I forbindelse med Halestorms koncert på Copenhell 2019 fik vi en snak med Arejay Hale og Josh Smith, der er henholdsvis trommeslager og bassist, om hvordan rock altså IKKE er død, deres seneste album Vicious, hvem de ser som fremtidens rockbands og en masse andet.

Hvordan er Copenhell?
JOSH: Det er fantastisk indtil videre. Vi har lige haft en meet’n’greet med spørgsmål, og det var rigtigt sjovt. Det er en dejlig måde at starte dagen på, og festivalen virker til at være rigtigt fed, så vi er glade for at være her.
AREJAY: Ja, en masse kickass bands! Jeg er begejstret for at skulle se Tool. Vi har set dem et par gange før, men i aften får jeg muligheden for rent faktisk at se et fuldt sæt. Refused er her, Stone Temple Pilots er her – det er et fedt lineup!

Som vi lige nåede at snakke om før, så har I været i Danmark for at spille i oktober, hvor I havde Devilskin med som opvarmning. Hvordan går I til sådan en koncert i aften, hvor det er en festival sammenlignet med den koncert sidste år?
JOSH: Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg er ikke engang sikker på, hvor langt vores sæt er her – sikkert en time. 
AREJAY: Det plejer at være sådan på festivaler, at sættene er lidt kortere – hovednavnene får 1½ time. Så til vores egne koncerter kan vi selv sætte tempoet og tage et par små pauser…
JOSH: Og have det sjovt.
AREJAY: Have det lidt sjovt og have lidt sniksnak med publikum. Festivaler er lidt mere bum-bum-bum, forstår du? Det er mere en sprint end et maraton. Så det ender op med at være mere skørt og aggressivt og med mere vild energi! Og det kan du ikke undgå at mærke, når du står foran så mange mennesker. Det smitter.

I har haft de samme medlemmer i lang tid sammenlignet med mange andre bands og to af jer er søskende. For mange bands kan det være en dårlig ting, at man skaber et band sammen og er sammen om alting hele tiden – så hvad er jeres hemmelighed? Hvordan skaber man en Halestorm familie?
AREJAY: Jeg tror, at for os startede det hele med min søster og jeg og vores forældre. De var faktisk med os på turne. Så vi har altid den der familiefølelse. Selv da vi fik Joel og Josh med, der er som vores adoptivbrødre, så havde vi stadig den der familie-vibe, og den forsvandt aldrig. Og nu har vores forældre trukket sig tilbage fra turneerne – så nu er de ”bare” mor og far. Men den følelse forsvandt aldrig. Og da vi gjorde klar til den her store turne, så var det vigtigt, at personligheden passer ind, og om du passer ind i den her kultur, som vi har skabt. Og indtil videre har det været godt, og der er mange bands, der har det sådan. Vi snakkede lige med vores venner fra Black Stone Cherry, hvis du kender dem? De er fede, og de har lidt det samme kørende. Og vi taler faktisk tit om det, Chris siger ”Jeres band og os, vi er to af kun få håndfulde af bands, der er tilbage på scenen med de samme medlemmer”. Jeg tror, at andre er fx Sevendust og Skindred, der gør det samme, men ja, udover det, så er der ikke så mange. Så ja, det er en familiefølelse. Vores busser er vores hjem, og vores crew og alle andre er som en stor familie, og det tror jeg hjælper meget.  

Så er det næsten en hjælp, at jeres liv drejer sig så meget omkring turneer. At det tvinger jer til at være sammen hele tiden?
AREJAY: Ja, og alle har et godt hoved til at være en del af teamet. Vi er alle et team her, og vi bliver alle sammen nødt til at arbejde sammen. Altså ja, teknisk set så er vi bandet, de arbejder for os, og vi er cheferne. Men vi har aldrig haft et ønske om, at det skulle føles sådan. Vi har aldrig ønsket at være bossy – vi ville aldrig sige ”I er vores ansatte, og I arbejder for os”. Jeg tror, at der er en afkobling i den mentalitet. Så mange gange, hvis de har brug for hjælp, så er vi klar lige der til at hjælpe dem. Vi arbejder alle på at være et team. Og jeg tror, at det viser det kammeratskab, som vi har.

