Den 12 november 2011 udgav det danske heavy/ power metal band Ironguard deres første EP Fire Empire. I den forbindelse holdt de release party i Ungdommens Hus, Fredericia, hvor de havde allieret sig med tre andre unge bands fra området, og så var der ellers lagt i kakkelovnen til en aften i metallens tegn. De fire bands som spillede den aften var som følger; Vervet Monkey, Acerbic Angel, Impalers og Ironguard.
Vervet Monkey
Første band på scenen denne aften var Vervet Monkey, et Death'n Sludge'n Roll band, bestående af fire unge gutter. Hvad definitionen på Death'n Sludge'n Roll konkret er, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men tænk Mötorhead med en growlende dødsvokal, og dundrende trommer og hvinende riffs. Man kunne fra starten mærke, at bandet mest spillede musik for at have det sjovt og give den gas, mere end at leverer et konkret budskab, og når forsangeren fra scenen proklamere, at Vervet Monkeys musik handler om de narrefiser de har mødt gennem tidens løb, og hvordan det er at nå til second base, og kun med en stank af fisk på fingrene til følge, ved man ligesom godt hvad klokken er slået. Det var desværre begrænset med publikum til denne koncert, som måske skyldes, at bandet tog lidt for let på opgaven. Der skal selvfølgelig være plads til jokes og humor, men jeg synes, at humoren flere gange blev alt for pjat, og den går sgu ikke, med mindre man hedder Red Warzawa. Kombien af død og rock’n’roll var egentlig ganske fed, men jeg synes ikke bandet rigtigt nåede ud over scenekanten. Vervet Monkey er et band med gode fremtidsmuligheder, hvis de tager sig selv og musikken mere alvorligt, for jeg synes, at de med deres kombi mellem rock’n’roll og death metal har ramt noget, som helt sikkert har stort potentiale. Der mangler bare lige noget modenhed, men da bandmedlemmerne ikke er ældre end de er, skal det nok komme.
Acerbic Angel
Med næste band på scenen Acerbic Angel, blev energiniveauet lige hævet med 60 %, og med en forsanger, som mest af alt lignede en, som spiste børn til morgenmad og med en hadsk lyd, som fra det mørkeste Helvede, gik bandets ellers igang. Acerbic Angel spiller en gang trash metal, men med en vokal som jeg vil påstå, går mere over i en dødslignende klang. Fra start til slut var er smæk på skillingen, og selvom der til tider var lidt rod med, hvilke numre bandet skulle spille, blev man som publikum blæst fuldstændig væk. Jeg må indrømme, at jeg med en hvis beundring lagde mærke til de to langhårede gutter, som stod helt oppe ved scenekanten, for for det første var lydniveauet ret højt, og for det andet stod jeg og var konstant nervøs for, om forsangeren pludselig skulle bestemme sig for at tage et nap, af de to stakkels gutter. Der var ikke ret meget kærlighed at finde under Acerbic Angels optrædning, og hvis man som publikum inden starten ikke allerede havde en vrede i kroppen, så fik man det undervejs, for den energi og vrede bandet stod med på scenen, kom hele vejen ud over scenekanten, så man som tilskuer kunne mærke det had og den vrede, som bandet har i deres sange. Måske gjorde denne vrede, at tilskuerne faldt fra undervejs, for vi var til sidst ikke mere end en håndfuld sjæle i rummet, hvilket var synd, for jeg synes, at Acerbic Angel i den grad leverede varen.
Impalers
Trejde band på scenen, og det sidste inden aftenens hovednavn gik på, var det unge trash metal band Impalers. Selvom jeg troede det var umuligt på denne aften, blev energiniveauet lige hevet endnu et nøk op ad, og bandet gik til opgaven med energi og entusiasme , som var skøn at føle. Jeg blev i den grad overrasket over den autoritet og professionalisme som de her unge gutter udstrålede på scenen, og der er for mig ingen tvivl om, at Impalers har gode chancer for succes fremover. I det hele tager var det en rigtig god koncert, og selvom den blev afkortet grundet tidspres, var der ingen slingre i valsen. Alt fra guitar, til trommer og vokal fungerede næsten upåklageligt, og selvom det nogle gange virkede som om at koordineringen med hvornår numrene gik igang, ikke var helt på plads for de forskellige medlemmer, blev gaspedalen ikke sluppet på noget tidspunkt. Koncerten blev afsluttet med det obligatoriske Slayer nummer, som blev spillet med en aggression til næsten perfektion. Under koncerten fik publikum den oplysning, at bandet snart går igang med at optage deres debut skive, hvilket jeg som tilhøre sidder og venter spændt på.
Ironguard
Som rosinen i pølseenden, gik aftenens hovednavn Ironguard på scenen. Der var kommet lidt flere folk til, så da bandet gik igang, var vi nok en 50 stykker samlet til en gang power/ heavy metal. Umiddelbart kunne det virke svært for Ironguard at overgå de andre bands i energiniveau, da der alligevel er stor forskel på trash og powermetal, men det var bestemt ikke tilfældet, for fra første færd kunne man mærke, at her var et band, som i den grad havde glædet sig til aftenen, og som i den grad ejede scenen. Ironguard lagde ud med, hvad der måske er stærkeste kort fra deres debut EP Fire Empire, nemlig Kingdom of Light, og så var stilen ellers lagt for de 40 min. fællessang og headbanging. Man kunne fra starten tydelig mærke, at de fleste blandt publikum var mødt op, netop for at støtte Ironguard drengene, og der blev flere steder sunget med, og gejlet en ganske god stemning op. Hele vejen igennem holdte bandet et højt niveau, og hver især udstrålede gutterne en energi og glæde, som var herlig at mærke. Til tider virkede det dog som om, at spilleglæden var lidt for stor, for jeg oplevede et par gange, at vokalen ikke rigtigt kom med fra starten, men at den først kom og faldt i hak senere i nummeret. Nu må jeg så også tilstå, at jeg har hørt Fire Empire nær henad 20 gange efterhånden, så dette var måske ikke noget den normale koncertgænger lagde mærke til. Derudover var der lidt knas med teknikken i form af hyle toner og knas, men det var ikke større, end at det var til at overleve. Jeg må indrømme, at jeg i den grad blev overrasket over det niveau, som bandet holdt på scenen, for det havde jeg ikke forventet af et så ungt band. Både trommer, guitar og bas kørte, i noget nær en højere enhed, og Niklas Andersens vokal gav musikken en ekstra dimension, som var virkelig fed. Og jeg må sige, at denne vokal var hvad jeg lagde mest mærke til, for da bandet valgte at spille et cover af Iron Maidens The Wicker Man, ændrede denne fuldstændig karakter, så den nærmest lød som en ren kopi af Bruce Dickinson. Virkelig en en præstation, for da nummeret var overstået og det næste gik igang, var vokalen tilbage på normalen i forhold til Ironguard stilen. Fra start til slut var jeg underholdt, og Ironguard leverede i den grad en præstation, som er et hovednavn værdigt. Ironguard er et band, som forstår at smække en live performance sammen, og det tegner kun til at blive en lys fremtid for bandet.
Alt i alt var koncerterne i Studenterhuset godkendt, hvor især Ironguard og Impalers leverede varen.
Kommentarer (1)
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
Koncerten var i 2011 - 12
Koncerten var i 2011 - 12 november. Mindre fejl!