Between The Buried And Me
Between the Buried and Me har i over et årti markeret sig indenfor metalverdenen med en lyd der beror på udsøgt eksperimentation der på eksekveres på imponerende vis grundet bandets sublime musikalitet. Sent i 2012 udkom bandets sjette fuldlængde, ”The Parallax II: Future Sequence” og man undres, givet musikkens ukonventionelle natur, over hvilke tanker der afføder de særegne kompositioner som bandet i allerhøjeste grad stadig er eksponent for med dette seneste udspil. Heldigvis var bandet beredte på at udføre et interview der forhåbentligvis giver den nysgerrige tilhører en chance for en smule indsigt i bandets musik og arbejdsmetoder.
Between the Buried and Me
Udført af Lord Piss666
Tak for at medvirke i dette interview! Lad os uden videre omsvøb henlede opmærksomheden på de, forhåbentlig, relevante spørgsmål relateret til jeres seneste udgivelse "The Parallax II: Future Sequence" der, kan man vidst roligt sige, blev vel modtaget på Heavymetal.dk med en bedømmelse på 9/10.
Kunne du indledningsvis introducere dig selv og bandet for vore læsere?
Jeg er Dan Briggs; bassist, komponist, Frank Zappa fanatiker, samt den interviewede.
Ville det være rimeligt at antage jeres seneste udspil for at være en direkte kontinuation af jeres foregående EP: The Parallax: Hypersleep Dialogues(2011)? Ville det ydermere være en korrekt antagelse at snakke om et generelt tema der præger jeres seneste album? Har I desuden indladt jer på koncept prægede albummer i et tidligere forløb?
Det ville absolut være rimeligt at antage dette album for at være det næste og sidste del af Parallax serien. Da idéen omkring Parallax historien blev udformet vidste vi at det unægteligt ville strække sig ud over en enkelt udgivelse og vi ønskede endvidere at eksperimentere med EP formatet; noget jeg dog ikke kan se os gentage i fremtiden. Fuldlængden er langt mere tilfredsstillende af forskelle grunde. "Colours" (2007)var et koncept album rent musisk, men ikke lyrisk. We elsker at skrive musik på den måde, [konceptpræget] alting får mere mening på den måde, helt ned til detaljer i artworket og album titlen.
I har i sandhed en forkærlighed for eksperimentering, hvor i formår at skabe disse lange, komplekse kompositioner der stemningsmæssigt er meget variende. Hvad drog i inspirationer fra under udformningen af dette album?
Alle mine favorit konceptbaserede albummer og rock operaer, såsom "The Wall", har haft en stor indflydelse. Når du lytter til den[The Wall] er det som at blive løftet ud af din passive status som lytter, for at blive en integreret del af sammenhængen – du er en skuespiller i et stykke og du kan virkelig mærke de forskellige aktører i historien og de forskellige stemninger som bestemte drejninger i historien dikterer. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at "Goodbye to Everything" ikke var skrevet som et ærbødigt nik til Pink Floyd og The Wall. Tommy [Vokal, Keyboards] gjorde et hæderligt stykke arbejde med at være i karakter for denne sang og igennem albummet generelt. Allerede fra starten fornemmer man at der et større billede, så at sige.
Hvordan er jeres album blevet modtaget af fans/magasiner såvel som folk der endnu ikke har stiftet bekendtskab med jer?
Det er blevet modtaget forbløffende godt. Det debuterede som nr. #22 på Billboard hitlisten, hvilket gik ud over vores forstand. Det var svært at forstå. Vi lavede et 73 min. langt album, der ikke blot er en udfordring rent musikalsk, men en ren rumrejse lyrisk set. Jeg tror at de som har fulgt os kender til de udviklinger vi har foretaget os hen af vejen og kan helt klart se at dette er vores hidtil bedste værk.
Jeres omfattende diskografi taget i betragtning og ikke mindst naturen af jeres musik, hvad var da de største udfordringer i forbindelse med arbejdet på dette album?
Den Største udfordring var noget som jeg på samme tid er mest stolt af, hvilket var at indse hvornår et bestemt riff skulle bruges og hvornår det var nødvendigt at udskifte en stor del af en sang med passager der passede bedre ind. Jeg er ekstremt stolt af måden hvorpå vi arrangerede albummet, hvilket er noget som vi til stadighed forbedrer med hver enkelt udgivelse. Det er vigtigt ikke at holde sig tilbage med at fortælle nogen at det de har skrevet muligvis ikke er det bedste for den pågældende sang, og samtidig at kunne overbevise sig selv om at det man har skrevet ikke fungerer."Extremeophile Elite" er godt eksempel på dette. Denne sang havde et fuldstændig andet mellemstykke end det som der kan høres på pladen (hvis altså man kan finde ud af hvor det er, haha) hvilket vi kunne fornemme ikke rigtig svingede. Det resulterede i at jeg udskiftede hele sektionen og sendte en fuldstændig ny version til gutterne i bandet, hvilket var ligesom at genfortolke en sang som vi allerede havde spenderet en masse tid på, men alle vidste udfaldet var bedre i sidste ende.
Kan vi forvente at høre mere til Between the Buried and Me i den nærmeste fremtid? Har i allerede nu igangsat processen henimod udarbejdelsen af jeres næste album og hvis dette er tilfældet, hvad ville i så udsætte lytteren for næste gang?
På ingen måde! Vi vil ikke engang spille hele albummet live indtil vores headliner turné i USA til efteråret. Vi vil endvidere gerne have mulighed for at spillet hele albummet live over hele kloden, før vi overhovedet tænker på at udarbejde et nyt album. Jeg kan ikke engang forestille mig at begynde at tænke på nyt musik lige nu!
I har førhen besøgt Danmark, nogle lykkelige minder fra dengang? Er der chance for at i kommer igen på et tidspunkt?
Den første gang vi tog afsted til Danmark var i 2010 og jeg kan huske at det var den koldeste dag på hele turnéen dengang, men jeg var så utroligt spændt på endelig at være i Skandinavien at jeg blot pakkede mig ind og vandrede rundt hele aftenen. Jeg købte CANs "Tago Mago", hvilket var min første oplevelse med at passe på en vinyl plade under en turné, både til lands og i luften!
Vi er dybt taknemmelige for at du har taget tid til at udføre dette interview, de sidste ord er dine!
Vi ses snart, tag godt imod os siden vi altid har nydt at være i jeres land!