Julen er de frommes håb og en årstid hvor venner og familie mødes og velkendte traditioner holdes i hævd. Nøjagtig som med julekoncerter. En kærkommen lejlighed til at mødes og rase ud. Årets sidste store koncert for mit vedkommende blev de ikke særlige julehyggelige Morbid Angel. Et band som gennem hele karrieren har haft travlt med at plastre albumcovers og tekster til med omvendte kors. Bandets tredje album `Covenant´ er ingen undtagelse,og netop 20 års jubilæet for dette dødsmetalklenodie var anledningen til at vi alle skulle mødes.

Men før Morbid Angel gik på scenen havde Peter Béliath og Metalized arrangeret en såkaldt Q&A session med producer Flemming Rasmussen. Her fik lydtroldmanden lejlighed til at fortælle om sit arbejde med den altdominerende growler David Vincent, superguitarist Trey Azagthoth og den ultrahurtige Pete Sandoval på trommer. 

På Zeppelin bar var der fyldt godt op, og der var flere velkendte hoveder blandt publikum. Peter Béliath formåede på kort tid, at få skabt et intimt rum, hvor Flemming Rasmussen kunne fortælle anekdoter fra sin lange karriere. Man glemte næsten af lokalet var fyldt - stor kontrast til det vanvid der ventede forude. Her var fuldstændig stille, og der blev lyttet med koncentreret indlevelse.

Tre kvarters interview + spørgetid. Vi startede helt tilbage i Rainbow dagene med `Diffucult To Cure´ på Amager og Sweet Silience Studie. Herefter en kort gennemgang af hvordan Metallica kontaktede Flemming Rasmussen. Selvom hans partner ikke fattede hvad det handlede om, så så Flemming Rasmussen hurtigt at Metallica havde det ekstra, som alle de andre manglede. Metallica flyttede grænserne for Flemmings musikforståelsen, men dybest set "er det bare Rock n Roll” - det går bare lige lidt hurtigere".  

Hurtigt gik det videre til indspilningen af Morbid Angels `Covenant´. Her blev Flemming kontaktet af Morbid Angel, og kort tid efter hentet i lufthavnen i USA. Albummet blev indspillet, og herefter mixet i Sweet Silence. Da albummet blev mixet kom David og Trey til København, hvor Flemming nonchalant smed dem af ved Den Grå Hal... og så herefter ikke meget til de to i de næste mange timer. De blev meget glade for København - og Christiania i særdeleshed…. 

Flemming fortalt herefter underholdende om bandet og det farvestrålende persongalleri, og det blev heldigvis til mange afstikkere og røverhistorien fra branchen. Den slags historie som retfærdigvis ikke kan gengives på tryk... Du skulle have været der. Forhåbentlig finder Peter Béliath snart en ny lejlighed til at invitere.  

Reverie

Danske Reverie havde fået en unik mulighed for at byde giganterne Morbid Angel op til dans. Death/black metal bandet fra København har et kommende album på vej på soundcloud. Med sine små 300 følgere på Facebook og to demoer bag sig, har de ikke skabt det helt store gennembrud endnu. Men rygtet var løbet i forvejen. Drengene skulle kunne noget... 

Det blev til små 30 minutters death-blackend metal, og Reverie havde ganske rigtigt noget at byde på. God energi og et brutalt udtryk. Umiddelbart skulle man ikke tro at rampen kunne blive større. Opvarmning for mægtigt Morbid Angel. Men paradoksalt nok var rampen netop meget, meget lille denne aften.

Pumpehuset er i forvejen ikke et stort spillested, og bandet var klemt ind foran Morbid Angels trommesæt. Reverie havde en halv skosål at bevæge sig på. Forsangeren hang konstant fast i trommesættet, og under første nummer væltede han uforskyldt en hihat. På afstand lignede det en klaustrofobisk oplevelse. Resten af koncerten kæmpede bandet med at finde en ståplads på den alt, alt for lille scene.

Mellem numrene skal der arbejdes med et introverte udtryk, og publikum gengældte det noget mutte udtryk. Det blev til klapsalver, og ikke noget moshpit i denne omgang. Men når bandet spillede var der tegning til noget større. Det andet kan klares med mere sceneerfaring. 

Råderummet var lille, betingelserne ikke de bedste. Men det ændrede ikke på, at Reverie har noget at byde på, og jeg glæder mig til en rigtigt udspil.  

6/10

Morbid Angel

De purunge danskere blev afløst af et af branchens største navne. Til tonerne af uhyggeligt klingende intromusik trådte Morbid Angel på scenen. Forsanger David Vincent har ændret udtryk, og de lyse lokker er nu sorte. To store svin af bakkenbarter pryde mandens kinder. Men manden er stadig lige så frygtindgydende. Vi startede med dét som det handlede om. `Covenant´ blev spillet fra start til slut, og så var der gang i Pumpehuset.

Baggrundstæppet bestod af en stregtegning hvor djævlen lister uskyldige sjæle ned i helvedes flammer, og det billede passer meget godt på koncerten. Som små børn blev vi én for én ledt længere og længere ned i dybet.

David Vincent er en alvorstung mand og der var sædvanen tro ikke mange smil at hente fra hans side, men han var nu alligvel glad for at være tilbage i byen hvor albummet oprindeligt blev mixet. Nå - nok, snik-snak. Videre i teksten og efter at `Covenant´ var afleveret gik det videre i samme hæsblæsende tempo. (Se setlisten i billedegalleri)

Størst bifald hentede publikumsfavoritten “Where The Slimes Lives” og “Immortal Rites” - og uden videre anledning var koncerten slut. Ikke mange nåede, at opfatter at vi var i gang med ekstranumrene før lyset blev tændt. Det havde pyntet med "Chapel of Ghouls” og/eller "Maze of Torment”, men OK. Hvem havde regnet med at Morbid Angel var i julehumør og gav os alt. 

På bagerste række fik jeg kort nikket til Flemming Rasmussen, og sagt tak for sidst. Han havde en aftale med bandet om at kigge forbi backstage. Jeg listede hjemad efter en aften hvor de onde lo og fik det sidste ord.     

8/10