Poem (support)

De døde poeters klub

Aftenens første indslag var de græske progressive poeter fra Poem. De havde 30 minutter til at få folk i gear på sådan en kedelig mandag, og det tegnede også godt, da de bragede tungt af sted på første nummer, som var et lækkert nummer med masser af fede elementer, der varede næsten 8 min. De på det tidspunkt fremmødte så da også ud til at være godt tilfredse, men det skulle ændre sig. Efter første nummer tabte de mere og mere terræn. Der blev skruet fuldstændigt ned i intensitet og aggressivitet, og kurven var stort set kun nedadgående. På sidste nummer virkede det til, at forsangeren fik problemer med sin guitar og måtte opgive den, og han virkede også meget utilpas ved den situation.

Koncerten peakede totalt ved første nummer, men de kunne desværre ikke holde grebet i de fremmødte. Det var en ærgerlig start på aftenen, og desværre ikke noget man tog med sig hjem som en fed oplevelse, men det fik næste band heldigvis rettet op på.

4/10

Omnium Gatherum

Overskud og tempofyldt melodisk dødsmetal

Til introen af ”These Grey Heavens” gik aftenens andet band på scenen i et forsøg på at banke mandagen ud af kroppen på os. Nu trængte man fandme til at få et ordentligt skud metal lige i blodet, og der havde Omnium Gatherum taget den helt store sprøjte med. Der blev skudt geværslaver, knivskarpe og hurtige guitarriffs af, der gik lige i blodet på os med nummeret ”The Pit” fra deres nyeste album. Der var ingen tømmermænd at spore her, og

skulle man mod forventning selv være i besiddelse af tømmermænd, så må det have vendt sig i kroppen, da andenvokalen brølede med på omkvædet, for der var godt nok skruet op på max. Det var måske lige i overkanten, og man kunne godt have skruet ned for den og i stedet op for den karismatiske forsangers mikrofon i stedet. De havde dog ikke tænkt sig at lade os hænge ved første nummer og fortsatte over i nummeret ”New Dynamic”, der fornøjede de fremmødte med tungt, melodisk og hurtigt guitarkræs. Det kan være svært at bryde den halv måne, der kan opstå til koncerter og få folk tættere på scenen, men forsangeren underholdte og kastede horn ud til os som en anden James Dio og skabte nogle dejlige rammer for en god koncert. Folk kom tættere på scenen og gav slip på deres nyeste single, ”Fontiers”, som bare satte et solidt halvvejsmærke for deres set.

De gav den alt, hvad de havde og var hele tiden i øjenhøjde med publikum, som begejstret kunne nyde disse fantastisk dygtige og velspillende finlændere. De to guitarister løb frem og tilbage på scenen og tæskede løs på deres spader, og al den energi, de havde, blev overført direkte til publikum, der glædeligt headbangede sammen med hele bandet på nummeret ”Ego”. Det var lige det, der skulle til for at løsne op i de fremmødte. Det hele kulminerede på aftenens sidste nummer, ”New World Shadows”.

Det var en rigtig overbevisende præsentation og et fantastisk indslag, som desværre blev saboteret lidt af en for lav vokal og nogle alt for høje andenvokaler. Men det kunne ikke ødelægge indtrykket af, at det var en god koncert. Det kunne være fedt at se dem i Danmark igen. (Læs mere herom i mit interview med Markus Vanhala). Nu var stemningen sat, og vi var klar til at byde aftenens hovednavn velkommen.

Setliste:

1. The Pit
2. New Dynamic
3. Skyline
4. Fontiers
5. The Unknowing
6. Ego
7. Ophidian Sunrise
8. The Great Libartion
9. New World Shadows

8/10

Et fantastisk bagkatalog var ikke nok til at hive sejren hjem

Klokken var lidt over 22, og nu var det endelig tid til at få Finlands metalstolthed på scenen. Med deres seneste fantastiske album, Under The Red Cloud (2015), i erindringen, så kunne det næsten ikke slå fejl, og vi blev da også forkælet med hele seks numre for denne plade.

Den flotte og stemningsskabene lysopsætning banede vejen for klavertonerne af åbningsnummeret til ”Under The Red Cloud”, og bandet gik på scenen og satte gang i festen. Det var med et smil på læberne og en bølgegang af rokkende hoveder, vi lagde øre til forsangeren Tomi Joutsen’s fuldstændigt fantastiske vokal, og folk var klar til at blive forkælet. I forhold til Omnium Gatherums overbevisende tilstedeværelse, så var det her en anden oplevelse, vi til at starte med blev mødt med. Der manglede her en kontakt til publikum, og det virkede en smule energiforladt, og det satte lidt en dæmper på nydelsen af de første par numre. Det første tegn på liv blandt publikum var at spore, da nummeret ”Bad Blood” blev serveret. Derefter blev den første kontakt skabt i form af et ”Thank you, Aarhus” efterfulgt af introduktionen til et nummer fra en af deres ældre plader. Der udbrød en stor begejstring for den annoncering, men den faldt hurtigt ned igen, da de startede ”Sky Is Mine”.

Der blev nu gjort plads til en række af deres ældre numre, som vagte stor begejstring hver gang, det blev bragt op, at vi nu igen skulle til et ældre nummer. Det var bare som om, at folk havde forventet noget andet, end det de havde valgt. Stemningen faldt ned igen, og det samme gjorde forsangerens flotte Steam Pump-mikrofonstativ, som måtte bæres ud for at blive samlet igen. Det kom til sidst tilbage på scenen, og forsangeren smed vesten og kom tilbage og satte gang i den eminente ”The Four Wise Ones”, der kan kickstarte enhver fest, og det gjorde den. Igen var lyssætningen fantastisk og skabte nogle flotte rammer for dette nummer.

Efter at bandet havde svedt de værste tømmermænd ud, virkede de nu opsatte på at gå efter sejren. Det var desværre bare for sent, for i den sidste fjerdedel af deres set var der sket et tydeligt svind af mennesker i salen. Om det var fordi, at folk skulle hjem på grund af arbejde dagen efter, eller hvad det nu var, det skal jeg ikke kunne sige. Rammerne var i hvert fald ikke, som man kunne håbe på på trods af det ellers til at starte med fine fremmøde. De blev kaldt tilbage på scenen til ekstranummer af de tilbageværende folk, og ”Death Of A King” bragede ud. Vi var nu inde i de sidste minutter af deres set, og aftenens sidste nummer, ”The Smoke”, blev annonceret. Det lukkede for alvor den sidste energi ud af folk og fik ikke sat et ordentligt punktum for denne aften.

Det lykkedes desværre hverken bands eller publikum at overbevise nogle om, at det ikke var en helt almindelig mandag, da ingen af parterne virkede særligt på. Forventningerne var for store, og de fantastiske numre, som Amorphis har lavet, kunne ikke løfte denne aften i sig selv. Alt i alt en aften der bød på enkelte lyspunkter og et tiltrængt adrenalinskud fra Omnium Gatherum.

Setliste:

1. Under The Red Cloud
2. Sacrifice
3. Bad Blood
4. Sky Is Mine
5. The Wanderer
6. On Rich and Poor
7. Drowned Maid
8. Dark Path
9. The Four Wise Ones
10. Silent Waters
11. My Kantele
12. Hopeless Days
13. House of Sleep

Encore:

14. Death of a King
15. Silver Bride
16. The Smoke

6/10