Løb mod bakkerne og hop på det tossede tog. Ny ungdomsbog tvinger dig til at se indad

Heavy, hygge og højlydte grin

Det hænder med jævne mellemrum, at vi her på redaktionen laver andet end albumanmeldelser, koncertreportager og blogs om, at alting var meget bedre i gamle dage. Af og til anmelder vi også diverse flasker bandspiritus, film og sågar bøger. Og det er lige præcis en bog, det skal handle om her. Vores konkurrent-kollega Anders Molin er nemlig, udover at være en dygtig musikskribent, en ganske habil forfatter, der netop har udgivet ungdomsromanen Den Metalliske Sjæl. Og jeg kan godt afsløre, at jeg skal helt tilbage til albummet med Onkel Rejes Heavyband for at finde sidste gang, jeg grinede så meget over noget, jeg skulle anmelde.

Det er sjovt, fordi det er sandt

Teenagepigen Toni og hendes lidt yngre bror Jimmy – opkaldt efter d’herrer Iommi og Page – er et ganske almindeligt dansk søskendepar. Eller rettere: så almindelige, som man nu kan blive, når ens far stadig er langhåret, ret så umoden og dyrker heavy metal på et næsten religiøst plan. Når de ikke passer deres skole og sociale omgangskreds, går Toni og Jimmy op i henholdsvis teater og gaming og har ikke ret meget tilovers for faderens passion for den hårde metal. De anerkender dog stadig deres distræte fars drømme om det helt store gennembrud med det hyggeband, der aldrig rigtig er kommet nogen vegne, men i modsætning til ham ved de godt inderst inde, at det nok aldrig bliver til noget. Indtil den dag faderen får en ny kæreste. Pludselig begynder han at opføre sig anderledes, og ud af det blå skal han udgive en plade og på tour i Tyskland. Som om det ikke er mystisk nok, er der også noget mærkeligt ved hende den nye kæreste: Hvorfor er hendes øjne helt sorte? Hvorfor har alle svært ved at beskrive hende, selvom de lige har mødt hende? Og hvorfor lugter der altid lidt brændt, når hun er i nærheden?

Den Metalliske Sjæl er en ganske sjov, hyggelig og medrivende fortælling for de 11-15-årige. Den er proppet med klassiske floskler og fordomme om metalmiljøet, og under læsningen af bogen måtte undertegnede flere gange grine højt og begejstret af den slet skjulte sarkasme og ikke mindst de velplacerede nyrestød til os metalentusiasters skrøbelige selvforståelse. Man skal ikke mange sider ind i bogen, før pigen Toni ryster på hovedet og sukker opgivende over sin guitarspillende og evigt drømmende far og udbryder: “Almindelige fædre brygger øl eller træner til en Iron Man…”, hvorefter faderen selvfølgelig begynder at brumme riffet til Black Sabbath-nummeret af samme navn. Og det er passager som denne, der ikke bare griber læserens interesse og bærer en stor del af historien bogen igennem, men også gør den læseværdig for heavyhoveder i alle aldre. Det er nemlig ikke kun børn, der har brug for at spejle sig i voksne. Det er sandelig også omvendt.

Vi griner af far og derfor os selv

At den gode Anders Molin kender sit publikum, er en underdrivelse af de helt store. Han rammer hovedet på sømmet utrolig mange steder, og personligt så jeg da også mig selv et par steder eller tre i løbet af bogens 140 sider. Især Tonis rullen med øjnene over faderens konstante heavysnak minder skræmmende meget om min egen datters reaktionsmønster, når jeg med ild i øjnene fortæller begejstret om en fed koncertoplevelse eller ny plade med powergrindgazecore-bandet Tarmslüng. Dermed lægger Molin sig også lidt i samme litterære spor som Thomas Brunstrøm og dennes populære serie om Sallys Far, der ligeledes er en heavyelskende slendrian af en forælder.

Den Metalliske Sjæl er underholdende og hurtigt læst. Havde den været 20-30 sider kortere, havde det ikke gjort noget, men den skal alligevel anbefales til alle metalentusiaster – store som små – med ironisk distance til dem selv. Børn, der ikke har en far eller andre nære bekendte, der færdes i metalmiljøet, vil muligvis ikke blive opslugt af bogen på samme måde, som dem, der har. Men her kommer vi så tilbage til Onkel Reje; han er nemlig stadig sjov, selvom man ikke kan spejle sig helt så meget i ham, som andre kan, og dermed byder bogen stadig på noget for enhver smag. Også selvom man ikke hører metal. Enjoy!