Der skal nye kræfter til
I 2017 dukkede der nogle mystiske københavnere op på den danske metalscene med en debut-EP navngivet lige så mystisk som gruppen selv, nemlig (0). Det var en udgivelse, vi her på Heavymetal.dk var meget begejstrede for, især på grund af de mange forskellige, og veludførte, fortolkninger af blackmetallen, der var plads til. Efterfølgeren SkamHan, der udkom i 2020, var jeg personligt også svært tilfreds med, for på den udgivelse viste gruppen, at de ikke var bange for at lægge nye ting til deres sludgede og progressive black. Desværre var vores anmelder dengang absolut ikke overbevist, og derfor er han blevet sat fra bestillingen, her hvor københavnernes nyeste udgivelse, KNÆK.MØRKE.MOD.LYS, skal under behandling.
Vredt, melankolsk og levende
Det første, man lægger mærke til, er, at producer Lasse Ballade endnu en gang har leveret den slags produktion, man som traditionsbunden musikelsker kun kan elske - og som i øvrigt passer perfekt til et band som (0): levende, organisk og fuldstændig tidløs. KNÆK.MØRKE.MOD.LYS starter blændende med ”Det Sortner”, som er rå og beskidt - præcis som vi kender (0) - men også helt vildt omskiftelig. Verset bygger eminent op til omkvædet med et genialt temposkift, og Frederik Bjørn Jensens vokal er pågående og i det hele taget fremragende. Tre minutter inde falder der lidt ro på med afdæmpede clean guitarer. Vi får altså fede riffs og masser af dynamik med både lys og skygge. Lidt Afsky-vibes slutter dette helt ustyrligt vellykkede åbningsnummer af og minder os om, at (0) i et eller andet omfang stadig er rundet af den danske blackmetalscene.
Titelnummeret, der følger efter, fortsætter det tårnhøje niveau med et genialt introriff, der gentages i det insisterende omkvæd, som i øvrigt annonceres med endnu et perfekt temposkift. Når tempoet falder helt i det drømmende c-stykke, bliver det atmosfærisk, lækkert og endda storslået, der hvor de knusende guitarer vender tilbage. Sjældent har udbasunering af dommedag lydt så godt – det er lige inden man ser frem til den. Næste højdepunkt er det over otte minutter lange ”Skyldnersol”, der i introen giver lidt Mastodon-fornemmelser. ’Skal blodet flyde igen, så lad det’, indleder en spacet sektion, som er præcis det, jeg elsker ved (0). Vi får endda noget så sjældent som en patosfyldt guitarsolo, som afslutningen på dette nummer da i høj grad også lægger op til. ”Skyldnersol” må være (0)s mest melankolske nummer til dato, og det lykkes dem helt at undgå det patetiske og langtrukne.
Henimod afslutningen falder niveauet desværre lidt, og det er primært på grund af nogle uheldige beslutninger. ”Vedhold” er et kort instrumentalnummer, der havde været noget mere interessant, hvis det var blevet brugt i et ’rigtigt’ nummer. ”Post Vrede” (eller ”Drone”, som den hedder i pressematerialet) indeholder oplæsning af nogle svært hørbare, men ret grafiske detaljer om, hvordan en obduktion foregår. ”Hvad Den Sorte Muld Er For Lyset” er et ret spøjst afslutningsnummer, som nærmest er en lang vokalopremsning, hvor der ikke gives plads til, at de underliggende musikalske ideer kan udvikle sig. Det er med andre ord ikke en ret spændende afslutning. En vigtig undtagelse i kritikken her er dog ”Vrede”, der leverer tiltrængt gang i den. Det er en sang, der handler om de aggressioner, der for nogle af os kan være så svære at tøjle. Med fræsende riffs, hidsige dobbeltpedaler og Frederik Bjørn Jensens rasende udgydelser passer tekst og musik som fod i hose, og vi får endda endnu et forrygende temposkift. Begavet bøllemetal – hvabehar!?
Det ku’ være så godt – og det er det faktisk også
Det afsluttende billede af denne udgivelse er dermed at det er lidt uforløst og ufærdigt. Det er superærgerligt, for det her kunne have været et veritabelt mesterværk, hvis den lidt løse afslutning havde været skarpere. Heldigvis fungerer langt det meste forrygende godt, og vinyludgaven af KNÆK.MØRKE.MOD.LYS kommer helt sikkert til at stå sammen med københavnernes to andre udgivelser på denne anmelders reol, og det helt uden at have noget at skamme sig over. For højdepunkterne på dette album er noget af det bedste, du kommer til at høre her i 2024 – i Danmark såvel som internationalt.
