Man har oppet sig noget i forhold til den rædselsfulde debut hos de engelske agerhøns. Man er dog stadigvæk opsat på at virke åh så sofistikeret hvilket heller ikke altid lykkes denne gang. En ting der er ændret en del siden sidst, er den åbentlyse drejning væk fra black metal og hen i mod en mere dødsmetallisk stil, der mest af alt lyder som en krydsning mellem Deicide og Opeth. Men inden du springer i kampstøvlerne og sprinter ned til den lokale cd mutter, så hold lige hestene. For selvom at man har forbedret en del af sin lyd, så findes der stadig en kende for mange lidt for overambitiøse forsøg der tit går en smule skævt. Desuden kan jeg få lange patter af den alt for monotone growl stemme der ikke ejer den mindste form for melodi eller kraft, i modsætning til den stærkt forbedrede rene sang og black metal vokal. Man har også gjort sig den store tjeneste at producere pladen denne gang, hvilket man ikke kunne påstå om debuten. En plade for black metal snobber og folk der påstår, at det er intellektuelt at gå med twead jakker.