Den musiske form for slikbutik

Bad Wolves er, hvad man kan kalde en supergruppe, idet den består af allerede etablerede musikere fra andre grupper, som er gået sammen om et nyt projekt, som regel for at forfølge deres egen kreative vej, som de ikke kunne slippe af sted med i deres oprindelige projekt. Her består den af sanger Tommy Vext (Divine Heresy, Snot), trommeslager John Boecklin (DevilDriver), guitarist Doc Coyle (God Forbid), guitarist Chris Cain (Bury your Dead, For the Fallen Dreams) og basist Kyle Konkiel (In This Moment, Vimic), og så bliver det hele styret af Five Finger Death Punchs guitarist Zoltán Báthory.

Det var en masse navne, men når først man har dem på skrift, har man styr på konteksten for musikken, som vi skal høre.

One Hit Wonder

Egentlig blev der lagt stille ud med første single, ”Learn To Live”, i maj 2017 og ”Toast to the Ghost” i november 2017. Med deres tredje single sat til at blive frigivet i januar 2018, et cover af Cranberries’ ”Zombies”, stak det helt af. Det var meningen, at Dolores O'Riordan skulle synge en del af coveret, men hun døde få dage før selve indspilningen, Bad Wolves valgte at udgive singlen alligevel, og fik kæmpe succes med den. Musikvideoen til sangen har per dags dato rundet 63,5 millioner visninger, og den bliver spillet over alt.

Men er det så, hvad Bad Wolves kan? Et cover, og så ikke noget ellers? Bevares, det er et rigtig godt cover, der har alt, hvad den oprindelige sang har, bare på en meget mere rocket måde, som gør, at den får sin helt egen stil. Man kan næsten kalde det for balladen på albummet, for resten af sangene er lidt hårdere og har lidt mere fart over feltet. Både vokalen samt Doc Coyles guitarer fungerer fænomenalt, og når John Boecklin straffer sine trommeskind i blandt andet ”Run for your Life”, så er det meget svært ikke at gøre det der med hovedet.

I og med at Disobey er en blanding af forskellige genrer, er det meget svært at definere, hvor den ligger. Grundlæggende vil jeg smide den i heavy metal, selvom den har undertoner af både progressiv rock og metalcore, for fyrene i Bad Wolves har så megen erfaring, at de kan smelte de forskellige genretræk sammen, og alligevel holde en rød tråd i heavy metal-genren gennem hele albummet. Og det er her, jeg synes, at de gør det fænomenalt. Der er ikke rigtig noget, der stikker ud (på en forkert måde) og gør det akavet. Alle sange har en plads i hierarkiet, og der er både plads, rum og respekt til alle sangene. Intet er lavet som fyld blot for at komme videre til det næste. Alle brikkerne bliver brugt til at lægge det samme puslespil.

Der kan sagtens komme mere

Nej, jeg tror ikke på, at Bad Wolves bliver et One Hit Wonder, og kun bliver kendt for coveret. Jeg tror bare, at de skal have tid. Nu har de gjort et navn ud af dem selv – på en lidt ubehagelig måde - og de er kommet på folks læber, og det sælger cd'er, og det er jo, hvad der skal til for at komme frem i verden. Bevares, at komme på tour med Five Finger Death Punch, Shinedown, Breaking Benjamin og Starset som noget af det første hjælper også en hel del til at blive kendt af publikum.

Disobey er et rigtig godt album. Det har et godt flow, musikken er, hvor den skal være, Tommy Vext har en rigtig god stemme, og man kan høre albummet flere gange i træk uden at blive træt af det, men samtidig bliver man heller ikke helt overvældet af det. Jeg ender på en karakter på ni kranier, fordi der lige mangler denne her afsluttende wow faktor, som får det helt op at ringe hos mig. Jeg så for eksempel gerne et andet eksempel på et hit, udover ”Zombies”. Der må godt være en mod/medspiller til den sang, så man ikke smider alle æggene i en kurv.