Unbelief holder release party
I forbindelse med udgivelsen af debutalbummet "Dread" fra odenseanske UNBELIEF holder bandet release party fredag d. 5. februar 2010 kl. 20 på Kansas City i Odense. Aftenen er sponsoreret af JÄGERMEISTER og har DANISH METAL som mediapartner.
UNBELIEF vil på aftenen fremføre store dele af deres debutalbum, men aftenen vil også byde på opvarmning fra herningensiske DEATH COMES PALE og århusianske CROCELL som special guest. Hele aftenen vil Esben "Esse" E. K. Hansen fra AS WE FIGHT være konferencier og sætte gang i festen.
UNBELIEF inviterer alle metalfans i hele landet til at komme og deltage denne aften, som står i metallens tegn. Billetter til arrangementet kan købes via www.kansascity.dk og på bandets MySpace kan der høres enkelte nye numre fra det kommende debutalbum, som udkommer gennem Gateway Music. Albummet vil være i handlen umiddelbart efter release partyet.
I foråret 2010 bevæger UNBELIEF sig ud i landet på en mindre danmarksturné med titlen The Dreadful Tour og er allerede bekræftet på de følgende datoer:
• 26/02-10: Rockstjernen, Herning m/Terra Falls og Death Comes Pale
• 05/03-10: Beta, Amager
• 09/04-10: The Rock, København m/AnoxiA og Clockwork Protocol