Taime Downe, som eneste original medlem af Faster Pussycat, skulle denne lune sommer aften fyrer op under High Voltage i indre København.
Trods bandet sidst havde en plade ude for intet mindre end 6 år siden, formåede de at fylde scenen godt ud, og området foran den lille klubscene var proppet fra start til slut.

The Art
Inden 80’er heltene skulle vise deres værd, fik vi australske The Art til at lune hænderne på.
At skulle genre bestemme dette band, vil jeg slet ikke begive mig ud i.
Men hvis du putter den svenske Sleaze genre i en kæmpe gryde med Hard Rock, beskidt 70’er punk, tilsat en lille dosis skrig og Ramones stil, så har du et fint billede af hvad The Art er.
Bandet var utrolig energi fulde, allerede fra første sang, hvilket også smittede af på de fremmødte.
En i en god halv time beviste de deres værd ved store energi udbrud og forførende sange. De formåede endda at hive Faster Pussycat-bandet op på scenen til en lille duet.
Et udemærket act, der hverken opfandt den dybe tallerken eller kørte på ren dyrket klichéer.

7/10

Faster Pussycat
Så var tiden kommet til det, de fremmødte hungrede efter.
Faster Pussycat stod på de skrå brædder, og kunne med deres glimrende 80’er Sleaze / Hard Rock underholde os til UG.
Henover tiden har bandet fået en mere metallisk lyd og dette præger koncerten også langt hen af vejen.
Til jubelskrig træder Taime Downe med sin cigaret op på scenen og starter koncerten med et brag.
Bandet han har med sig under Faster Pussycat-navnet har spillet sammen siden 2001, og trods at det aldrig bliver det helt rigtige band som det nu endnu engang var i 80’erne, så fungere det til perfektion og alt bliver leveret med glæde og solidt musikalsk talent. Og der går da heller ikke mere end et par sange før bandet har de fremmødte i deres hule hånd.
Taime’s stemme bærer tydelig præg af mange års sex, drugs and Rock’n’Roll, og kender man sangene nogenlunde kan man af og til hører der bliver skreget lige lovlig meget i det rene vokal stykker.
Ca. midt i bandets set, træder The Art igen op på scenen, der sammen med Faster Pussycat fremfører et glimrende cover af Supersuckers’ Pretty Fucked Up.
På dette tidspunkt er det som at alle de tilstedeværende for alvor giver slip og fester hele vejen til månen og tilbage igen.
Alt i alt var det en standart performance af begge bands.
Man fik alt det man forventer, dog hverken mere eller mindre.

8/10