Fire år er gået siden brasilianske Angra udsendte deres sidste album, "Aurora Consurgens". I de mellemliggende år har hovedguitaristen Kiko Loureiro været ude med et par instrumentale soloalbums, og forsanger Edu Falaschi har haft travlt med projektet Almah. I deres "udenomsaktiviteter" har musikerne afsøgt et terræn, der har været betydeligt mere progressivt og råt i det end den af og til nærmest Melodi Grand Prix-poppede stil, der influerede dele af "Aurora Consurgens", hvor der dog stadig var lidt sjov samba-påvirkning til at peppe tingene lidt op. Til min store glæde kan jeg konstatere, at musikerne tilsyneladende har taget en del af deres nyfundne kreativitet med tilbage til bandet, da de skulle indspille den nye cd, "Aqua".
Bevares, et nummer som første singleudspil, "Arising Thunder" har stadig den lige-ud-af-landevejen melodiske powerlyd, man ville forvente fra Angra, men allerede fra tredje skæring "Awake from Darkness" kommer der helt andre boller på suppen. Man føler nærmest, man hører en latinamerikansk udgave af Pagan's Mind, når bandet veksler mellem sambametal, cool Symphony X-agtige thrash-breaks og varierede powermelodier. Eller tag et nummer som "Hollow", hvor bandet umærkeligt sniger sig fra harmonisk kompleks relativt tung metal (efter bandets standarder) over i noget, der lyder som Dixie Dregs i det let afdæmpede hjørne med smagfuldt integreret violin (der allerede introduceres i smug på nummeret "Spirit of the Air") og tilbage igen.
"Aqua" er generelt et varieret og overraskende fedt album, hvor selv de mere traditionelle melodiske powerpassager glider ned, fordi bandet spiller så knivskarpt tight og groovy, at jeg i hvert fald ikke kan undgå at få et lille smil på læben. Jeg er ikke supervild med de ofte lidt rutineprægede sangmelodier (her kunne Falaschi godt have haft mere med sig fra især det første Almah-album), men den instrumentale side af sagen redder rigtig meget. Tjek "Aqua" ud, hvis du holder af progressiv powermetal, også selv om du - ligesom jeg - hidtil har haft en forudfattet holdning til Angra som et uinteressant, lidt for poppet band (eller måske netop, hvis du har en sådan holdning).
