Viking af CL Photo / Claus Ljørring

VIKING - et symfonisk vikingetogt

DR Koncerthuset, København

24. maj 2023

• Headlinere: Eivør, Einar Selvik

Officiel vurdering: 9/10

På musikalsk togt med vikingerne

Denne onsdag aften inviterede DR Koncerthuset til et symfonisk vikingetogt. Et arrangement med musik, der skulle kredse om vikinger set i historisk perspektiv, men også om den nuværende popkultur omkring dette. Aftenens program kom omkring serier som Vikings og The Last Kingdom, og videospillene God of War 4, God of War – Ragnarök og Assassin's Creed – Valhalla. Musikken er et stykke fra metallens verden, men alligevel fandt vi som magasin dette projekt yderst interessant, både på grund af temaet og aftenens to artister, Selvik og Eivør. Derudover er mange metalbands inspireret af det gamle Norden og vikingerne, og genrer som neo-folk og dark-folk er noget, som metalmiljøet i høj grad dyrker.

Så jeg stævnede ud mod DR Koncerthuset på denne forholdsvis solrige og lune majdag, hvor synet af den mægtige blå kube mødte mig. Den var omringet af mennesker, der nød en fadøl i solen, og mange i sorte T-shirts med diverse metalband- eller Copenhell-logoer plastret på ryggen. De bevægede sig mellem masserne, som var klædt pænt på til bal. Det var i sandhed en blandet skare, som havde valgt at bruge deres hverdagsaften på denne udsolgte begivenhed.

Runer og vikingetroner

Hvis man nogensinde har været til koncert med orkester og dirigent, så startede denne koncert, som man kender det. Synet, der møder en, når man træder ind i den flotte og forholdsvis runde koncertsal, er en scene i centrum, hvor hele orkesteret sidder og er ved at stemme instrumenterne. Jeg havde fået en plads på 1. Balkon, som alle personer på scenen og scenerekvisitter var vendt mod, så udsynet var helt perfekt. På venstre side af scenen var hele strygeorkestret og dirigent Henrik Vagn Christensen. I midten var der to vikingetroner på toppen af scenen, og til højre var den del af orkestret, der lavede percussion og lydeffekter.

Det visuelle denne aften i Koncerthuset var generelt meget simple, men flotte virkemidler. Der var lamper under alle numre, som lavede runer og vikingesymboler som for eksempel Midgårdsormen i forskellige farver. En projektør i midten afspillede en kort animation i loop til de forskellige numre, og selve scenen var belyst med et mønster, som skiftede fra sang til sang. Derudover var der en række LED-stave på væggene rundt om orkestret, som var bag et gitter og lyste som fakler.

Karisma, der overstrålede alt

Christensen var den første på scenen, og Selvik og Eivør fulgte efter med stor ro og tog plads på vikingetronerne. Placeringen af de to artister skulle vise sig at blive meget sigende for hele koncerten, men mere om det senere.

Christensen satte gang i koncerten med de yderst velkendte toner fra introen til serien Vikings, som er Fever Rays sang “If I Had a Heart”. En kvindelig sopran, Anne Miilmann, og en mandlig bas, Johan Karlström, iklædt vikingetøj trådte ind på scenen. Mens Karlström brummede sangen med den dybeste basstemme, jeg længe har hørt, så bevægede Miilmann i en næsten skinger sopran. De to stemmer harmonerede ikke specielt godt, og generelt virkede trommerne fra orkestret utrolig underspillet. Når man nu både havde Selvik og Eivør med, kunne det undre, hvorfor de så ikke skulle bruges til denne sang? Nuvel, det blev der heldigvis hurtigt ændret på, for til tonerne af ”Snakepit Poetry”, som blev spillet under – SPOILERALERT – Ragnar Lothbroks dødsscene i Vikings, trådte Selvik frem på scenen med sin velkendte Kravik-lyre. Sikke en karisma denne mand udstrålede! Med klassisk vikingeudseende gik han roligt rundt og så på alle i salen med den største selvsikkerhed og stillede sig ved mikrofonen. Sangniveauet blev i den grad løftet med ham som hovedvokalist. Både tre forskellige trommer og strygerne fik mere volumen, hvilket Selviks dybe røst sagtens kunne bære. I baggrunden rejste Eivør sig og lavede flotte harmoniseringer med DR Vokalensemblet, hvor hun lavede sit nærmest krigeriske vølveskrig. Sikke en forskel det gjorde, at Selvik og Eivør kom med, og deres enorme karisma skar igennem hele det flotte setup.

