Old Man's Child

Old Man's Child

En mørk og stormfuld aften; de rette betingelser for en snak med en af Norges dunkle sønner. En veloplagt Galder, fortæller om det nye album, trommeslagere og pinlige koncert oplevelser.

heavymetal.dk (HM):Jeg har hørt at "In Defiance Of Existence" skulle blive jeres sidste album.

Galder (G):
Nej, pladeselskabet (Century Media) har stadigvæk option på endnu to plader, så vi vil være her et par år endnu.

HM:Pyha, jeg var også lige ved at være bange!

G:
Hehe... Bare rolig, vi forsvinder ikke lige med det samme.

HM:På jeres nye plade synes jeg at I er gået lige tilbage til jeres plader som "Pagan Prosperity" og "Ill Natured Spiritual Invasion". Var der nogen speciel grund til det?

G:
Nej, egentlig ikke, nogle af riffene på pladen stammer fra da jeg var 16 år, så det er sikkert derfor det lyder sådan.

HM:Især de akustiske steder på pladen har den samme atmosfære som på "Pagan Prosperity".

G:
Ja, det har du ret i, men de stammer også længere tilbage end den plade.

HM:Efter at I sidst brugte Abyss studiet, har i denne gang valgt at optage i Fredman.

G:
Ja, jeg kan godt lide at skifte studie, for at holde det hele lidt mere interessant. Grunden til at jeg valgte Fredman var at jeg havde indspillet med "Dimmu Borgir" der sidst og jeg kunne godt lide lyden og folkene der arbejdede der, så det var et rimelig naturligt valg.

HM:Ja, man må sige at I har fået en meget mere kraftig lyd denne gang.

G:
Ja, det er blevet ret godt selvom vi kun havde tre uger til at optage i, men jeg sagde også til dem at de skulle booste den så meget som muligt. En anden grund er også at vi kun har valgt at optage 2 guitarer i stedet for fire som de fleste gør, hvilket i mine øjne resulterer i en mere beskidt lyd.

HM:Har din deltagelse i "Dimmu Borgir" også haft noget at gøre med at Nick Barker spiller trommer på pladen?

G:
Det var noget der kom ganske naturligt, efter at have lært ham at kende på turneerne. Desuden er han en af verdens bedste trommeslagere, så det ville have været dumt ikke at bruge ham. Hans stil var også mere passende til sangene, da han kan spille mange forskellige stilarter.

HM:Så du havde ikke tænkt på at bruge Tjodalv (ex-Dimmu Borgir)?

G:
Nej, egentligt ikke. Hans stil er mere aggressiv, så havde sangene været mere i den retning ville jeg nok have brugt ham. Men siden der er en del klassiske elementer, var Nick et bedre valg.

HM:Har du nogle planer om at turnere med det nye album?

G:
Øh nej, det bliver der nok ikke noget af. Jeg har været på et turneer før, men jeg manglede altid de rette folk til bandet, og det endte altid med at der nogle musikere der ikke kunne deres kram. Men hvis jeg finder et band der passer skal jeg gerne overveje det. Leje-musikere er desværre ret dyre.

HM:Apropos koncerter, jeg har hørt et om rygte at en af jeres medlemmer blev så fuld på Wacken Open Air i '98 at han ikke nåede bussen hjem.

G:
Hahaha... Ja det var mig, jeg havde været så stiv at jeg først vågnede op da festivalen var slut. Så jeg blev nødt til at tage en taxa for at kunne nå en færge hjem.

HM:I har også Gus G. fra Dream Evil til at spille et par soloer på pladen. Hvordan kom han ind i billedet?

G:
Han var i studiet for at besøge Fredrik Nordström (producer), og han spurgte om han måtte spille et par soloer på skiven. Jeg sagde han kunne prøve at spille for at se om det virkede, men det tog ham kun ti minutter for at få begge i kassen. Jeg synes også det er fedt at få noget frisk input fra andre folk, så det var fedt nok.

HM:Er det så stadigvæk dig selv der står for at komponere alt musikken?

G:
Ja, men Jaldar (bas) hjalp mig med at komponere titelnummeret og den akustiske sang.

HM:Hvad ligger der som baggrund for teksterne på "In Defiance Of Excistance"?

G:
For det meste handler de om et antireligiøs syn på livet, hvorimod forgængeren "Revelation 666" var mere misantropisk indstillet. Men mine tekster ender altid med at være hadefyldt, hvilket jeg ikke rigtigt forstår ... der må være et eller andet hvad jeg hader meget.

HM:Til sidst ville jeg lige høre om du har noget nyt angående "Dimmu Borgir".

G:
Vi har allerede skrevet alt det nye materiale og regner med at gå i studiet her til marts. Vi indspiller i tre måneder igen i Fredman studiet. Desuden har vi denne gang et endnu større orkester end sidst.

HM:Tusind tak for interviewet!

G:
Selv tak!