Da det i sin tid blev bekræftet at Torben Askholm ikke længere var sanger i Anubis Gate, blev jeg sandt at sige noget ærgerlig til mode, da de to foregående albums, "Purification" og "A Perfect Forever", ifølge mine ører var noget af det bedste og mest interessante heavy i lange tider, hørt herhjemme fra. Dette skyldtes blandt andet netop Askholms særegne og dramatiske vokal, som bare gik rent ind hos mig. Med nyheden om at Jacob Hansen skulle tage over på sangposten, blev jeg yderligere overrasket. Ingen tvivl om at manden er en knalddygtig producer, men som sanger i Anubis Gate kunne jeg ærligt talt slet ikke spotte ham. Primært fordi jeg kun har hørt hans vokal i Invocator sammenhæng, og dette igen kun for alvor på deres første tre skiver, som alle udkom i første halvdel af halvfemserne. Nuvel, så forholder det sig heldigvis sådan, at jeg stadig evner at blive positivt overrasket, og "Andromeda Unchained" er bestemt ét af slagsen. For ikke nok med at Jacob Hansen måske har overgået sig selv som producer denne gang, så skal han altså også have en flot ros med på vejen for hans vokale præstationer på dette mindre mesterværk. Det tog så godt nok et par gennemlytninger, før jeg for alvor bed på. Men som vi alle ved, ligger guldet ofte gemt der, hvor kun de nysgerrige finder vej. Skal jeg beskrive "Andromeda Unchained" med fire ord, må det være perfekt lyd og stemningsfuld!

Efter en kort intro, skydes hele herligheden i gang med "Snowbound" – en fantastisk åbner, hvor de mange flotte guitarmelodier, sammen med et lækkert trommespil, skaber en sikker ramme til vokalen. Lige på og fandens flot melodisk! I "Waking Hour" er der lidt mere fart på; godt med dobbelt pedal, men melodien holdes flot intakt. Det stemningsmættende flotte titelnummer er næste skud, og bæres sikkert igennem med en tung svulstighed, og Hansen’s flair for højstemt vokal. Det samme kan man sige om "This White Storm Through My Mind", hvor der eksperimenteres med lidt vokal effekter a'la Paradise Lost. I balladen "Take Me Home" er det bassist Henrik Fevre, som giver den som sanger. En opgave han vanen tro slipper rigtig godt af sted med, og nummeret er i sig selv en god afveksling, på et i forvejen meget afvekslende album. Ikke ét dårligt nummer finder man på "Andromeda Unchained", et album der virkelig imponerer. Eneste minus er at coveret ikke passer til bandnavnet mere – men det overlever jeg nok. Anubis Gate er tilbage i storform!