En heftig druktur dagen før gjorde, at jeg generelt ikke havde det specielt godt, da vi kørte mod hovedstaden for at se danske Zenith og de tyske øl-thrash klassikere fra Tankard. Øllet smagte ikke helt så godt som dagen før, men trods grusomme tømmermænd, stod jeg alligevel klar da Zenith gik på og leverede dansk metal i verdensklasse. Den trofaste læser vil jo vide alt om min begejstering for deres materiale, der helt som fortjent har resulteret i en kontrakt med det græske label Burning Star Records, der udgiver deres selvfinancerede "Evilution" album til marts. Live er der ogå masser af god energi at finde og de gange jeg har haft fornøjelsen af at se Zenith live har jeg altid været dybt imponeret af forsanger Jay, der stort set kan det hele med sin stemme. Alt lige fra at synge rent og melodisk, over powerfulde skrig og råb, til de dybeste og ondeste growl - I et og samme nummer (!!!) Zenith forstår virkelig at sammensætte mange forskellige genrer og stilarter til deres helt egen metalliske cocktail, uden at der kommer nogen form for stilforvirring eller tab af "den røde tråd" ind i billedet. Det virker nærmest genialt, både på plade og ikke mindst live. Numre som "Humanimosity", "1-2-3 Imprisoned For Life" og "Zenithology" er klare klassikerer i min bog, da de er et rigtigt godt billede af Zenith's lidt abstrakte stil. Zenith leverer varen og jeg kan kun anbefale at holde øje med dem og få dem set live. Genial dansk metal!

For nogle år siden var jeg vidne til en Tankard-koncert på Wacken, der var så pinligt ringe at det nærmest blev ufrivilligt sjovt. De var så stive at de hverken kunne finde hoved eller hale i hverken det ene eller det andet - bedre blev det da slet ikke da Sabina Classen fra Holy Moses stangstiv gik med på scenen for at synge med på "Empty Tankard"... Men okey, Wacken er selvfølgelig en helt anden historie. På The Rock i Kbh en råkold dag i Januar 2007 var der helt andre boller på suppen. Tankard virkede tændte fra start og de gode gamle klassikere som "The Morning After", "Chemical Invasion", "Space Beer" og ikke mindst "Maniac Forces" gik fint i spænd med det nyere materiale som "The Beauty And The Beast" og "Need Money For Beer". De helt store ølkrus blev hævet oppe foran, der blev drukket tæt og selv jeg begyndte at få smag for øllet igen (man er sguda nødt til at have en bajer i hånden til "Empty Tankard"). Både band og publikum hyggede sig og man glemte alt om hverdagens småproblemer og det fact at det var en råkold aften i januar. Lyden var for begge bands rigtig god og alt i alt var det en rigtig fed lørdag aften på The Rock! Selvfølgelig fik vi som afslutning lov til at skråle med på "we wanna drink some whiskey, we wanna drink some beer" i klassikeren over dem alle "(Empty) Tankard" - og de er det sgu nærmest et krav at have et kæmpe stort krus øl i hånden. Der er jo en grund til Gerre's kæmpe ølvom, der som sædvanlig spiller en vis rolle i et hvert Tankard show. Den er absolut ikke blevet mindre med årene og sammen med "(Empty) Tankard" er det nok varetegnet for gode gamle Tankard. Tysk Øl-thrash i verdensklasse... Skål!