Konvent

Og det var doom

Første navn på plakaten var doom-kvinderne fra Konvent, som i dagene op til på fornem vis fik lov at udtrykke sig i Politiken – noget, som med al tydelighed slår fast, at Konvent er et navn, som virkelig rider på en bølge af hype. Det kan skyldes flere ting, men én ting, som i hvert fald er sikkert, er, at de virkelig er et band med enormt potentiale!  

Lounge-salen øverst i Vega var fyldt op til bristepunktet, og bandet indtog scenen til deres båndede intro til startnummeret ”Chernobyl Child”, og så blev der ellers leveret tonstung doom. De har for nyligt erhvervet sig deres nye trommeslager, Julie, som ikke har mange shows med bandet bag sig, og hun stod over for en stor og vigtig aften sammen med resten af besætningen. Sidst, undertegnede nød Konvent, var til Aalborg Metal Festival, som efter sigende skulle have været deres største show til dato. Denne aften måtte næsten tangere dét fremmøde. De spillede et godt show i Aalborg, men det var tydeligt at se, at den oplevelse havde modnet dem, da de denne aften spillede med en større overbevisning. Nervøsiteten er stadig at spore, når de lægger fra land, men den aftager hurtigt, og derefter ejer de salen, hvilket naturligvis udløste høje klapsalver efter hvert nummer. Til sidst takkede de af og satte gang i aftenens sidste nummer, ”Squares”, med gæsteoptræden fra Alexander Kolby fra Dirt Forge, og de satte et fornemt og solidt punktum for en rigtig vellykket koncert.

7/10

Cabal

Dødskulten sejrede!

En fællesnævner, når det kommer til Cabal, er den totale tilbedelse af mørket i alle sine former, og der var naturligvis også skruet helt ned for lyset under denne koncert. Vores kære konferencier, Anders Bøtter, var nærmest ikke til at se, da han stod klemt foran det mørke scenetæppe. Tæppet blev trukket til side, og to kutteklædte skikkelser kom til syne på en scene, som havde fået en overhaling, når det kommer til scenografi. Store grene kringlet som obskure symboler i en tåge af tung røg dannede de perfekte rammer for bandets dystre tema. Der var virkelig gjort noget ud af at danne den rette stemning, og man var allerede betaget, inden bandet troppede op på scenen. Det hele kulminerede, da de satte gang i ”Rah’Ru” fra deres kommende album, Mark of Rot. Intensiteten og den konstante fascination af deres show var stigende stort set under hele showet. Nu har jeg overværet et par Cabal-shows, og jeg må ligge mig fladt ned, for de tog virkelig røven på mig denne aften. Der var kun gjort plads til to velkendte sange fra deres ep, nemlig ”Purge” og ”Innocent Blood”, og ellers stod den bare i Mark of Rots tegn. De nye sange fungerede utrolig godt, og selvom den fyldte sal ikke rørte meget på sig, var det tydeligt at se, at de fremmødte ikke ville gå glip af et sekund af bandets dragende show. Man kan med sikkerhed sige, at de virkelig har steppet flere niveauer op på deres liveshows og er klar til at sprede deres utæmmelige dødskult i 2018! Det ærgrede mig meget, at opbakningen ikke var større i form af mere aktivitet blandt publikum, men det, som Cabal viste, var intet mindre en verdensklasse!

9/10

Dirt Forge

”Vi er Dirt Forge!”

Med de ord satte frontråber Alexander Kolby løjerne i gang, og det var nu blevet Dirt Forges tur til at bidrage til det meget høje niveau, som var lagt for dagen denne aften. Og de havde så sandelig ikke tænkt sig at køre den hjem på rutinen. Der blev lagt vægt og tryk i hvert et trommeslag, hvert et riff og hvert eneste slag på basstrengene. Hvert medlem ligger en utrolig stor indlevelse i numrene på hver deres karismatiske måde. I det store hele synes jeg, lyden var lidt imod bandene hele aftenen, hvilket også gjorde sig gældende hos Dirt Forge. Men når man spiller en tung omgang sludge/doom med masser af attitude, betyder det ikke en skid. Det er beskidt og tungt, men med et smil og et glimt i øjet. Koncerten steg hele tiden i intensitet og resulterede også i en stor moshpit!

Bandets debutalbum fra sidste år, Soothsayer, høstede stor anerkendelse både fra ind- og udland, og bandets præstation denne aften viste, at de også har, hvad der skal til for at gøre sig på de store scener. De er tre karakterer, som bare ejer scenen og publikum, og hvis du ikke er med, så får de dig med! Et publikum af denne størrelse var i hvert fald ingen sag for dem. Bandets tunge, og til tider meget groovede toner, satte et godt flow i showet, hvor særligt ”Fortress Burning” satte godt gang i salen. Både på og uden for scenen fornemmer man tydeligt, at alle tre medlemmer virkelig brænder for dette band; det smitter virkelig af på deres performance. Seriøsiteten er enorm. På trods af bandets lidt bøvede udtryk udadtil afspejler musikken og lyrikken en ild, som brænder i hvert medlem. Ilden brændte voldsomt denne aften, og man fristes til at sige: ”Bring them down under water, and watch their fortress burning on!”.  

8/10

Baest

Baest fortærede alt og alle!

