Nyt album fre RED WARSZAWA

Nyt album fre RED WARSZAWA

Target Distrubution har givet os følgende nyhed:

Tro det eller ej men det er faktisk mere end fem år siden Danmarks royale bøsseband RED WARSZAWA udsendte sit seneste studiealbum "Return Of The Glidefedt". Nu er ventetiden på nyt fra den kant imidlertid overstået. Mandag d. 29. marts udsender RED WARSZAWA sit sjette studiealbum "De 4 årstider i Nordvest", der på alle måder lever op til bandets imponerende bagkatalog.

"Efter en af de første RED WARSZAWA koncerter sagde min mor: "Kunne det ikke være sjovt, hvis en var rød, en var grøn, en var blå og en var gul.... Det er da sjovt, er det ikke?"," udtaler bandets guitarist Heavy Henning. "Dette gurucitat har vi alle dage forsøgt at efterleve, men farverne er med tiden falmet lidt. Lige nu er farvekoden Brun, Karry og Beige... Det er sangen "Karry" fra det nye album, som fuldender trilogien. Om dette har noget at gøre med Kislowskis "Blå, hvid og rød"-trilogi vides ikke, men det er i hvert fald dumt."

Om albummets titel udtaler Heavy Henning: ""De 4 årstider i Nordvest" er et naturligt bindeled mellem det finkulturelle og det totalt bumsede. Campingvognen på coveret stod en overgang lige uden for vores øvelokale og i den levede en herre, som godt kunne lide en tår over tørsten... tit! Albummet er ligeledes en socialrealistisk skildring af livet omkring Café Tomsgård, hvor selv samme herre fik stillet sin tørst. Og det var lige meget om det var forår, sommer, efterår eller vinter."

Der hersker ingen tvivl om, at RED WARSZAWA igen er klar til at gøre tilværelsen usikker men morsom for alle.

De 4 årstider i Nordvest

Trackliste:

1. Sut den onde numse
2. De 4 årstider i Nordvest
3. Karry
4. Gratis pikkemand
5. Rapanden Rasmus
6. Stram dressur
7. Generationen der ikke må heile
8. Benzin i blodet
9. Skimlers liste
10. Brøndum strand
11. Spil den med satan
12. Hyldest til møgfisserne
13. Jarmers Plads
14. Terrorlovgivningen
15. Vågn op
16. Begravelsesforretningen

"De 4 årstider i Nordvest" udkommer mandag d. 29. marts. Førstesinglen "Jarmers Plads" udkommer digitalt mandag d. 22. februar.

Allerede nu ligger bandets "Akut Mongolisme" tour helt fast:

12/02/10 – Randers @ Tante Olga
13/02/10 – Lyngby @ Templet
05/03/10 – Skjern @ Metalcore
06/03/10 – Fredericia @ Ungdommens Hus
03/04/10 – Albertslund @ Forbrændingen
07/05/10 – København @ The Rock
08/05/10 – København @ The Rock
14/05/10 – Rønne @ Musikhuzet Bornholm