Elefanten i rummet og ugler i mosen
Selvom Kvelertaks bagtæppe viste en stor ugle, så var det en kæmpe elefant, der fyldte mest i rummet i Amager Bio denne fredag aften. Kvelertak havde få dage forinden meddelt, at de gik på pause efter denne turné. Ifølge Heavymetal.dk´s kilder, så var der ’ugler i mosen’ i bandet, og man havde været i tvivl, om turnéen overhovedet ville blive gennemført. Men hvad der egentlig skyldtes pausen, var der ingen, der kunne give et svar på. Det var derfor med mange spørgsmål, man gik ind til denne – måske sidste – Kvelertak-koncert på dansk jord.
Urne
Den London-baserede trio Urne, der spiller en interessant hybrid mellem hardcore thrash, prog og sludge, havde fået den svære opgave at varme op på en aften, hvor man på mange måder var meget mere interesseret i at opleve hovednavnet. Men Urne gik upåagtet til opgaven og gav en meget overbevisende koncert. Trods omstændighederne.
Bassisten og forsangeren, Joe Nally, var en bidsk bjørn på scenen. Han bankede sig hårdt på brystet og brølede sig gennem teksterne til ”Serpent & Spirit” og ”The Burden”, mens han stod i en bredstående og spillede den tungeste bas. Men han viste også sine blødere sider frem, når han slog over i segmenter med clean vokal, eller når han erklærede sin store kærlighed til Danmark. For det var nemlig ikke første gang, Urne gæstede vores land. De kunne også opleves på Copenhell i 2022, Copenhell Metal Cruise i 2023 og til Dødsgangen sidste år.
Denne aften fremstod Urne virkelig sammenspillede, og de mange temposkift og mellemstykker, som deres musik består af, blev så tight fremført, at publikum blev trykket op mod bagvæggen på Amager Bio. Trommeslageren, James Cook, tæskede træfsikkert løs på gryderne, så sveden sprøjtede, og man forstod virkelig godt, hvorfor han spillede i shorts. Og med uovertruffen ro gelejdede guitaristen Angus Neyra os stensikkert gennem numre fra det anmelderroste album A Feast On Sorrow. Sættet blev leveret med et stort overskud. Det så nærmest legende let ud for trioen. Og heldigvis blev det velspillende band også bakket op af en klar lyd i salen. Lige meget hvor man stod i Amager Bio, oppe eller nede, så kunne man ikke undgå at blive ramt af Urnes mørke og medrivende musikunivers.
Og da Joe Nally sluttede af med at spørge publikum: ’Did you have a good time?’, så var der ingen tvivl om svaret … Vi havde virkelig haft en god oplevelse med Urne!
Kvelertak
Farvel og Kvelertak ...?
Det var slet ikke slut med spørgsmål og svar, da hovednavnet, Kvelertak, gjorde sig klar til at indtage scenen. Få dage inden bandets danske koncert var det nemlig sluppet ud, at de ville gå på pause efter denne turné. En pause, der ikke havde en slutdato. Betød det, at Kvelertak var slut for evigt, eller ville de genforenes om nogle år? Ville dette måske være deres allersidste koncert på dansk jord? Og hvad var grunden til denne beslutning …? Havde bandmedlemmerne brug for lidt alenetid, eller kunne de ikke udstå hinanden længere? Ifølge Heavymetal.dk´s kilder, så var der ’ugler i mosen’ i bandet, og der havde været tvivl, om turnéen overhovedet ville blive gennemført.
Bladet fra munden
Man var derfor ret spændt på, om al virakken kunne mærkes til aftenens koncert. Lyset hvirvlede rundt, og bandet kom drønende ind til ”Krøterveg Te Helvete”. Som små stationer på scenen drejede hvert bandmedlem rundt om sig selv og osede af energi. Og allerede under ”Blodtørst” havde Ivar Nikolaisen kastet sig ud i publikum med mikrofonstativ og det hele. Alt virkede egentlig, som det plejede, men man kunne ikke lade være med at bilde sig selv ind, at bandets medlemmer var i hver deres verden og ikke virkede som en sammentømret enhed.
Musikken fejlede dog intet. Den blev leveret selvsikkert, på et ekstremt højt energiniveau, og der var knald på de udvalgte numre fra kataloget. ”Crack of Doom” og ”Motsols” blev fyret af uden et ord mellem numrene. Der blev i det hele taget ikke sagt så meget. Kvelertak lod tydeligvis musikken tale for dem. Og publikum lyttede med stor glæde. Der blev moshet og festet, som var det den sidste gang … hvilket det måske også var? Og mens man nærmest blev trist ved tanken, så rykkede bandet sammen på scenen, og de fremstod som en gruppe, der elskede at spillede deres musik, og som elskede hinandens selskab på scenen.
Og så skete det … Ivar Nikolaisen tog mikrofonen og bladet fra munden. Han henvendte sig direkte til publikum og sagde, at han godt vidste, der var rygter i omløb. Ikke mindst i Danmark. Og derfor ville han gerne understrege overfor alle: ’… at Grønland bliver amerikansk, før vi stopper!” Og med denne udmelding fortsatte folkefesten mod nye højder, og man var heller ikke i tvivl om, at alle i Kvelertak nød aftenen.
Alle bandmedlemmer bidrog med hver sit. Vidar Landa gav med sin guitar helt oppe under hagen liv til det eminente Hendrix-inspirerede mellemstykke på ”Sultans of Satan”, og trommeslageren Håvard Takle Ohr var i fuld vigør på ”Rogaland”, der stammer fra det fremragende album Splid. På ”Døgeniktens Kvad” var det Marvin Nygaard, der bandt det hele sammen med sit fortrinlige basspil. Sidst, men ikke mindst var den storsmilende guitarist Mackie Ofstad ikke til at drive ned af scenen efter en fuldstændig vanvittig energifyldt afslutning med ”Bråtebrann”. Glæden ville ingen ende tage i Amager Bio. Ikke en gang da bandet var gået af. Og det var måske pointen med Kvelertaks koncert … Det kan godt være, de stopper som band, men glæden ved deres musik vil aldrig slutte. Hverken for bandmedlemmerne eller for deres mange fans.
Magien som samlende kraft
Det blev en aften, hvor Kvelertak lod musikken tale og manede de mange spørgsmål og den store elefant i jorden. Det kan godt være, der er ugler i mosen i privaten, men når de samles om musikken, så opstår der ren magi … Og det kan jo være, det bliver den magi, som samler dem igen efter deres pause. Lad os håbe det.