I har spillet sammen i lang tid. Hvordan har jeres musikstil ændret sig gennem årene?
JOSH: Jeg har det lidt som om vi går tilbage til det gamle Halestorm. Jeg tror, at da vi startede som band, der skabte vi noget fra bunden, og som vi fortsatte gennem albummerne, så fandt vi en opskrift. En måde at skrive på og indspille på. Og på det her sidste album, der smed vi det hele ud af vinduet, og låste os inde i et rum i et år. Vi tog vores tid, vi havde en hel del tid til at finde ud af det hele og skrive albummet, og det var ret cool. Det var en meget længere proces, men det var rigtigt sjovt. Det var virkelig en sjov proces – det mindede os om de gamle dage med Halestorm. Så jeg føler lidt, at vi går tilbage til vores unge dage som gruppe.
AREJAY: Til rødderne!

Så er det her en mere ægte eller autentisk Halestorm plade?
JOSH: Det tror jeg altid er målet. Ved hvert album prøver du at være mere dig selv og være mere samlet som band. Og jeg tror, at for alle bands og for alle albummer, der er der et drive eller et behov for at gøre det. For at være eller blive mere dig. Mere Halestorm. Mere alting.
AREJAY: Jeg tror også, at det kommer med selvtillid. Så jeg tror, at hver gang vi går ind i studiet, så har vi 3 eller 4 års yderligere erfaring – erfaring med at turnere og med at indspille. Så med det her album, det tror jeg ikke, vi kunne have lavet som den første plade. Men vi går ind i et studie og arbejder med producere, som vi kender godt, og som vi stoler på med vores liv. Jeg tror bare, at vi føler os langt mere selvsikre til bare at sige ”Ved du hvad? Jeg tror, vi har det. Jeg tror, at vi kan gå derind og producere noget og lave et album, der er ret awesome og virkelig ægte.”  

Har I allerede planer for jeres næste album? Ved I hvilken retning, I vil i, eller er I fokuserede på at turnere?
JOSH: Det her år er kun turne! I forhold til planer om det næste album, så håber vi at kunne starte arbejdet med det næste år, og jeg ved ikke rigtigt. Jeg mener jo, at det her er vores research. Spille festivaler som Copenhell, hvor du forsøger at skabe øjeblikke, og så prøver du at genskabe øjeblikkene på et album og indspille det. Og det er lidt den strategi, vi bruger: ”hvad ville virke på Copenhell?”
AREJAY: Jeg tror, vi er ved at have et system nu med skrivningen OG turneringen fordi turneerne er så stor en del af vores liv, så vi har nærmest ikke noget valg. Du har ikke råd til at tage en masse tid væk fra turneer for at skrive så... Jeg tror, at det med at skrive nu, når vi ikke har nogen ide om, hvilken retning vi skal gå i, før vi kommer tættere på crunch time. Jeg tror, vi arbejder bedre under pres. At skrive nu og gå igennem processen med bare at fortsætte med at styrke den muskel. Den kreative muskel. Det tror jeg på sigt vil lede os dertil, hvor vi vil hen. Når vi så endelig er klar, så vil det være sådan lidt ”nåh ja”. Da vi begyndte med den seneste plade, der gik vi i studiet – eller ja, det gør vi nok næsten hver gang, vi går i studiet, så går vi lidt i panik som ”Aaaaah hvad skal vi gøre?!”. Og det tog lidt tid for os, men vi må bare gå igennem processen og fortsætte med at bevæge os fremad – på et eller andet tidspunkt, så ser vi jo lyset for enden af tunnelen, og så kan vi se, at der er håb.

Hvis I kunne skabe den perfekte koncert, den perfekte aften med jeres publikum, hvordan ville den så være, og hvem skulle opvarme for jer?
JOSH: Hvilket band...
AREJAY: Jeg tænker, at Fever 333 ville være så fede! De ville give en masse energi, og få publikum helt op at køre.
JOSH: Altså et af de bands, som jeg rigtigt gerne vil se her, er Terror!
AREJAY: Virkelig? Det er ret interessant!
JOSH: Ja!
AREJAY: Nåh men... den perfekte koncert? Øhh det ved jeg ikke! Det er et godt spørgsmål. Vi har turneret med mange bands, og jeg ville udfordre et hvilket som helst band til at vi kunne varme op for dem, eller de kunne varme op for os. Så længe det er godt musik, og det er ægte... 
JOSH: Ved du, hvem der ville være rigtigt svære at spille efter? Sevendust!
AREJAY: Ja! Jeg ville aldrig spille til en Sevendust koncert!

