Sentenced

Født i 1989. Lagt i graven 2005. Sami Lopakka taler ud om Sentenced begravelse.

Sentenced så dagens lys i den lille by Oulu i det nordlige Finland tilbage i 1989. Året efter udgav bandet en demo, der fik titlen "When Death Joins us...". Dengang gjorde Sentenced sig i tung deathmetal, hvilket også fortsatte på debutskiven "Shadows Of The Past" (1991) og den efterfølgende MCD "North From Here" (1993), der dog vist sig lidt mere melodisk end debutskiven. Gennembruddet kom i 1995 med klassikeren "Amok" der viste Sentenced fra en mere melankolsk og emotionel side og det fortsatte på MCD’en "Love and Death" senere samme år. Med albummet
"Down" (1996) lukkede Sentenced definitivt deres deathmetal tilværelse, for at søge over i en langt mere melodisk og endnu mere melankolsk stil. Sentenced var ved at finde deres helt egen opskrift på melankolsk og rocket darkmetal. "Frozen" (1998),
"Crimson" (2000) og "The Cold White Light" (2002) manifesterede denne langt mere rockede og melankolske stil, som blev kendetegnende for Sentenced.

Med det nye udspil, "The Funeral Album", som bliver Sentenced absolut sidste udgivelse nogensinde, oplever man Sentenced på en sædvanlig melankolsk måde, selvom albummet virker noget mere "heavy" og langt mere "metallisk" i sit udtryk, end man hørte dem på både "Crimson" og "The Cold White Light". "Det var faktisk ikke noget vi havde planlagt, at det skulle være mere heavy eller gå hurtigere. Da vi startede med at skrive sangene, gjorde vi bare hvad vi følte var det mest rigtige, eller det der føltes mest rigtigt og det blev, som du selv siger, noget mere rocket og mere heavy end vores seneste plader. Jeg syntes klart, at dét, at "The Funeral Album" blev hårdere, både musikalsk og tekstmæssigt, også relaterer til vores beslutning om at lægge Sentenced i graven. Det er jo de sidste meter før graven, og det skulle man også helst kunne høre, men alt i alt gjorde vi bare det vi følte var det mest rigtige."

Denne symbolik findes jo også i aller højeste grad i teksterne, og med titler som "Her Last 5 Minutes", "Consider Us Dead", "Lower The Flags" og afslutningsvis "End Of The Road" er der jo ingen tvivl om, at der er dømt begravelsesstemning. "Vi ville selvfølgelig ramme den stemning og det blev jo også udfordringen i skriveprocessen, at skulle skrive om vores egen begravelse. Det var jo først da vi var omtrent halvt færdige med albummet at vi besluttede at det skulle blive det absolut sidste album, hvilket jo ændrede hele processen. Det skulle jo også være et pænt farvel til vores fans og alle de mennesker der har været involveret i bandet på den ene eller den anden måde, samtidig med at bandet også skulle slutte ordentligt af. De stemninger blev til sidst til de numre, som du selv nævner, men især "The End Of The Road", der jo ligger sidst på albummet, er jo symbolet på at det nu er helt og aldeles slut med vores 16 årige karriere og man kan jo kun lave et sidste album én gang, så vi ville gøre det på den bedste måde, både for os og for vores fans. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har set noget lignende før, at et band laver et koncept om at man slutter sin karriere, så på den måde har hele skrive og indspilningsprocessen været en kæmpe udfordring for os alle..."

Når man gennem 16 år har levet og åndet for et band eller et projekt, bliver det vel på en eller anden måde en form for livsværk. Har det ikke været svært at tage denne beslutning og hvad er den reelle grund til så drastisk en beslutning? "Der er mange grunde til at vi tog denne beslutning. Jeg kan ikke, selv om jeg gerne ville, give dig én enkel specifik grund til det. Vi følte, at bandet på en eller anden måde var ved at glide ud af hænderne på os. Vi følte ikke rigtigt at vi ville ofre alt hvad vi tidligere har ofret på bandet mere, og vi ville ikke nå derhen hvor vi sidder et eller andet sted ude i verden, hvor vi ikke ville være. Sentenced har altid været et band der var der 100% eller slet ikke, og da vi følte at der ikke var de krævede 100%, tog vi beslutningen om at stoppe. Vi ville på ingen måde begynde at gå på kompromis med bandet. Det er alt eller ingenting... På den ene side er det selvfølgelig lidt sørgeligt, men på den anden side også en lettelse. Jeg mener også, at det var den bedste måde at slutte Sentenced af på, med en begravelse og en pæn afsked, i stedet for at blive uvenner og bare skride. Vores fans fortjener at vi slutter det her af på en ordentlig og værdig måde."

