Winters Verge - Beyond Vengeance

Beyond Vengeance

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Winters Verge er noget så sjældent som et heavy metal band fra Cypern. De spiller en blanding af pogressiv og power metal. Siden de startede har de næsten været én stor succes. Lige fra deres første demo, har folk rundt omkring været begejstrede for deres musik. Deres succes tog for alvor fat med deres andet album, Tales of Tragedy, tidligere anmeldt her på heavymetal.dk, og deres tredje album, Beyond Vengeance er mindst lige så godt.

Lad og starte med selve genren. Det er utrolig tydeligt at de spiller progressiv power metal. Det progressive ses mest ved de forvredne rytmer guitaren somme tider laver, mens power metallen ses ved de symfoniske elementer, guitarens til tider hurtige spil og sangeren. Han synger meget rent og oppe i de høje toner, lidt ligesom Fabio Lione (fra Rhapsody of Fire), bare dybere. Det bedste ved ham er nok hans evne til at få sangene til at lyde som et eventyr. Man føler næsten man sidder ved et bål, men forsangeren fortæller episke historier. Der er også lidt variation, i form af lidt kvindelig vokal, og scream på sangen "Unto The Darkness" Guitaren er rigtig god. Han kan finde ud af at afpasse sit guitarspil til musikken, men når han så har en solo, går det vildt for sig. Det ses bedst i sangen "Angels Of Babylon". Bassisten kan man ikke sige så meget om, for han høres ikke så ofte. Dog giver han et fedt touch på de stille sange og stille passager, og det fortjener han ros for. Keyboardspilleren hører man hele tiden. Det er bare ikke altid man lægger mærke til ham. Når man så hører ham, bliver man blæst af stolen! Hans keyboardsoloer er helt ekstreme, og noget af det der løfter albummet en smule. Hans introer giver nærmest kuldegysninger, og gør det hele mere atmosfærisk.

Har man hørt Tales of Tragedy har man en ide om hvor fantastisk Beyond Vengeance er. Sangene er catchy, musikerne yder en imponerende præsetation, og så er hele albummet så atmosfærisk at man føler at man er til stede i sangen. Man bliver næsten helt væk. Kan du lige power metal og progressiv metal den mindste smule, så er Beyond Vengeance lige noget for dig. Det er sådan et album, der fortjener en plads i enhver musiksamling.

Trackliste

1. Cunning Lullabies

2. Paper is Blank

3. Unto The Darkness

4. Not Without a Fight

5. Bleeding Heart

6. Dying

7. One Last Night

8. Threads of my life

9. Angels of Babylon

10. Semeni

11. A Dream for a Dream

Not Without a Fight demonstrerer bandets kunnen og deres evne til at skabe atmosfære.