Paradise Lost 2017 Pumpehuset
Udsolgt og en god stemning
Fredag aften lagde Pumpehuset lokaler til en ganske god, men lidt rutinepræget, koncert med de engelske veteraner fra Halifax, England. At skulle beskrive engelske Paradise Losts musikstil, er ikke lige til. Bandets genre er så blandet som en pose bolsjer nede fra slikbutikken. Deres stilart tæller gothic, doom, death-doom, electronic rock og synth-pop. Paradise Lost blev dannet tilbage i 1988, har udgivet intet mindre end 15 studiealbums og har været flittige til at besøge vores lille land gennem hele deres karriere. Denne gang var det så et udsolgt Pumpehuset, som slog dørene op – og hvor var det dog befriende at ankomme til en helt fyldt sal. Der er bare automatisk en meget bedre stemning til en koncert, når salen er fyldt godt op, og denne aften var ingen udtagelse.
Jeg ankom, netop som det sidste opvarmningsband var gået af scenen, og kunne snige mig op foran, mens de fleste drog mod baren for at tanke øl. Scenen i sig selv var ikke noget at skrive om; udover et banner bag trommesættet var der ikke gjort noget ud af sceneudsmykningen.
Mudret
Kl. 22.00 gik Paradise Lost på scenen og lagde ud med nummeret ”Blood and Chaos” fra deres nyeste album, Medusa, som udkom tidligere i år. Lyden var ikke, hvad jeg vil kalde perfekt. Vokalen var lidt mudret, og når bassen blev trykket i bund, var der skratten i højtalerne. Disse ”børnefejl” blev dog heldigvis rettet efter de første tre numre, og da ”One Second”, til stor fornøjelse for publikum, gav genlyd i højtalerne, var lyden helt fin og forblev sådan gennem resten af koncerten.
Bandet hører ikke til de mest aktive på en scene, og det gjaldt også denne koncert, hvor det blev til en smule headbanging fra Nick Holmes’ side. Derimod var han vældig god til at sludre med publikum mellem numrene, og vi fik også lidt drukhistorier fra deres tidligere besøg i Danmark, hvor de havde været i byen efter koncerterne.
Tam afslutning
Paradise Lost spillede små 90 minutter denne aften, hvor vi fik lidt fra deres store bagkatalog samt en del numre fra det nye album. Dette var selvfølgelig forventet, men da bandet kom ind på scenen for at spille deres tre ekstranumre, havde jeg måske en forventning om, at de ville have valgt nogle numre med lidt mere krudt i. Det var desværre en lidt tam omgang og ikke den fedeste måde at slutte en koncert af på.
Alt i alt var det en koncert på det jævne og nok ikke en, man vil skrive om i historiebøgerne. Underholdt blev vi dog, og selvom jeg ville have valgt en helt anden sætliste, så det ud, som om publikum kunne lide det, de så/hørte denne aften.
Sætliste:
- Blood and Chaos
- Remembrance
- From the Gallows
- One Second
- Tragic Idol
- Medusa
- Shadowkings
- The Longest Winter
- Dead Emotion
- Forever Failure
- An Eternity of Lies
- Faith Divides Us – Death Unites Us
- Beneath Broken Earth
- No Hope in Sight
- True Belief
- Until the Grave
Kommentarer (2)
Musikelsker
Paradise Lost dårlige
Snakkede med flere der synes at Pallbearer var meget bedre end Paradise Lost, som denne gang var meget ringe.
Christian Ljørring
Tidligere anmelder
Indlæg: 75
Som altid er der delte
Som altid er der delte meninger omkring en koncert. Nu fik jeg desværre ikke hørt Pallbearer, så derfor vil jeg ikke udtale mig om dem, men har da snakket med flere som så dem og de var ikke særlig begejstret. Men kan ikke give dig medhold i at Paradise Lost var dårlige. Vi kan dog blev enige om at de har leveret bedre koncerter i dk gennem tiderne.