Fossils: Anmelderroste andet album kan nu streames
Fossils andet album "Flesh Hammer", som netop er udkommet, kan nu streames via Nocleansinging
Albummet består af 20 intense minutter fordelt på 10 præcise, støjende og konstant underholdende stykker larmende rockmusik, produceret af ingen mindre end DK's egen lyd-troldmand Q (Beta Satan, The Malpractice o.a.) og skabt af et band, der har raffineret deres kendetegn, særpræg og virkemidler: Tordende smadder-riffs og kontante grooves, der lever side om side med komplekse rytmer og et konstant element af uforudsigelighed og generel mangel på musikalsk pli - kort sagt en god portion af det, der gør rockmusik sjovt.
I de sidste par uger op til releasen har bandet sluppet diverse videoer, bla. adskillige videoer fra selve indspilningerne af "Flesh Hammer", og nok mest markant er videoen til "Filet Horizon", som viser hvordan bandets artwork blev til - nemlig ved at bandets logo og albumtitlen blev laserætset ned i amerikansk beef jerky (tørret, saltet oksekød), et job udført af en amerikansk tech-nørd i en forladt fabrikshal i Philidelphia. Du må en tur på YouTube....
"Flesh Hammer" bliver udgivet verden over på 12" vinyl (limiteret til 300 eksemplarer) og digitalt, og allerede nu kan LP-versionen købes via INDISCIPLINARIAN