Carnal Forge

Carnal Forge

Svenskernes fjerde udspil begynder at vise at ideerne er ved at rende ud for dem. Men de holder stadig Thrash fanen højt hævet. heavymetal.dk fik en snak om pladen, turneen og Carcass.

heavymetal.dk (HM):
Kan du give os lidt indsigt i den nye plade?

Jonas Kjellgren (JK):
Tjah, hvad kan jeg sige, det er 100% Svensk Thrash Metal. Det indeholder alt hvad vi vil have på et Metal album. I forhold til det forrige er det mere varieret, da vi har taget os mere tid denne gang til at file på detaljerne. Desuden er vokalen meget mere afvekslende, da den ikke kun kører i det samme toneleje som før, men både kommer i de dybe regioner som de mere lyse eller rene vokaler.

HM:
Jeg synes at I har taget en del Meshuggah og Testament inspirationer til jer denne gang?

JK:
Jeg ville ikke sige at vi har noget Meshuggah over os, da vi ikke er så komplekse, men jeg kan godt se at man kan sammenligne os lidt med Testament, da vi har fået nogle mere heavy riffs i vores sange.

HM:
I har igen optaget i Underground studiet.

JK:
Ja, det er fordi vi synes det virker godt for os at optage der, desuden er ham der ejer studiet en god ven af bandet. Så han ved hvad vi forventer af en produktion, og så ligger det ret tæt på hvor vi bor, så man kan tage hjem engang imellem.

HM:
Men denne gang har i ændret lyden lidt, jeg synes at den er pladens svageste punkt med den sterile lyd.

JK:
Vi besluttede os for at gøre lyden lidt mere lys, da vi spiller så hurtigt at mange detaljer går tabt med en normal heavy produktion. Og da vi var lede og kede af at vi ikke kunne høre alle de ting vi havde bikset med i lang tid, ville vi have en anden lyd. Desuden synes vi at den har gjort musikken mere aggressiv, hvilket vi egentlig altid har ønsket os.

HM:
Med bands som The Haunted, Soilwork, Darkane og Jer, kan man så sige at der findes en Svensk Thrash scene?

JK:
Ja, det kan man godt sige, scenen er for tiden rigtig stærk. De fleste bands har fået meget stor anerkendelse i udlandet, og alle bands har et virkelig godt sammenhold.

HM:
Kan man sige at der en forbindelse med Thrash scenen fra firserne?

JK:
Ja, definitivt. Mange af før nævnte har lyttet til bands som Slayer, Testament og Forbidden. Alle i bandet har lyttet til disse bands da de var teenagere. Slayer's "Reign In Blood" er nok den største inspiration for alle der spiller denne slags musik.

HM:
Og man kan sige at efter de fleste af de gamle bands som Metallica og Megadeth har ændret deres stil fuldstændig, lukker I det hul som disse bands har efterladt.

JK:
Det man godt sige, efter min mening har et band som Metallica ændret sig til et helt andet band. Jeg voksede op med plader som "Ride The Lightning" og "Master Of Puppets", men jeg kan godt forstå at man bliver træt af at spille den stil i så lang tid.

HM:
Men det er ikke noget i regner med at gøre?

JK:
Nej, slet ikke. Hvis vi ville lave noget helt andet musik end det vi gør nu ville vi skifte navn. Det ville ikke passe til et band som Carnal Forge, med alt for kommerciel musik.

HM:
Så I har ikke planer om en country ballade, hvilket kunne være sejt, med jeres typiske tekster til.

JK:
Hehehe, nej desværre.

HM:
I er blevet valgt til at spille på Gods Of Metal turneen i USA med Halford og Testament.

JK:
Ja, det er helt uvirkeligt for os, at skulle spille på den samme scene med bands som fik os til at ville lave et band selv.

HM:
Hvordan kom i på sådan en eftertragtet turne?

JK:
Efter hvad jeg har hørt er det Halford og hans manager som har valgt bands ud, de ville samle alle de forskellige bands som repræsenterer alle de forskellige afgreninger af metal. Det er virkelig sejt at det er Rob Halford der har valgt, frem for en eller anden booking agent. Jeg ville nu ikke sige at vi er det bedste band indenfor vores genre, men det er virkelig en stor ære at komme med på denne turne.

HM:
Dette må vel også være den største turne i har været på?

JK:
Ja, det er definitivt den største vi har lavet, der kommer gennemsnitlig en 3–5000 folk hver aften. Dette giver os en chance for at præsentere bandet for folk som ellers ikke ville have hørt os.

HM:
Kommer der flere live shows fra Jer ellers?

JK:
Ja, to måneder efter denne turne tager vi på en stor turne i Europa med Exodus, Nuclear Assault, Behemoth og Agent Steel, som er fedt da det også er nogle af de bands som har inspireret os.

HM:
Er der et specielt band I gerne ville på turne med?

JK:
Ja, da jeg var yngre var jeg helt tosset med ideen at komme på turne med Slayer, men jeg er nu bare glad med at komme på turne også selvom de ikke er mine idoler.

HM:
En del af Jeres medlemmer er også med i andre bands, er dette stadig noget der er aktuelt eller er i kun fokuseret på Carnal Forge?

JK:
Lige for tiden er vi 100% fokuseret på Carnal Forge, men hvis der kommer en tid hvor vi ikke har noget for, vil der sikkert komme noget fra de forskellige projekter.

HM:
Jeg har altid tænkt på om I har jeres navn fra Carcass sangen på pladen "Heartwork".

JK:
Ja, og det er ikke noget vi skammer os over, jeg kan huske at vi sad og lyttede til "Heartwork" pladen og en af fyrene i bandet sagde at sangen "Carnal Forge" havde en fed tekst. Så vi tænkte at det var et fedt band navn og mente ikke at det ville være noget folk ville synes var lamt.

HM:
Næh, I er jo heller ikke det første band der har gjort det. Tænk bare på alle de bands der har taget navne fra Slayer og Judas Priest.

JK:
Exactly! Take care!

HM:
Moin!