Metalsnobbens Hjørne – Metallica coverart

Foto: Lasse Jacobsen Metallica Royal Arena 2017. Foto: Lasse Jacobsen

Elleve covers; én liste!

Der er nu under en måned til, at Metallica smider sit 11. album, 72 Seasons, på gaden. Et album, der – uanset hvor godt eller skidt det nu engang må være – er den største metaludgivelse i hele 2023, og et album, der vil blive talt om året ud og nok egentlig indtil 2047, hvor vi må forvente, at bandet udgiver sit 12. album.
Derfor kunne man lave en liste, hvor man rangerede samtlige af bandets album, men det er gjort tusind gange allerede og er ærligt talt en kedelig omgang. Lad os derfor i stedet rangere deres coverart, eftersom et billede jo siger mere end tusind ord, og ligeså er albummets coverart jo det første, vi møder, og derfor noget af det første, der får vores hjerne til at gå i gang med at opbygge forventninger.
Jeg har valgt udelukkende at fokusere på bandets egne udgivelser, det vil sige at udgivelser som Lulu, S&M eller Garage Inc. ikke vil være at finde på listen. 

11. 72 Seasons

72 Seasons.jpg

Da Hardwired… To Self-Destruct tilbage i 2016, var jeg sikker på, at der aldrig ville komme et grimmere albumcover fra Metallicas side af, men så kom 72 Seasons! Jeg ved ikke helt, hvad der er værst, om det er Netto-farvetemaet eller det rodede børneværelse, men én ting er sikkert – det er i sandhed en øjebæ. Det er jo ikke, fordi metalalbums partout skal prydes af blod, Satan og zombier, og konceptet med en ødelagt tremmeseng kan nemt bruges – det er for eksempel oplagt til et horrororienteret album. Men kombinationen af de henkastede objekter og den smadrede seng giver mest af alt en det mentale billede, at der er en virkelig sur baby på flugt fra sit soveværelse.

10. Hardwired… To Self-Destruct

A portrait of the band's faces superimposed on each other. The band name and album title appear at the top and bottom, respectively.

Det er ikke første gang, at Metallica har forsøgt sig med at lave kunstværker, hvor medlemmernes ansigter er kombineret, men det betyder ikke, at det er en god ide, eller at det giver et pænt resultat. Selve ideen med at de forvredne og forpinte ansigter skulle være med til at cementere det lyriske koncept bag albummet, er som sådan fin, men det ændrer dog ikke på, at det er intet mindre end hæsligt at kigge på.

9. Reload

Metallica - Reload cover.jpg

Vi kender vist alle historie bag Reloads famøse cover, der består af en blanding af okseblod og urin leveret af kunstneren Andres Serrano. 1990’erne var en underlig periode for mange af de gamle og etablerede metalbands, og mange forsøgte at prøve en masse nye ting af. For Metallica betød det blandt andet, at Kirk og Lars overtog roret, boltrede sig i endeløse mængder kokain og ja, det er da også kun i en sådan rus, man får ideen om, at blod og pis er vejen frem. Selvom blandingen af blod og pis nok må siges at være rimeligt mædl, så er resultatet ikke specielt kønt eller visuelt spændende.

8. Load

White and red fluid in the shape of fire with the text "Load" (bottom right)

Ja, historien angående Reloads cover er jo i bund og grund den samme som historien bag Loads cover – her er der dog tale om sæd i stedet for urin. Denne kombination af kropsvæsker er ej heller specielt behagelig for det blotte øje, dog er mønsteret et hak mere spændende end det på Reload, så point for det!

7. Metallica

1 aspect ratio and a grey outline of a snake (bottom right)

Så er vi nået til Metallica eller The Black Album, som det hedder i folkemunde, og når man kigger på albummet, så er det da også en titel, der giver mening. For ud over logoet og den lille sydstatsklapperslange, så er albummet komplet sort. Der er ikke just talende om stimulerende kunst, og jeg synes egentlig, det havde fungeret bedre uden slangen, hvis tilstedeværelse altid har virket en kende søgt, da den udelukkende refererer til et enkelt nummer på albummet – endda et nummer, der aldrig rigtig er blevet spillet.

6. St. Anger

An orange background with a red clenched fist caught in a rope.

Der er blevet sagt og skrevet meget om musikken på selve St. Anger – primært lilletrommen. Nu er det dog tid til at diskutere albummets artwork i stedet. Lig musikken er den tegneserieagtige knytnæve utrolig zeitgeist. Hvor musikken forsøgte at kanalisere de former for metal, der dominerede 00’erne, som industrial og nu, ligner den førnævnte knytnæve (og monsteret, den tilhører) noget, der er taget direkte ud af en tegneserie fra samme periode. St. Anger havde masser af problemer, men albummets cover er ikke et af dem – ej heller albummets titel.

