Så er det igen blevet tid til en gang blevet tid til at lytte til et nyt album fra russiske Arkona. Det er ikke mere end et par måneder siden, at jeg anmeldte deres seneste EP Stenka Na Stenku, så det er spændende at se, hvad Arkona kan byde ind med denne gang. Slovo hedder deres nyeste skive, og rent genremæssigt er vi ovre i pagan metallen.

Det første der for gennem mit hoved, da Slovo gik i gang var, hold k... hvor bliver det en drøj omgang at komme igennem skiven. Jeg kunne i starten slet ikke kaperer både musikken, de russiske tekster, og den for mig hysteriske vokal. Jeg var godt på vej til at hvæsse pinden, og give Slovo en hård omgang på den negative side af karakteren, men jeg gav alligevel det nyeste udspil fra Arkona en ekstra chance, og da jeg hørte skiven igennem engang til, var det lidt som om, at det hele gav lidt mere mening på Slovo.

Vi er, som nævnt ovenfor, ovre i pagan metallen med russiske rødder og russiske tekster. Der er fløjtespil, effekter og middelalder stemning til den store guldmedalje. Sidste gang jeg anmeldte Arkona, sammenlignede jeg dem med røvernes hymne på Mathisborgen i Ronja Røverdatter, og den sammenligning vil jeg holde ved. Der er noget autentisk, noget historisk over Slovo, som klæder skiven rigtig godt, og giver den et ekstra nøk opad, på den atmosfære mæssige skala. I det hele taget er Slovo et gennemført album, og Arkona har godt fat i den autentiske pagan metal, og selvom jeg ikke fatter en brik af, hvad der bliver sunget om på skiven, lader jeg mig alligevel rive med af den historie som bandet fortæller, og man blive som tilhører sendt ud på en rejse tilbage i tiden.

Rent stilmæssigt er der ikke så meget nyt at hente på Slovo. Musikken minder meget om, hvad man kan finde andre steder inden for genren, men alligevel skiller Arkona sig ud, dels grundet de russiske tekster, og dels den autenticitet man finder på skiven. Derfor vil jeg give Slovo 70 %, som en tak for en fantastisk autentisk rejse.