Så er det den værste koncert, I kunne forestille jer?
JOSH: Vi har faktisk gjort det, og det var virkelig hårdt, men publikum er fantastiske, og du kan bare sidde og kigge på dem på scenen og tænke ”oh my god!”
AREJAY: De smadrer bare! Ved du, hvem jeg også så på Download, der også er her i dag? Skindred! Jeg tror også, at de er et svært band at skulle følge efter, for Benji får bare publikum hidset så meget op, at ved enden af sættet, så er de bare sådan ”wow... jeg trænger til en smøg og en pause!” Det ville nok være de to bands, jeg aldrig håber skal varme op for os. Alle andre er fede.
JOSH: Jeg udfordrer alle.
AREJAY: Nåhr ja... måske Foo Fighters! Hah! 

Hvilke bands ser I som værende fremtiden for rockmusik?
AREJAY: Hvad tænker du? Vi har lige set Goodbye June, de var ret fede.
JOSH: Vi er lige begyndt at spille med vores gode venner fra Goodbye June, og de er nærmest vores naboer i USA, så det er ret fedt. De er virkelig gode – fantastisk band. Hvilke andre bands er der derude lige nu?
AREJAY: Altså Fever 333 sparker røv. Helt nyt band. Åhr og der var et andet band, jeg lige tænkte på… Men vi ser så mange bands på de her festivaler. Jeg så den her unge gut, som jeg ikke ligefrem ville kalde rock, Young Blood? Han var sjov – sådan noget pink pop! Men i al fald… rockbands! Der er bare så mange. Det er spændende at se alle de up-and-coming bands, der går tilbage til da rock and roll var virkelig cool og old school blueset rock. Ååhr og Palaye Royale! De er et helt nyt band, og de er bare så unge, men som en moderne Rolling Stones og Sex Pistols sat sammen. Det er Johnny Rotten i front for Rolling Stones – det er Palaye Royale!
JOSH: Der er også sådan en generation af guitarister, der kommer frem nu som Tyler Bryant & The Shakedown. Han er simpelthen så dygtig, og Graham Whitford spiller i hans band, og han er virkelig også fed. Der er bare så mange dygtige musikere derude lige nu, og det er fedt at se. Rockfanen bliver stadig holdt højt, og folk siger altid, at rock er død og rocken rykker sig ikke.
AREJAY: Eller at ingen vil spille guitar i dag, og alt handler om computere – men nej!
JOSH: Du må være sindssyg, der er nogle af de bedste guitarister i verden som Rival Sons. Scott Holiday er en shredder!
AREJAY: Hele det band er for vildt.

Hvad håber I, at fremtiden har i vente for Halestorm?
AREJAY: Altså den nære fremtid? Turneer! En helt masse turneer og så sangskrivning og flere turneer.

Kan vi så regne med, at I snart kommer tilbage?
AREJAY: Ja, til november!
JOSH: Vi kommer til Europa i november, men jeg er faktisk ikke sikker på København…

Jeg synes ikke, jeg har set noget annonceret med Danmark…
AREJAY: Men forhåbentligt kommer vi tilbage – I må jo holde øje på websitet.

Har I noget som helst andet, I gerne vil sige til jeres danske fans?
AREJAY: Tak!
JOSH: Tak for al jeres støtte. Vi elsker at komme her, det er virkelig en af vores yndlingssteder i verden. Det er en smuk by, smukke mennesker, folk har en god indstilling, og der er en skøn kultur – I har en god måde at leve livet på her.
AREJAY: Det er et sikkert sted for rockmusik og musikelskere, så det føles som endnu et af vores hjem. Vi har så mange nu… hah!
JOSH: Ja, jeg gad bare godt, at vi havde råd til dem alle.
AREJAY: Yeah… det her ville være hjem nummer 6!