Det var i et kraftigt snevejr at jeg ankom til Valbyhallen, så det var hårdt tiltrængt at komme ind i varmen og nyde en fandens masse musik denne kolde aften i November. Det hele blev skudt igang allerede kl. 17:30, hvilket jo er mere end almindeligt tidligt, men der var selvfølgelig også en masse i vente.

Første band på scenen var danske Psy:code, der havde vundet dette job via en konkurrence i Metalized. Derfor kunne man jo godt tro at drengene ville virke benovede eller ligefrem nervøse over den store udfordring, men dette var langtfra tilfældet. Psy:code virkede uimponeret, fyldte scenen rigtig godt ud og leverede varen med masser af spilleglæde og især bassisten gik helt amok. Psy:code ignorede fuldstændig den elendige lyd de desværre var plaget af og som altid har været et varetegn i Valbyhallen. Selvom de selv kalder deres musik for progressiv, var det i mine ører rendyrket metalcore i den absolut fede ende og heldigvis uden den rene vokal, der desværre bruges alt for meget af bands i genren. Alt i alt en rigtig fed oplevelse og en fed måde at skyde denne aften igang på.

Amon Amarth har vel imponeret de fleste med deres seneste udspil "Twilight Of The Thunder Gods" og de gjorde som sådan også okey, uden dog at imponere mig synderligt. Lyden var stadig et problem og lyset irriterede mig med dets stærke blinken gennem det meste af koncerten, så det kom aldrig rigtig op at ringe for alvor for mit vedkommende. Desuden spillede de forbavsende få numre fra deres nye plade, men på den anden side har de jo et pænt bagkatalog at tage fra og alt for kort tid at spille i.
Mastodon nyder stor popularitet i såval USA som i Europa, men de har sgu aldig formået at fange mig og det blev der heller ikke ændret på denne aften.I min bog mangler de ganske enkelt et mere aggressivt og chatchy flow i deres musik, der hele tiden brydes af skæve riffs og alt for afslappende passager og jeg må indrømme at baren hurtigt lokkede mere end musikken fra scenen. det samme gælder principielt Trivium, som jeg aldrig har fattet, nyder så relativt stor popularitet, som tilfældet er. Det er jo ikke andet end gemen heavymetal med lidt thrash elementer her og der, og endnu engang trak baren mere end musikken, selvom lyden var en kende bedre end den har været hos de tidligere bands.

Endelig var tiden kommet til kongerne fra Slayer, der aldrig har leveret andet end kanon fede koncerter - i hvert fald de gange jeg har set dem! Lyden var stadig ikke helt optimal, men man kunne sagtens hører hvad der foregik. Aftenens sætliste var en fabelagtig blanding af klassikere. Første halvdel var en god blanding af alt godt fra diverse udgivelser, hvor "War Ensemble", "South Of Heaven", "Seasons In The Abyss", "Cult" og "Chemical Warfare" stod som absolutte højdepunkter. Desværre var der ikke rigtig nogle numre fra "Show No Mercy" pladen og de manglede bestemt også en klassiker som "Hell Awaits", der bare ikke må mangle til en Slayer koncert. Til gengæld fik vi "Ghosts Of War", som jeg ikke mener at have hørt live fra den kant før. Fik da også at vide at de ikke har spillet den live siden 1988, og da jeg så Slayer første gang skrev vi 1990, så det var en dejlig positiv overraskelse. Anden store overraskelse var noget der gjorde deres Wacken-koncert tilbage i 2003 til noget legendarisk - Nemlig at de spillede hele den legendariske plade "Reign In Blood" fra 1986, som er den nok fedeste thrash-plade i historien, fra ende til anden. Desværre blev det pga den ikke helt optimale lyd ikke helt så legendarisk som på Wacken i 2003, men man forlod nu alligevel Valbyhallen med en fornemmelse af at man netop var blevet en kæmpe oplevelse rigere. Kongerne leverede varen, derom hersker der absolut ingen tvivl!