Årets Danske Håb 2021 - 2. pladsen
årets danske håb
ÅRETS DANSKE HÅB 2021
2: VANSIND "MXIII"
Det ser ud til at gå rigtig godt for dansk folk metal – i hvert fald strømmer der nye bands til. Og i den sammenhæng kommer vi ikke uden om Vansind! Bandet slog benene væk under os med ep’en MXIII allerede i marts, og vores anmelder roste bandet for de melodiske sider og det gedigne håndværk. Om et af numrene lød det eksempelvis, at ”rytmisk er det endnu en gang klassisk sving-armen-i-takt, instrumenterne harmonerer og supplerer hinanden perfekt, og så er spillet imellem den kvindelige vokal og det dybe growl virkelig velskrevet”. Ep’en blev generelt modtaget flot flere steder – og den har da også resulteret i en række koncerter, fx Udgårdsfest 2021 og noget så eksotisk som Copenhagen Jazz Festival 2021! Sørg også for at fange Vansind, når det syv mand stærke orkester drager på turne med Sylvatica og Trold i det nye år – og indtil da hører vi bare MXIII endnu en gang!