Tre sangere fra Sverige

Det svenske band med et tvist af dansk islæt, Amaranthe, er tilbage med endnu et lyttervenligt udspil i form af albummet Maximalism. Det danske islæt består af trommeslageren Morten Løwe Sørensen, der nok mest er kendt for sin tid i danske Mercenary. Bandet er desuden kendt for de tre sangere: gudesmukke Elize Ryd, der udgør den smukke kvindelig vokal; Jake E., der er den mandlige tenorstemme, samt growlende Henrik Englund, der er med på 2. album for Amaranthe. Tilsammen spiller Amaranthe en meget poppet omgang metal med elementer fra døds-, power-, industrial- og core-metal. Maximalism er ingen undtagelse, hvor der dog er skruet endnu mere op for de poppede elementer.

Heavy metal a la eurodance

I 90’erne spirede en masse eurodance-bands frem, som rent genremæssigt var en blanding af techno, dance, disco og popmusik, hvor bands som E-type og Scooter er værd at nævne. Forestil dig dette og så med metal og smadder på, så har du fornemmelsen af, hvordan Amaranthes nye album lyder – hør blandt andet ”Maximize”, ”Boomerang” og ”Fireball”. Skrues der så lidt op for aggressionen, hvor vi nærmest når et mere eurotrancet stadie, så rammer vi nummeret ”Fury”. Sådan forsætter det ud i ét væk, og hold op, hvor er det poppet, men om ikke andet virkelig cathcy, både omkvæd, vers, elektroniske rytmer osv. Underligt nok fungerer det som helhed sammen, hvor metallen og poppen nærmest går i en form for symbiose. Allerede efter få gennemlytninger kan man synge med, hvor især sangen ”Supersonic”, der igen har den der eurodance feeling, virkelig groover og giver mig lyst til at skråle med.

Om det rent faktisk er metal kan derimod diskuteres, for lyttes der til første single, ”That Song”, der rytmisk minder om en blanding af ”We Will Rock You” af Queen og Gorky Parks ”Bang”, samt vokal og keys, som lægger sig meget tæt op ad moderne popsange, så er det måske bare mere pop end metal. Dette skal dog ikke tage credit fra, at numrene er godt skrevet, og der virkeligt er ramt den gode melodi og de lækre hooks.

Not so heavy

Amaranthe har udgivet en god pop-metalplade, og i disse tider, hvor Ghost og andre vender op og ned på metalgenren, skal der da også være plads til Amaranthe. Musikken er lækker og poppet, med rockede og heavy elementer, hvor nogle numre dog står stærkere end andre. Sangerne gør et godt stykke arbejde, men med Elize Ryd som det bærende element. Lyden på albummet er også til ug, hvor der især er skruet højt op for de elektroniske elementer, der giver den der eurodance feeling.

Set i dette forums lys, hvor der er fokus på heavy, kan Maximalism desværre ikke snige sig op på mere en 8 poppede kranier.