Balancen mellem nørderi og musik

Efter dette indslag trådte de to værter på scenen. Den ene var Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, den anden Maria Månson, der har produceret en del kulturprogrammer, er direktør for PewPewPew og generelt er meget interesseret i popkultur med vikinger. De talte blandt andet om snakepit, blodørnen og vikingers hygiejne – interessante emner og meget vidende værter. Men det blev for overfladisk. Det lykkedes desværre ikke helt at ramme en god balance mellem musik og nørderi, og det var bestemt ikke, fordi der var noget som helst galt med de to værter. Jeg ville bare hellere have haft mere musik end overfladiske gennemgange.

Shamantromme og mystisk atmosfære

Denne aftens første store højdepunkt indtraf, da Eivør trådte ind igen på scenen gennem den lidt skjulte sidedør. Hun havde været borte et stykke tid, hvor den havde stået på Selvik og Assassin’s Creed – Valhalla. Nu var det hendes tid til at stråle igen, og det gjorde hun med verdensklassemanér. Med sig havde hun sin velkendte shamantromme, og hvad vi nu skulle være vidne til, var ren og skær oldnordisk magi. Hun startede med at spillede introen på trommen til ”Trøllabundin”, mens hun bød ind med sin flotte klang. Der var virkelig fuld smæk på trommerne i forhold til originalversionen, og det gav et ekstra lag intensitet og storhed. Resten af orkestret skabte en dragende mystisk atmosfære, mens trommerne buldrede som torden. Noget, der nærmest var i stil med Heilung, når der er allermest fart på live. Hen mod slutningen af sangen stoppede næsten al musik, så publikum reelt troede, sangen var slut. Mange sad helt på kanten af deres sæder, og nogle begyndte at småklappe, men så gik sangens store slutmoment i gang. Her blev der lige skruet et niveau yderligere op, og Eivør gav den fuld smæk som vølve med sine meget specielle, syngende åndedrætslyde. Sangen fik stor applaus, da den sluttede. Derefter rundede Eivør af med sin sang “Stirdur Saknur”, og der var dømt pausetid i DR Koncerthuset.

Associationer til Ringenes Herre

Aftenens næste højdepunkt indtrådte efter pausen, da DR Symfoniorkestret spillede hovedtemasangen “A Son’s Path” fra God of War – Ragnarök sammen med ”A Mother’s Memories” fra God of War 4. Begge af Bear McCreary, der skriver fantastisk musik til serier, film og spil. Dette storslåede stykke fik indledningsvis tankerne ledt hen imod Ringenes Herre, når følgeskabet løber hen over de store sletter og bjerge med krigeriske horn, der blæser af sted, sammen med et melodiøst lydtæppe af et strygearrangement. Sangen skiftede midtvejs til et meget dæmpet og flot segment, hvor Eivør trådte ind i lydtæppet med en flot nynnen, hvor tankerne faldt på Rivendell fra Ringenes Herre. Det hele blev rundet af med en flot klimaks, hvor Eivør ramte de helt høje toner af sit register. Klart noget af den flotteste spilmusik, som jeg har hørt i nyere tid, og det blev opført på smukkeste vis.

