Mercenary

Fredag den 18. oktober fik heavymetal.dk's udsendte fornøjelsen af at mødes med René Pedersen, forsanger og bassist fra Mercenary. Det blev til en åbenhjertig samtale om fortiden, nutiden og hvad der venter når en succesfuld tourne igennem Europa og Danmark er veloverstået.

Mercenary betyder en lejesoldat som arbejder for penge, men uden troskab. Ret beset er det vel omvendt for jer. I arbejder for dét som I tror på, og ikke for pengene?

Det er sandt. Ret beset er der ingen - eller kun få - penge i at spille metal. Men der er oplevelserne der gør at vi bliver ved. Som nævnt er der ingen penge i at spille metal i Danmark, men vi giver og får en masse tilbage, og kan ikke undvære miljøet.

Vi har været igennem en masse i de sidste 5 år - udskiftninger af medlemmer og utilfredse fans, som ikke ville det nye Mercenary. Udadtil kørte det godt, men internt i bandet havde vi problemer. Men nu er vi glade og nyder at være på scenen og være i miljøet.

Through our Darkest Days handler meget om at overvinde sig selv, tro på sig selv og om at stå sammen. Centrum for coveret, er et lys i mørket, men samtidig også tårer. Er der et kobling til de mange udskiftninger i bandet som der henvises til i i tekster og på cover?

Ja, det er der. Det har ikke været nemt, og vi har også gået mange verbale tæsk. Både fra omgangskredsen og fans. Men vi kan ikke lade være med at spille, og som band holder vi så meget af oplevelserne, at vi forsætter. De mange udskiftninger, mistro fra omgivelserne og at vi har mistede mange fans i forbindelse med udskiftningerne har været en hård rejse. Men vi oplever at det vender og fortryder ikke.

Nu er I igennem tournen. Albummet er afleveret over hele Europa, og I hele Danmark. Hvilken følelse sidder man med nu?

Der har været gang i dén, og der har været en masse gode oplevelser. Men nu venter hverdagen og vi møder alle op på vores faste arbejde igen på mandag. Vi er priviligeret og har mulighed for, at at kunne udleve en masse vildskab - og samtidig have en helt normal hverdag.

I arbejder inden for en genren melodisk dødsmetal. Hvordan ser i denne genre.

Melodier er en kæmpe del af vores lyd. Det er helt naturligt at denne del er central for musikken. De store melodiske flader fylder meget - både med omkvædet, men også med guitaren. Vi har alle forskellige baggrunden inden for metallen, men kan altid mødes om det melodiske.

Hvordan ved I om et omkvæd er for poppet, eller om et riff er for brutalt. Hvordan skelner I mellem de to genre, og hvordan vægter i det melodiske og det brutale på et helt album.

Vi starter altid meget poppet i sangskrivningen, og går så over i det brutale og voldsomme. Den svære kunst er at få overgangen til at give mening. Der skal både være noget kant på vokal og nogle råb, som kombineres med det melodiske.

En af de ting jeg slog ned på i min anmeldelse af pladen var at guitarsoloerne var for korte?

Det er måske rigtigt, at de er for korte. Soloerne er en lille symfoni i sig selv og Martin er fantastisk til at komponere soloerne. Men han er også en beskeden mand, og måske er det netop kun godt at de ikke er længere. Så er der appetit på mere.

Hvordan ser i denne genre, og hvilket tendenser har I lagt mærke til med hensyn til Gøteborg scenen og melo death genren

Melo deth genren er bestemt ikke det nye. Der er eksempler på bands som klarer sig fint. Soilwork, In Flames klarer sig rigtig godt, og Dark Tranquillity har aldrig været større. Men i øjeblikket er thrash metallen genopfundet og lige nu er det lyden fra firserne som er i højsædet. Vi har en moderne lyd. Vi laver moderne melodisk dødsmetal, og der er måske enkelte hentydninger til de moderne tendenser. Så melo death scenen er måske ikke så stor lige nu - men forhåbentlig vil vi senere blive anerkendt for at have holdt fanen højt.

I har været med i mange år, og kan sikkert både huske dengang man købte musik på LP/kasette, så CD, over Napster og nu til streaming. Hvordan ser i musikbranchen, og hvordan opleves i brugen af digitale medier i dag i forhold til den analoge verden tilbage i 90'erne.

Fra at være et band som blot kom Danmark, er vi nu blevet et band som via internettet kan komme ud overalt i verden - med det samme. Jeg er selv en stor forbruger af streamingstjenester, men vil godt diskutere afløningen. Vi får kr. 15.000,- for én mio afspilninger, og med mindre man er Pink Floyd eller andre kan man ikke tjene penge via streaming. At udgive albums er blot en del af ens CV, men det er via koncerter at man kan tjene penge.

Hvordan oplever I de sociale medier og de muligheder som de tilbyder?

Der er både gode og dårlige sider ved de sociale medier. Fans kan komme tættere på, og blive en del af bandet. Men omvendt kan alle få mulighed for at ytre sig - og nogen gange på et spinkelt grundlag. Det betyder meget for os personligt hvad vores fans mener, men det skal også være fair. Eksempelvis havde vi et album som var lagt op på en streamingstjeneste. Allerede tre minutter efter at albummet var gået blevet lagt live, var den første kritiske kommentar allerede skrevet, og hele albummet blev kritiseret. Efter tre minutter kan man umuligt at gennemlyttet hele albummet. Men overordnet er de sociale medier en god ting for os musikere.

Hvordan laver i målsætninger økonomisk og kunsternerisk?

Vi kigger meget på hvor amnge som kommer til koncerterne og hvordan de modtager det nye materiale. Derudover holder vi øje med om vi vokser på de sociale medier, og om der løbende kommer flere til. Der er mange som har været skeptisk og har savnet den gamle line-up, men heldigvis kommer der løbende flere til på de sociale medier, som bakker op om Mercenary.