Godkendt præstation fra den nye forsanger
Arch Enemy kom til verden i Sverige, efter at Michael Abott forlod Carcass. Bandet startede med en mandig forsanger, i form af Johan Liiva, men havde størst success med Angela Gossow som forsanger. Efter niende album, Khaos Legions har Gossow dog forladt tronen og givet plads til Alissa White-Gluz (nu tidligere forsanger i The Agonist), som så er forsanger fra og med tiende album War Eternal.
Gennemgang
Vi starter ud på en simpel intro med violin og klaver, som bygger op mod nummeret bagefter. Den varer ikke mere end et minut, og vi er hurtigt ovre i andet nummer, "Never Forgive Never Forget". Her møder vi en meget kort intro før vi hører Alissa White-Gluzs skrig. Verset starter, og Alissa løfter fra start fint byrden som ny forsanger for Arch Enemy. Trommer og guitar udstråler også en fed energi og professionalisme på "Never Forgive Never Forget". Nummeret indeholder desuden en flot guitarsolo. Derefter kommer albummets første single og titelnummer "War Eternal". Nummeret er midt-tempo og mere solidt, men også mere fladt. Trommerne virker her mere ensformede, og på trods af et ihærdigt forsøg på at opnå det modsatte, virker Alissas vokal på samme måde. Guitaren præsterer dog igen fint, og leverer atter engang en flot guitarsolo. Nummeret efter starter med et fedt riff. Det hedder "As The Pages Burn", og ligger i den hurtige ende af skalaen. Nummeret er noget mere varieret end "War Eternal", og bevæger sig fra det intense, helt over i det atmosfæriske lidt over halvvejs gennem nummeret. Alissa præsterer super godt her, og varierer vokalen godt sammen med trommerne og guitaren. Atter engang leverer guitaren en super flot guitarsolo. Resten af albummet varierer fint, men når ikke helt op på niveau med de tre første sange. Vi er i det nogenlunde stille på eksempelvis "You Will Know My Name" og "Time Is Black", over i det intense og mere energiske på "No More Regrets" og "Down To Nothing". Samtidig lykkedes det bandet at holde en velkendt lyd gennem hele albummet, så man slet ikke er i tvivl om at man har med Arch Enemy at gøre, på trods af den nye forsanger.
Konklusion
Med War Eternal er Arch Enemy kommet godt fra start med deres nye forsanger. Albummet er let at gå til, men alligevel interessant for det vante øre. Musikken varierer godt, men på et niveau hvor vi altid ved hvad vi har med at gøre. Musikerene udstråler masser af erfaring, og spiller professionelt og fejlfrit, men alligevel med god energi. Selvom Alissa udfører et fint arbejde som ny forsanger, så når War Eternal ikke op på niveau med eksempelvis Doomsday Machine. Alissa er i hvert fald godkendt som ny forsanger i Arch Enemy, og albummet er et godt sted at starte for nyere fans. Jeg tror også at folk, der har fulgt bandet i mange år vil kunne nyde War Eternal, men jeg forstår til gengæld også dem, der hellere vil sætte et ældre Arch Enemy album på anlægget i stedet.
As The Pages Burn er min personliige favorit, og det bedste valg af single efter min mening.