Nu er det jo set uendelig mange gange før, at bands er gået i opløsning og efter fem eller måske ti år kan man så opleve dem til en reunion-koncert på Wacken, med dertil hørende reunion album, hvilket jo gennem tiden er faldet mere eller mindre heldigt ud, alt efter hvem der er tale om. Ser vi Sentenced om fem eller måske ti år som reunion-band på Wacken? Sami slår over i en, nærmest julemandsagtig latter, inden han fortsætter: "Nej, vi begraver Sentenced på Wacken i år og dermed er det definitivt slut! Vi kommer ikke tilbage om hverken fem eller ti år. Alle disse comebacks og reunions syntes jeg er lidt ulækre. Efter min mening pisser de lidt på deres tidligere karriere, ved at gøre sig selv til grin, for langt de fleste reunions er jo kun til at grine af og det virker meningsløst at gendanne et band, der en gang er opløst. Det kan jeg garantere dig, at du ikke vil opleve med Sentenced! Sentenced er død og begravet, når den sidste koncert er spillet!"

Kommer I ikke til at savne Sentenced? "Jo, det tror jeg da bestemt! Måske ikke lige nu, eller om et år. Men der skal nok komme tidspunkter hvor man vil savne arbejdet i bandet og de andre gutter. På den anden side føler jeg mig også klar til at føle dette savn. Jeg vil selvfølgelig altid mindes disse gode stunder vi har haft i bandet og alt det lort man har været igennem, men alt i alt har jeg det godt med, at kunne se tilbage på det hele med tilfredshed og ikke med fortrydelse. Det har været en lang og god rejse for os, og jeg er som sagt glad for at kunne afslutte sådan en rejse på en måde, sådan en rejse fortjener."

Selvom Sentenced aldrig nogensinde bliver genfødt, er I jo trods alt musikere, der elsker at spille musik. Vil man kunne se jer i andre projekter eller bands fremover? "Det vil jeg da absolut ikke udelukke. Både Ville Laihiala (Vokal) og Sami Kukkohovi (Bas) har gang i andre bands. Resten af os vil nok tage en lang pause fra alt hvad der hedder musik. Men jeg er da sikker på, at vi på et eller andet tidspunkt nok kommer til at spille på vores instrumenter igen i en eller anden kælder eller garage et eller andet sted... Nok aldrig på det niveau, som Sentenced, men måske mere på et hyggeplan, hvor vi bare jammer og leger lidt om jeg så må sige..."

Når man nu har haft et band gennem 16 år, lavet et hav af plader og rejst verden rundt og givet koncerter både små og store steder, har man jo, som du selv var inde på tidligere, en masse gode og selvfølgelig også dårlige oplevelser. Hvad står for dig som den bedste og selvfølgelig også den dårligste oplevelse? "Uha... Vi har jo haft utroligt mange gode oplevelser, men de bedste er jo nok de små øjeblikke, når vi har færdiggjort nyt album og sidder sammen og lytter til det færdige resultat, eller bare de øjeblikke vi forlader et studie med en ny skive færdiggjort. Det er nok de bedste øjeblikke, jeg vil huske tilbage på... Den dårligste oplevelse var nok på vores europa-tour tilbage i 1995, hvor vores daværende forsanger og jeg blev salmonella-forgiftet nede i Italien. Vi fik omkring 40 i feber og en masse væsker stod ud af hoved og røv konstant. Vi prøvede trods alt at gennemføre vores koncerter, og et sted i Schweiz tror jeg, spillede vi en koncert, hvor vores sanger pludselig skulle skide midt i vores show. Han sagde bare noget i retning af: Jeg er nød til at gå ud at skide, spil et eller andet imens! -Så vi spillede Iron Maidens "The Trooper" uden vokal, hvilket tydeligvis skabte lidt forvirring blandt publikum... Derefter kom sangeren igen ind på scenen, bleg som ind i helvede og fortsatte koncerten... Når jeg ser tilbage på den oplevelse nu, kan jeg selvfølgelig godt se det sjove i det og grine af det, men det var ikke "skide" skægt mens vi stod i situationen..."

Enhver der har prøvet at være salmonella-forgiftet, kan levende sætte sig ind i hvordan det måtte have været at være i Sentenced’s bukser i den periode. Jeg ved, at I skal spille på dette års Wacken. hvad ligger der ellers af tour-planer i nærmeste fremtid? "Det bliver ikke nogen intens tour overhovedet. Vi spiller vel en 14 - 15 shows på forskellige festivaler og open-air shows. En lang og udmattende tour ville være nytteløs i vores situation, så vi spiller bare lidt her og der og tager afsked med vores fans på den måde. Så kan vi også tage hjem ind imellem som mennesker og ikke udmattede zombier. Vi skal jo ikke ud og bevise en masse, vi skal bare ud og tage afsked med vores fans..."

Hvad bliver det første du skal, når du kommer hjem til Finland, efter historiens aller sidste Sentenced koncert? "Jeg tror jeg vil tage mig en lur på et halvt år eller deromkring hæ hæ hæ..." - Til vinter er det jo også godt mørkt i Finland. "Ja, perfekt til at sove godt og længe..."

Herefter blev det til lidt smalltalk frem og tilbage om alt og ingenting, inden Sami Lopakka sluttede af med at sige at den seneste tid har været ret så emotionel for bandet og at det ikke er helt uden vemod at han godt ville takke alle de fans, der har fulgt bandet gennem tiden, med ønsket om et godt og succesfuldt liv fremover!

R.I.P...