5. Ride the Lightning

The artwork depicts an electric chair on a dark and ominous background being struck by lightning flowing from Metallica's pointed logo on top. The title is written in smaller white capital letters at the bottom.

Der er ingen tvivl om, at den elektriske stol omgivet af lyn og den stålblå nattehimmel er blevet et ikonisk albumcover. Derfor er der nok nogle, der vil mene, det er kættersk at påpege, at det ikke just er det kønneste eller mest spændende cover, gruppen nogensinde har lavet. Bevares, den matcher da albummets titel en til en, men det er ikke stimulerende at se på.

4: Death Magnetic

A magnetic field around a coffin-shaped structure. Over it is the text "Metallica – Death Magnetic".

Minimalistisk, simpelt og med til at underbygge albummets titel – mere er der vel ikke at sige om Death Magnetics albumcover. Sort/hvid er en klassisk kombination, og den kisteformede grav samt de magnetiske spor fungerer bare supergodt sammen. Nok er Death Magnetic et album, folk tit glemmer, hvilket kan virke morsomt, når man tænker på ,hvor meget det blev hyldet tilbage i 2008. Men hvorom alting er, så er det et fremragende cover – dog ikke helt top 3 materiale!

3: Kill ’em All

Cover shows a bright red pool of blood-like liquid and a stonemason's hammer laying next to it. A blurry hand is behind the hammer and looks like it just let the hammer go. This square image has a bright red border. A stylized Metallica logo is on top of the border, and the album title "Kill 'Em All" is at the bottom in a similar red color. All are on a black background, and the cover has a significant black border around the square.

Sort, rød og hvid – der findes næppe en mere klassisk farvekombination, når det kommer til metalalbumcovers. Man kan næsten fornemme, hvor seje de purunge medlemmer af Metallica må have syntes, den bloddryppende hammer var tilbage i 1983. Der er noget charmerende ungdomsnaivt over hele affæren, og derfor fremstår det nærmest rent og jomfrueligt – det er et cover, der udstråler, at her er der ingen dikkedarer, bare rendyrket metal lige i ansigtet.

2: … And Justice for All

A painting of Justice as a woman with a sword in her hand, a blindfold and scales in her other hand.

Lig Death Magnetic udstråler … And Justice For Alls cover simplicitet og minimalisme, og albummets titel bliver igen understøttet. Derudover er der bare noget sejt over hele billedsproget med Dame Justitia, der er krakeleret og ved at blive hivet ned fra sin sokkel. Det er råt, det er vredt, og samfundskritikken sprøjter ud over det hele – præcis som musikken.       

1: Master of Puppets

Cemetery field of white crosses tethered to strings, manipulated by a pair of hands in a clouded, blood-red sky, with a fiery orange glow on the horizon

Der er bred konsensus om, at Master of Puppets både er Metallicas bedste album samt et af de bedste metalalbum nogensinde – hvilket er svært at være uenig i. Men det er ikke bare musikken, der er helt i top, coveret er ligeså verdensklasse. Farverne, ikonografien og tematikken boltrer sig i en perfekt, kunstnerisk symbiose, og der er absolut en grund til, at albummets cover stadig pryder T-shirts verden over til samtlige metalkoncerter uanset artist.

 

Kommentarer (8)

Sofie S.

Nejnejnej

Death Magnetic ligner et røvhul til at skide kiste-formede lorte ud med. Man skal være enten blind eller retarderet for at synes det er flottere end Ride the Lightning.

Johnny Cyborg

Moderne skyskraber

Hvis man skulle klemme en pølle ud gennem kisteåbningen på Death Magnetic ville den nok nærmere ligne en moderne brun skyskraber, -med lidt brun softice på taget. (der hvor den blev "klippet" af ringmusklen).

Sofie S.

Skyskraber

Ja. Man skulle så skide den på gulvet, evt. ned over sådan en holder til køkkenrulle, så den kunne holde en flot form

Johnny Cyborg

Transportabel skyskraber

Det er der ingen grund til hvis man blot har en fiberrig diæt. Så kan man bare samle den op og montere den på sådan en holder til bagte kartofler.

penis helmet

Spikes from the baked

Start med en formativ afføring, - lad ikke jeres personlige penis være en del. Penis

Sofie S.

Fiberrig

Hmm så skal man dælme spise meget fiberrigt! Men bliver skyskraberen ikke lige lovlig grynet i konsistensen så?? Vi vil jo gerne have en glat overflade for det mest strømlinede look

Johnny Cyborg

Hirse

For mit eget vedkommende er det kun hirse der kan ødelægge overfladestrukturen. Hvis det er til en udstilling eller konkurence, -så pensler jeg gerne hele bøffen med madolie.

Mads Langer

Påske pølsen

Jeg har forsøgt at bygge skyskaberen. Min påskefrokost var fugtig, så det gik helt gal. Tak til Annika Åberg som hjalp med rengøring knus og kram.