Stanka Na Stenku (SNS) er den nyeste EP fra det russiske band Arkona. Arkona spiller pagan/ folk metal med rødderne forankret i den russiske/ slovenske folklore.
Umiddelbart var det første jeg kom til at tænke på, da jeg satte skiven i gang, en scene fra Ronja Røverdatter, hvor de fredsløse står og synger en sang på Mathisborgen. Det er den samme stemning og atmosfære som i denne film, der er at finde på SNS. Derudover er det bands som Crimfall, Eluveitie og Heidevolk, som springer en i ørerne når Arkona går i gang.
Al teksten på SNS er sunget på det nationale tungemål dvs. russisk på nær en enkelt gæsteoptræden, hvor der også har sneget visse tysker gloser ind. Umiddelbart er jeg sku normalt ikke til bands, som jeg ikke kan gennemskue hvad synger, men de russiske tekstsammensætninger på SNS, giver en autencitet, som klæder skiven rigtig godt. Derudover er der brugt, stort set alle slags instrumenter man ellers kender fra folk metallen dvs. alt fra fløjter, til horn og harper. Desuden er der tilsat de mere normale instrumenter som guitar, keyboard og trommer, som til tider kipper over i en black metal lignende lyd, med en hæs og dyster vokal til følge. Brugen af de black metal lignende trommer fungerer ganske glimrende, og er med til at give pladen en ekstra dimension.
Selvom jeg normalt ikke er glad for bands, hvis tekster jeg ikke kan forstå, synes jeg, at Stanka Na Stenku er en ganske udmærket EP. Der er en dejlig autencitet over Arkona, og der er en god veksling mellem de mere lyse og så de mørke passager på skiven. Hvis man er fan af genren, er Arkona et sikkert tjek hver.