Puha, så har Adema vist taget afsked med deres dyrebareste aktiv i lead-singer Marky Chavez – også kendt som Korn frontman Jonathan Davis' halvbror. Dette har tilsyneladende betydet farvel til selskabet Arista og et skift til metalgiganten Earache – et label som muligvis kan synes stort i metalkredse, men på ingen måde kan konkurrere med navne som Outkast og Usher salgsmæssigt. Således er Luke Caraccioli ny mand ved mikrofonen og spørgsmålet er, om Adema kan stå alene uden både opbakning fra et megalabel og stjernestøv fra Davis familien.

Og det kan de – til dels. For Adema har åbenbart indset, at nu-metal og post-grunge er passé og derfor undergået et større stilskifte, som kan sammenlignes med det Papa Roach gennemgik fra debuten "Infest" til det seneste "Getting Away With Murder". Det hele skifter ellers ganske skidt ud med de typiske Layne Staley inspirerede vokallinier og nymetaliske tendenser, men allerede kort inde i andet nummer, "Barricades in Time", bliver det gjort ganske klart, at Caraccioli har medbragt noget ganske nyt og positivt til et band, der stort set var dømt til artistisk bortgang. Adema anno 2005 fremstår nemlig langt mere modne end dengang og formår endda at levere nogle ganske interessante melodier og strukturer, der ikke just følger den sædvanlige formular. Udtrykket er blevet langt mere drømmende og dynamisk og det klæder bandet rigtig godt. Til sidst er der bare, at opgive de nymetaliske indslag, der blot skader helheden, men disse tør Adema tilsyneladende ikke helt at give slip på, hvilket er en skam.

Det er fortrædeligt, at Adema ikke har valgt at skifte navn samtidig med Caraccioli's ankomst. For mens bandet har bevist, at de kan og vil mere, er der absolut ingen tvivl om, at mange hårdnakket vil forbigå bandet som følge af deres noget blakkede fortid. Selvfølgelig fremstår "Planets" helvedes letfordøjelig og lidt for poleret, samt at den med tiden sikkert vil opløses i glemslen, men albummet er samtidig også et skridt i den rigtige retning i forhold til tidligere materiale, og for det må man tage hatten af. Bandet skal således ikke bedømmes på baggrund af tidligere fadæser, men for nuværende præstationer, og med det in mente, er det kun rimeligt at give Adema en chance til og håbe, at de med det næste album kan skabe noget respektabelt.