Så er tyske Axxis tilbage på pletten med en ny skive. "Doom Of Destiny" er den apokalyptiske titel, og det er deres 11. studie album. De lægger ud med en gang hård power metal, som tyske metal bands nu engang er rigtig gode til. Der er kommet lidt mere knald på siden sidst, og keyboardet gløder stadig under Harry Oellers kyndige fingre. Bernhard Weiß vokal passer stadig fint ind i musikken, omend den ikke lyder mindre tysk end den plejer. Axxis fandt sammen med Lakonia på albummet "Time Machine" fra 2004, og hun har været med på alle Axxis produktioner siden, og "Doom of Destiny" er ingen undtagelse. Og hendes lyse, høje vokal passer godt til Bernhard's mørkere, mandlige vokal. Det hænder at man forveksler musikstilen lidt med bands som Within Temptation og en smule Nightwish, tilbage i de dage hvor Tarja stod ved mikrofonstativet. Men man må for alt i verden ikke tro at det er alt hvad "Doom of Destiny" har at byde på. Da saxofonintroen til "The fire still burns" brummer ud af højtaleren, føler man sig hensat til de gode gamle dage, hvor bands som Whitesnake, Nazareth, REO Speedwagon, og Bonfire stod bag de bedste ballader, man kunne danse kinddans til. Nummeret "Father, Father" hiver dog hurtigt en tilbage til nutiden, på en måde der kan gøre Helloween røde i kammen. Men "Doom Of Destiny" kan varmt anbefales til nye lyttere, der kan lide den tyske power, og dem der har tidligere Axxis-titler stående i reolen, har jo nok allerede været ude at investere deres sparepenge på denne skive.