Interview med IAmFire

IAmFire

IAmFire spiller stoner – og de gør det med elegance. Vi fik en snak med bassist Mikael Ehlert, og du kan læse med lige her, hvor han bl.a. fortæller om den ild, der driver bandet.

I kalder jer selv et ”kreativt kollektiv”. Hvad går det ud på?
Vi er et kreativt kollektiv i den henseende, at man kan gå til og fra bandet i de perioder af ens liv, hvor man er bedst funderet i sin kreativitet – livet kan give nogle knubs, og nogle gange kan de virke så overvældende, at man må trække stikket for en tid. Vi vil ikke lukke døren for nogen, og man er altid mere end velkommen til at komme med kreative indspark.

Hvad fik jer til at starte IAmFire?
Vi startede ud med kun bas og trommer i tidernes morgen og med et ønske om at lave et projekt, som ikke nødvendigvis skulle afspejle den musikalske baggrund, vi havde. Et projekt, hvor man ikke var fastlåst i en genre, men mere set som en kunstnerisk legeplads med rum for udvikling og fri leg. Undertegnede kom fra en noget mere metallisk baggrund, og jeg savnede at spille noget mere varieret. Det var et forsøg på at skabe et værk med flere forskellige følelsesmæssige udtryk. Efter et par måneder i den konstellation blev guitaren indlemmet i folden, og vi fik mere samling på det hele.

I har netop spillet jeres release-koncert for debutalbummet From Ashes. Hvordan gik koncerten?
Koncerten gik fremragende. Vi havde en fantastisk aften med flere gæster, end vi havde regnet med. Folk var glade, og alle virkede til at have en fed aften. Og det var fedt at se så mange ukendte ansigter – ja, også fedt at se dem, man kendte.

Både jeres bandnavn og albumtitel er forbundet med ild. Hvad betyder det tema?
Vores bandnavn er oprindeligt en hyldest til ilden, der brænder i os alle – vores indre passion, om man vil – som giver os lyst og energi til at opsøge og forfølge de ting i livet, som giver mening for os hver især. Den ild, som driver os til at skabe og sejre, men også leder til fortvivlelse og nederlag. From Ashes er oprindeligt tænkt som en slags Fugl Føniks’ rejse fra asken; at man må trække sig op igen, når man er trukket ned i dybet.

Jeres sange er virkelig velskrevne og fyldt med overraskelser. Hvordan ser den typiske skriveproces ud for IAmFire?
Mange tak! Vi er et riffbaseret band, og vi laver typisk en bunke riffs – nok til omkring tre numre per arbejdsgang. Vi forsøger ikke at tvinge riffs ud, som død og helvede skal passe sammen. I stedet prøver vi at lave fede enkeltstående ting, der kan holde distancen for sig selv, og som så – når der er nok materiale – pludseligt ender med at passe sammen og gå op i en højere enhed. Og så skal det være sjovt for os selv at spille fremfor nødvendigvis at ramme et forudbestemt koncept. Det føler vi, der kommer det mest ægte udtryk ud af. Først derefter bliver vokalerne lagt på.

I har medlemmer i både Danmark og Sverige. Hvordan tackler I det?
Det har ikke været særligt problematisk, da vi som sagt skrev al musikken, før der blev lagt vokaler på. Vi indspillede demoer af sangene, hver gang der var tre færdige, og sendte dem derefter til Sverige.

Hvad er I mest stolte af på From Ashes?
Det må næsten være, at det fremstår som et helstøbt værk med mange varierende sange, der ikke lyder for ens, men stadigt har et udtryk, som er genkendeligt! Det er et album, man kan høre fra ende til anden og fordybe sig i, og som stadig vil overraske efter flere gennemlytninger.

Hvad er planen for den nære fremtid – kan vi forvente nogle flere koncerter?
Ja, vi er p.t. i gang med at booke nogle shows rundt i landet for at promovere pladen. Og så er vi gået i gang med at skrive nyt materiale, da det er i den skabende proces, at ilden virkeligt brænder!

Mange tak, fordi vi måtte forstyrre! Er der noget, I gerne vil sige eller tilføje?
Lyt til skiven – køb den, når du opdager, hvor fed den er! Og kom ud og mød os, når vi spiller i nærheden af dig!