Bersærk

Er der noget, vi kan være stolte af i Danmark, så er det vores metalscene, som bliver bedre og bedre for hvert år, og Bersærk er absolut ikke en undtagelse. Jeg må indrømme, at jeg ikke har oplevet de aarhusianske gutter live, på trods af at jeg er en Aarhuspige, og jeg indrømmer også gerne, at det er en kæmpe fejl.

Bandet indtog scenen i næsten stilhed, men det rørte dem ikke et nøk, for så snart forsanger Casper Popp trådte ind, var der fest på podiet. Bersærk gør bare deres ting – både på deres skiver og i liveudgave. Lad os kalde det nede på jorden jysk hedningehegn, for det er, hvad det er. Selvom publikum ikke helt er med på Popps idé om, at der skal danses, så giver forsangeren med det smukkeste hår, jeg nogensinde har set, den maks. gas og får bællet knap tre øl på den halve times opvarmning, bandet har at gøre med. På trods af at vokalen en sjælden gang imellem falder væk i de meget højlydte trommer, og at instrumenterne kommer lidt for tæt på forstærkeren og skaber lidt for meget feedback, så er præstationen solid, og aftenen sluttede med nummeret “Dæmring”, som absolut var en crowd pleaser. Jeg glæder mig til at slå håret løs, når Bersærk indtager Copenhell om to uger. Ja tak!

8/10

Baroness

Det er utrolig længe siden, at jeg har oplevet et band, der kommer så meget ud over scenekanten med en lyd, der live lyder næsten lige så perfekt som det, de har optaget i studiet. Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg kunne forvente af Baroness, da jeg heller ikke har oplevet dem live før denne aften. Dog har jeg kun hørt roser fra andre, og jeg må ærligt indrømme, at bandet spiller solidt, og især guitarist Gina er en oplevelse, som jeg ikke havde forventet. Hun levede sig helt ind i aftenen og skyder det ene lækre riff efter det andet ud af guitaren. Man kan ikke ønske sig mere.

Gina og resten af Baroness tager ikke den nemme vej rundt om solen eller regnbuen eller hvor de egentlig gerne vil hen med deres sludge/prog metal. I overgangen fra “March to the Sea” til “Kerosene” var bandets legende natur og dog seriøse struktur virkelig til at fornemme, og i det mørke lokale, som kun var halvfyldt, lød det, som om der var proppet med alle Baroness’ fans. Jeg vil i hvert fald strække mig så langt som til at sige, at man sagtens kunne tro, at bandet havde medbragt deres eget, personlige heppekor. Baroness har en helt særlig evne til at blande en eventyrlig psykedelisk lyd med moderne elementer, og man skal være lidt til den kedelige side, hvis man ikke kan drømme sig lidt væk i de fleste af deres numre.

Der har været en del udskiftning i Baroness, og det er blot halvdelen af de originale medlemmer, som stadig er stående ved instrumenterne: forsanger John Baizley og guitaristen Gina Gleason. I 2013 kom bassist Nick Jost og trommeslager Sebastian Thomson med, og denne aften var det svært at overhøre, hvor godt de fire bandmedlemmer harmonerer all-around. Stemningen var helt i top både hos bandet og på gulvet, hvor der stadig ikke blev danset, men derimod hoppet, råbt og skreget.

Skal der sættes en finger på noget og nævnes de fejl, der kunne være, var der en smule med lyden, som var en tand for mudret indimellem, og det var svært at høre, hvad Baizley mumlede i mikrofonen, når han talte til publikum. Fred være med det; han hoppede rundt på scenen og gav den alt, hvad læderstøvlerne kunne holde. Så længe han synger skidegodt, så kan det vel være lige meget, hvad han prøver at fortælle os mellem sangene?

Baroness udkom med pladen Purple i 2015, og aftenen bar i den grad præg af sange fra denne og fra Yellow/Green (2012). Publikum fik det, de ville have – skønt lige inden de to ekstranumre “Wanderlust” og “Isak” fra pladen Red virkede nogle få skuffede over ikke at have hørt en eneste sang fra netop pladen Red. Den eneste koncert i Danmark for denne gang sluttede med et brag, og jeg tror ikke, jeg lyver, hvis jeg udtaler, at alle fik, hvad de ville denne sommeraften på Train. Så var det bare ærgerligt, hvis du i stedet var draget til Odense til Guns N’ Roses, selvom jeg ikke skal bestemme, hvor dine præferencer skal ligge. Jo, jeg skal – du burde være taget til Baroness.

Sætliste
Take My Bones Away
The Sweetest Curse
Kerosene
March to the Sea
Greene Theme
Little Things
Desperation Burns
Eula
Morningstar
Shock Me
If I Have To Wake Up / Fugue
A Horse Called Golgotha
Chlorine and Wine
The Gnashing
Wanderlust
Isak

9/10