Magisk samklang

Sidst, men ikke mindst, så var aftenens helt store og helt igennem brillante højdepunkt. En finale, som Selvik indledte med stille gang ned til mikrofonen, mens trommerne blev slået an til hans mest velkendte sang under Wardruna-fanen, “Helvegen”. Først udfyldte han selv hele rummet med sin vokal akkompagneret af trommerne, men så trådte Eivør ned fra sin trone for at stå ved hans side. Deres to vokaler blev forenet i en fantastisk samklang, som sammen med orkestret skabte aftenens største stykke magi. Det var svært ikke at blive helt blæst bagover – de to lød fantastisk sammen, og “Helvegen” lød eminent med det store orkester. Hvis du vil have et svar på en oldnordisk inspireret “larger than life”-sang, som skal spilles til verdens ende, ville dette være den. Hvor var det vildt, når Selvik gik helt op i sit register med store armbevægelser og sang ethvert ord, som var det hans sidste! Eivør var nok den bedste medvokalist på jorden med den måde, hun brugte sin vokal på, som var elegant og stemningsfyldt. Det var virkelig godt set, at dette skulle være slutsangen, for publikum var fortryllet, og aftenens største applaus faldt straks herefter.

Et uventet ekstranummer

Men ha! Snydt. Efter den normalt ekstra lange klappeseance til denne type koncert, hvor publikum klapper mere end en Duracell-kanin på sit sidste skud vitaminer, og alle havde bukket det, de skulle, så gik der ganske kort tid, før Eivør og Selvik trådte ind på scenen. Selvik havde sin Kravik-lyre med igen. Til stor glæde for publikum fik han på meget tydeligt norsk lidt jokende sagt: “Så det betyder, det er okay, hvis vi spiller et ekstranummer?” Selvik fortalte lidt kort om sangen, som handlede om livets cyklus. “Voluspá” fra Wardruna blev opført helt nøgent og yndefuldt af kun Selvik og Eivør, intet orkester. En smuk lille krølle på en koncert, som havde holdt et højt niveau det meste af vejen. Selvik og Eivørs karisma, talent og stemmer rakte så langt ud over scenekanten, at de faktisk kunne overgå et helt orkester, når det er allerbedst. Det er to artister, vi kan være stolte over at have i Norden, da de både er fantastiske repræsentanter for vores nordiske kulturarv og for kvaliteten af musik i Norden.

Aldrig har de lydt bedre

Eivør og Selvik er to kæmpe unikummer, og de har nok de aldrig lydt bedre end denne aften med et helt orkester bag sig. Musikken fra deres egen diskografi blev løftet til et endnu højere niveau. Det kalder på en hel koncert udelukkende med materiale fra Eivør og Selviks enorme bagkatalog og med orkester på, hvor den eneste snak skulle være Eivør og Selviks egne ord om sangene. Men DR gik efter noget andet med dette arrangement. Hvis det skulle have være helt perfekt, så skulle der måske have været mere snak, hvor nørderiet fyldte mere. Alligevel ville det dog være synd at gå på kompromis med den tid, som musikken fik lov til at fylde. Så måske var aftenen den perfekte middelvej. Uanset hvad, så var det en flot og storslået oplevelse med et af Danmarks dygtigste orkestre og to af Nordens mest funklende stjerner lige nu.

Hvis du ærgrer dig over at være gået glip af dette musikalske togt, kan du glæde dig til, at koncerten bliver sendt på DR2 i to dele, henholdsvis den 11. juni og den 18. juni, og derefter kommer på DRTV. Så kom ikke her og sig, at vi ikke får lidt lækre ting for de licenspenge.

Sætliste:

1. Fever Rays ”If I had a heart” (Vikings main theme)

2. Snakepit Poetry (Vikings)

3. Salt – Eivør

4. Hrafnsmál - The Words of The Raven (Assassin’s Creed Valhalla)

5. Kingdom of Wessex – Main Theme – Leaving Valhalla (Assassin’s Creed Valhalla)

6. Helreið Oðins

7. Trøllabundin – Eivør

8. Stirdur Saknur – Eivør

Pause

      9. Tyr – Wardruna

    10. A Son’s Path og Memories of a Mother (God of War 4 og Ragnarök)

    11. Livstræðrir – Main Theme – Death of Aethelfled (The Last Kingdom, Eivør)

    12. Helvegen – Wardruna

    13. Ekstranummer: Voluspá – Wardruna