Poisonblack

Ville Laihiala fra Sentenced udnytter bandets pause til at realisere en gammel drøm, at spille guitar og lave tung musik. heavymetal.dk spurgte hvad manden havde gang i.

heavymetal.dk (HM):Ser du Poisonblack som et rigtigt band eller bare et projekt for at få tiden til at gå i pausen?

Ville Laihiala (VL):
Det er et rigtigt band, det er noget jeg gør 100%. Så det er ikke et overskudslager for gamle Sentenced sangideer, for det er noget jeg har gået rundt med i hovedet de sidste to år. Det er musik med ambitioner.

HM:Hvad kan det være at du vælger at spille guitar, da de fleste nok ser dig som en sanger?

VL:
Jeg har spillet guitar siden jeg var elleve år gammel, så for mig er det noget meget naturligt. Jeg er i den heldige position, at jeg både kan synge og nu spille guitar i Poisonblack. Det ser måske mærkeligt ud og kommer sikkert også som en overraskelse for folk.

HM:Hvordan ser du dig selv - mest som sanger eller guitarist, eller er det fifty fifty?

VL:
Det er lidt lige meget for mig hvad jeg spiller, så længe jeg kan spille den musik jeg vil. Så jeg har ikke rigtig tænkt på om jeg er en sanger eller en guitarist.

HM:Jeg gik ud fra at du både ville spille guitar og synge i bandet.

VL:
Nej, slet ikke, det faldt mig aldrig ind at jeg skulle synge i Poisonblack. Jeg lavede et par backing vokaler men det var også det. Jeg nøjedes med at voldtage min Les Paul.

HM:Hvad er konceptet bag Poisonblack?

VL:
Jeg ville skabe noget mørkt tungt og melodisk musik, for jeg er en stor fan af tunge guitarer. Teksterne er om lyst, afhængighed, sex og kvinder. Jeg tror at kvinder er skabt for os mænd, så vi kan tilbede og frygte dem. Og det er vildt fedt at kunne skrive om det, da det udskiller sig fra det jeg skriver for Sentenced. Og i teksterne lader jeg min fantasi få frit løb, så det er en slags renselsesproces for mig.

HM:Så kan man sige at teksterne er dine mørkeste fantasier vi tager del i...

VL:
Ja, for det meste, men jeg blander også lidt af mit eget liv med i det. Jeg skriver altid en masse ned, måske i selvterapi. Og derhjemme har jeg skrevet en masse poesi og små historier. Ideen til pladen kom faktisk fra en af mine historier som jeg havde kaldt escapextacy. Da jeg så sad og lyttede mine demoer med sangideer igennem slog det mig at den historie passede perfekt til den stemning der var i musikken, så da jeg startede med at stykke teksterne sammen, kom det meget let og hurtigt.

HM:Ser I jer som et gothic metal band?

VL:
Ikke rigtigt, jeg er ikke den store fan af gothic, men jeg kan godt lide den melankolske stemning som er forbundet til stilen. Jeg er mere fan af de klassiske metal bands, og jeg mener at man kan høre det på riffene, da de er mere i den klassiske heavy metal stil. Men man kan vel godt kalde det Gothic Heavy Metal, hehe.

HM:Drager du så inflydelser fra de samme bands som du gør i Sentenced?

VL:
Det er lidt svært at sige, da jeg ikke har nogle bands som jeg kan kalde for mine hoved inflydelser. Men underbevidst får jeg selvfølgelig inspiration fra den samme kilde.

HM:Har I planer for at komme ud og spille live?

VL:
Ja, der er mange der har hørt musikken, som har sagt at de vil høre os live. Så der kommer meget sikkert en Europa turné og sikkert også en US turné, men det er noget der først skal planlægges.

HM:Er alle medlemmer af Poisonblack fuldbyrdige medlemmer, eller er det session musikere, da der på bagcoveret kun er tre af jer på promo billedet.

VL:
De er medlemmer på samme plan som os andre, men det er på grund af vores plade koncept at der kun er tre medlemmer med på billedet. Grunden til det er at jeg ser os tre som en uhellig treenighed, da det er os der tager sig af musikken. Men det betyder ikke at de to andre bare har at gøre hvad vi siger, da de er meget gode venner som jeg har kendt i mange år.

HM:En anden ting der forvirrede mig en del var at på det omtalte var der en kvinde med, og derfra gik jeg ud fra at det var hende der sang. Men efter at have hørt pladen og været inde på jeres hjemmeside fandt jeg ud af at hun slet ikke er med i bandet.

VL:
Hun hedder Mistress Violet og hun er med på billeder for at illustrere pladens tema. Jeg kan godt se at det virker forvirrende og det er også ment lidt at skulle være det, da man ikke ved hvad man kan forvente af musikken, når coveret er helt hvidt. Men det er bedre end hvis vi havde en drage på coveret, hvis du forstår hvad jeg mener.

HM:Hehe, jep! Én af de ting jeg mener at Poisonblack har at gøre med Sentenced, er den depressive stemning.

VL:
Det mener jeg slet ikke, jeg synes ikke at det er depressivt selv om vi synger en del om døden. Det er ikke den fysiske død vi synger om, men om at flygte fra realiteten. Og selvom det er mørkt og melankolsk er det ikke ment negativt.

HM:Tak fordi du stillede det på plads, og held og lykke i fremtiden!

VL:
Selv tak - take care!