Nu skulle Baest vise, hvordan, og med hvad, de ville starte 2018. Det er blevet til mange Baest-koncerter for mit vedkommende, og de bliver bare bedre og bedre for hver gang, men jeg håbede inderligt, at de havde rystet posen denne aften i forhold til valg af sange, da sammensætningen det sidste halve år har været en anelse forudsigelig. Det var også ganske forudsigeligt denne aften – de splittede nemlig som altid stedet fuldstændigt fra hinanden! Sætlisten, derimod, var utroligt forfriskende, da de havde valgt at starte med et spritnyt nummer, som de aldrig har spillet live før, nemlig nummeret ”Hecatomb”. Det betød naturligvis, at de fremmødte lige måtte spidse ører de minutter, nummeret tordnede derudad, men så fik folk dernæst serveret en sand publikumsfavorit i form af ”Marie (Magdalene)” med dertilhørende wall-off-death! Det er et nummer, som normalt nærmest symbolsk har afsluttet deres show. Men sådan skulle det ikke være. Der skulle nemlig fart på med det samme! Tempoet blev derefter sat lidt ned med nakkeknuseren ”Marks Of The Undead”.

Baest kan uden tvivl brænde enhver sal ned til grunden, selv uden hjælp fra publikum. Det kan meget snart blive en realitet, når de skal prøve kræfter med udlandet, som ikke kender meget til Baests repertoire. Men her i DK, der hjælper alle til med at flå det hele i stykker! Der blev crowdsurfet, moshet og kastet djævlehorn i luften som til en rigtig… ja, Baest-koncert. Det er et tilløbsstykke uden lige, om man kan lide genren eller ej. Det er bare en fucking fornøjelse! Sættet sluttede med en rigtig ”døds-boogie-woogie”, som Simon proklamerede fra scenen. Nummeret er ”Atra Mors” og lagde op til den afsluttende ”Crosswhore”, og så var der ellers kun en sal af knogler tilbage, for Baestet havde fortæret alt og alle. Ikke engang en defekt guitarrem – som Svend døjede med under sidste halvdel af ”Crosswhore” – kunne afvige Baest fra deres altødelæggende fremmarch.

9/10

Unseen Faith

Og der blev lys!

Aarhusianske Unseen Faith havde fået æren af at lukke lounge-scenen på øverste etage, og hvis man skulle vælge et band, som kunne komme efter Baest, skulle det være dem. Der går ikke mange sekunder, fra forsanger Alexander har trådt ind på scenen, til han planter sin ene fod solidt og hårdt i gulvet, og det hele bølger derudad i et virvar af stroboskoplys og tonstunge riffs. Bandet udsendte sidste år deres debutalbum, Waver, som fik store roser her hos Heavymetal.dk. Det er et album, som virkelig bare fungerer pissegodt live, hvilket gør det helt naturligt at give plads til en stor håndfuld af de sange i sættet, hvilket også var tilfældet denne aften. Folk var noget mere afventende end til fx foregående koncert i den store sal, men med en frontmand som Alexander, og et engageret og tændt band, flyver trykbølgerne bare ud i rummet og sætter alt i bevægelse. Numre som ”Dystopia”, ”Tree” og ”(Don’t) Fear” satte for alvor gang i en sand deathcore-fest og fastholder bare bandets status som et af de mest lovende core-bands, vi har herhjemme. Der var tyndet ud i bandets lysopsætning, siden jeg overværede dem til deres release-koncert på Radar, men lyset havde stadig en dominerende og meget stærk virkning i bandets show. De syntes også at have teknikken på deres side, da lyden viste sig fra sin bedre side under bandets show. Dynamikken og intensiteten i bandets show er imponerende, og selvom det var en blandet fanskare, som var mødt op til arrangementet, nød alle i salen koncerten. Om folk bare stod nede bagerst i lokalet og betragtede, eller om de stod helt oppe foran og hoppede med til hver en tone, så var alle til stede. 

8/10

Junkyard Drive

Fra growl til Gasolin og fællessang

Aftenens sidste optræden, Junkyard Drive, og årets afstikker. Fra doom og death metal, growl og skrig til rock ’n’ roll. Der blev snakket i krogene, om bandet var malplaceret, og til det skal der lyde et rungende nej! Først og fremmest handler When Copenhell Freezes Over om fokus på de nye danske bands, og her er Junkyard Drive et af de spirende håb. For det andet beviste de her til aften, med et forrygende show, at de så sandelig hørte til på plakaten.

Om det skyldtes, at Junkyard Drive var aftenens sidste band, eller at deres garagerock divergerede i forhold til de fem forrige bands, skal forblive i det uvisse, men desværre havde en del valgt at forlade salen – deres tab. Salen var på ingen måde fyldt ud som ved de forrige optrædener, men det var egentlig befriende, da der havde været helt proppet under de forrige optrædener.

Junkyard Drive leverede varen. Badet i rødt lys bevægede bandet sig energisk rundt på scenen, og især lagde man mærke til forsangeren Kristian Johansen, som havde en god kontakt til publikum.

Selvom bandet var de sidste til at underholde, og man kunne forestille sig, at publikum var ved at være mætte, var dette ikke til at spotte. Godt nok var der ikke de store moshpits i salen, men der var smil at spotte hos alle, og folk virkede godt underholdte og tilfredse.

Et mindeværdigt øjeblik var, da bandet spillede deres mere ”galoperende” version af folkesangen ”Geordie” og afslutningsvis gik over i Gasolin-versionen ”Langebro”. Fællessang var uundgåeligt.

Junkyard Drive gjorde det godt her til aften og fortjener fuldt ud det spotlight, som Copenhell havde valgt at sætte dem i.

8/10