Overkill

Overkill er ude med et nyt album, og derfor fik jeg den glæde, at få en lille snak med Bobby Blitz, forsanger og mainman over 20 år. Jeg havde forinden læst, at Bobby skulle være en af de mest spændende interviewpartnere man kunne få, så jeg var mere end spændt, da han ringede til mig.

Da telefonen ringer en sen aften, og jeg tager den og hører den skrækkelige skingre stemme, så kan jeg regne ud, at interviewet med Bobby nok skal blive sjovt. Jeg lægger ud med at spørge lidt til Overkill’s nye plade, "Relix 9", da jeg synes det er blanding af alt hvad de har lavet i gennem hele deres karriere, såsom thrash riffs, lidt punk og moderne elementer.

Ja, det er temmelig udsædvanligt at lave en best off uden at det egentlig er en best off. Jeg synes vi har fået meget med af hvad der karakteriserer bandet. Jeg synes det er en temmelig unik plade.

Men jeg må erkende at jeg synes produktionen er temmelig mudret, specielt guitarerne.

Tja, sådan er verden jo. Nogle kan lide det, andre ikke. Det er det der får verden til at fungere; vore forskellige meninger. Vi har selv produceret pladen, og det var vores mening at skabe en lyd som gik uden om alle de moderne produktionseffekter, ingen ProTools, osv. Så det var en meget mere Old School produktion.

På albummet er der nogle underlige sangtitler såsom "Bats In The Bellfry" og "Love". Kan du fortælle lidt om teksterne?

Generelt handler sangene om vores band filosofi; hvad der gør, at Overkill har eksisteret i 20 år. Sangen "Love" er ikke om kærlighed, men om kontrol. Måske om at kontrollere den kaotiske verden vi nu engang lever i. "Bats In The Bellfry" handler om det sindssyge.

Hvem skrev sangene på albummet?

Det var sådan set D.D. (bassisten som sammen med Blitz er det eneste oprindelige medlem) og mig selv, selv om de andre også havde deres input med på pladen.

For et par år siden blev du pludselig syg, er du helt klar og "ready to rock" igen?

Det var et hjertetilfælde jeg havde, ikke? Ved du hvad det fede ved sådan noget er - at jeg ikke kan huske det (vildt grineri - I skulle prøve at høre ham grine, det er noget af det vildeste jeg hørt). Hvem fanden er du, hvor har du fået dette telefon nummer fra? (Ha ha ha – total overgearet Bobby, den mand er total sindssyg – på den fede måde) Men ellers tak, jeg har det fint nu - tre uger efter var jeg helt klar igen. Det har sådan set ikke forandret mit liv, jo måske det, at jeg skal nyde hver eneste dag, fordi man ved aldrig…

Jeg hørte nogle rygter om at du har haft kræft?

Du har hørt rigtigt, da jeg har haft begge dele. Kræft havde jeg i 1998 og det med hjertet i 2002. Jeg har været kræft fri i seks år nu, og hjerteproblemerne har heller ikke optrådt siden hen. Jeg kan huske jeg tog en tur til min læge efter mit "heartattack" og han sagde, at for at undgå at det sker igen, skal du have noget medicin. Så spurgte jeg hvilke bivirkninger medicinen ville have - du vil nok ikke have så meget energi, du vil miste dit hår og du vil have problemer med at få stådreng. Jeg sagde, at han selv kunne tage det lorte medicin – Ha ha ha - det møgsvin – Ha ha ha. Så jeg tror min livs filosofi og mine boller stadig er der.

Kan I stadig leve af jeres musik? Jeg mener, jeg synes aldrig I har haft den succes i fortjener?

Well, Hansi, alt er relativt. Der er så mange bands der fortjener den samme succes, men som ikke er her i blandt os mere. Det her har været mit faste job siden 1985, jeg er enormt glad over at kunne leve af det her, jeg manager bandet, jeg er med i sangskrivningen. Det er et fuldtidsarbejde. Der er megen risiko forbundet med det, og det er en ting jeg har lært igennem Overkill, og det er at risiko er spændende.

Den bedste økonomiske periode for Jer, var det i 80’erne?

Nej, det var faktisk i 90’erne. Vort bedst sælgende album var fra 1993 (I Hear Black), men tingene har nu ikke ændret sig fandens meget; vort salg har altid været temmelig jævnt, vi har nogle trofaste fans. Vort salg har altid været på den røde side og ikke den sorte siden, oh, fuck omvendt - jeg har jo haft et anfald, du ved – Ha ha ha.

Er der ikke nogen af jer der har lyst til at prøve noget andet, som f.eks. sideprojekter?

Joh, D.D. har noget kørende. Sådan en lidt doom agtig ting. Vores guitarist har lige udgivet sit solo album som hedder Speed Your Hate (SpeedKill/Hate –red), som er meget ekstrem sådan lidt Death Metal agtig. Jeg synes det er vigtigt folk gør det, de gerne vil for at blive glade.

Hvad med dig selv har du ikke noget kørende?

Jeg har omkring 10 prostituerede, ha ha ha - det er mit lille sideprojekt, ha ha ha, nej jeg har nok i Overkill. Jeg har da skrevet lidt sammen med Chris Caffery fra Savatage, men det var sådan mere for sjov. Så livet er godt.

Lige til sidst et lille dansk spørgsmål. Har I stadig kontakt med jeres gamle trommeslager, Sid Falck?

Nej, helt ærlig har jeg ingen kontakt med ham. Da han forlod bandet så vi meget forskelligt på hvilken retning bandet skulle tage. D.D. får stadig julekort osv. fra ham, men jeg har ikke set ham siden han forlod et omklædningsrum i Baltimore, ha ha.

Du har ikke hørt om han kom med i et andet band eller lignende?

Jeg har hørt at han arbejdede som lydmand en tid, og han var tour manager for Obituary, men ingen tvivl om, at Sid var en meget talentfuld trommeslager, og jeg føler da det er lidt skidt med ikke at have nogen kontakt med ham mere.

Så vil jeg sige tak, Bobby. Håber pladen sælger godt og touren kommer til at gå fint.

Skal du til Sweden Rock til sommer?

Nej, men jeg satser på at se jer i Flensborg, da jeg bor i Sønderborg og det er kun 30 km væk. Jeg så Jer for et par år siden samme sted sammen med Blaze.

Jeg kan udmærket huske den koncert, den gik rigtig godt. Du kigger bare forbi bussen der så napper vi en øl sammen.

Dermed slutter interviewet, og jeg kan hermed konkludere, at jeg kan godt forstå hvorfor alle journalister er ellevilde med at snakke med ham. Sjældent har man hørt sådan en livsglad og venlig musiker, der kører derud selv om han næsten har mødt manden med leen op til flere gange.

All Hail Bobby!