt at folk går amok hvis man kalder Behemoth eller Cradle Of Filth for Black Metal, de synger sgu om det samme og de spiller metal, derfor er det Black. Meget logisk egentlig!
Keitel gav Behemoth - Evangelion 5/10.
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
Lad os lukke den her og rykke
Lad os lukke den her og rykke ind i FORUM istedet for...
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Forumet har jo været dødt i
Forumet har jo været dødt i flere år, kan ikke se hvorfor vi ikke kan debattere her, det er da bedre end der slet ikke bliver skrevet boget.
Keitel gav Behemoth - Evangelion 5/10.
Swepman
Indlæg: 27
Enig, lad dog debatten køre
Enig, lad dog debatten køre her nu den er i gangsat. Jeg er i øvrigt fuldstændig enig omkring al den snak, hvad der er black og hvad der ikke er, er dybt latterligt. Det er jo PISSE lige meget. Kan du lide musikken, er det jo bare et prædikat som INTET betyder. En diffination, en guideline og ikke en skid andet. Behemoth er Death/Black for mig, hvad det er for andre...er jeg egentlig ligeglad med. 666
Swepman gav Behemoth - Evangelion 9/10.
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
Enig omkring forummet...
Enig omkring forummet... desværre... Slå jer løs
metalfreak
Tidligere anmelder
Indlæg: 27
går amok og amok, det er nu
går amok og amok, det er nu så meget sagt. jeg synes bare lige at det er vigtigt at få på plads at behemoth ikk spiller black metal mere. jeg synes nu at dt er vigtigt at man får givet bandet den rigtige genre i en anmeldelse. tænk nu hvis der vr en der ikk kendte behemoth og gerne lige ville vide noget om dem, personen læser så denne anmeldelse ( hvilket ikk er en dårlig anmeldelse) og tror at det er black men i virkeligheden er det death. men som sagt er det jo musikken der er vigtigst.
metalfreak
Tidligere anmelder
Indlæg: 27
i øvrigt var jeg nok lige
i øvrigt var jeg nok lige lidt hård i min kritik af black metal anmeldelserne her inde. alle kan have en dårllig dag. vil lige tilføje at selvom jeg har haft lidt kritik er det stadig den bedste danske heavy side.
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
SÅDAN!!!!
SÅDAN!!!!
DET KAN JEG FANDME LI' AT HØRER!!!