Denne skive indeholder lidt af hvert fra kultbandet Abominations relativt obskure karriere (bandets hovedfigur er ellers dødsveteranen Paul Speckmann fra Master) - med fokus på "Abomination" (1990) og "Tragedy Strikes" (1991), der begge skulle være inkluderet i deres helhed.

På "Abomination/Tragedy Strikes" bydes der på thrash metal med enkelte dødsmetaltendenser, og Abomination har samme riff-på-riff-på-riff tilgang som Dark Angel, men mangler dog dennes præcision, og Abomination har også samme kompleksitetsbaserede tilgang som Death, men mangler dennes finesse.

Der er således tale om en samling ganske komplekse, men stadig på sin vis simple og til tider næsten primitive, thrash metal-numre (det simple består i selve riffenes opbygning, mens the komplekse består i deres sammensætning), og dette virker faktisk ganske udmærket synes jeg - selve kompositionerne fejler for det meste ingenting.

Dog lider skiven generelt under middelmådig produktion. Man skal selvfølgelig huske, at vi har med materiale at gøre fra en tid, hvor man ikke havde den samme teknologi, som vi har idag,b og derfor kan man selvfølgelig ikke forvente poleret og strømlinet produktion. Det er dog heller ikke den upolerede produktion, der er problemet. Det er mere det, at hvor trommerne og bassen er relativt høje i mikset, så ligger guitaren meget lavt, og det er lidt en skam, når man har med riff-drevet musik at gøre. Der er også en generel utighthed at spore på de fleste numre og det kan måske forstyrre nogle lyttere (selvom jeg dog finder det lidt charmerende).

I alt er "Abomination/Tragedy Strikes" en samling fede thrash metal-numre fra et af undergrundens kultbands og, kan man leve med produktionen, så er der hele 146 minutters guf at komme efter for thrash og death entusiaster.