Hvem havde troet at primadonnaen, David Coverdale, nogensinde skulle smede endnu et klassealbum? Fandeme ikke jeg, og dermed tog den aldrende trusse tyv sgu nok røven på de fleste af os semiglade ’Whitesnakers’, der netop lod tvivlen komme først. For på "Good To Be Bad" viser den gamle charmør, at der stadig er liv i drengen, og at rock ’n' roll ingen alder har – når blot talentet og den åbenlyse energi er til stede, hvilket heldigvis er tilfældet her. Godt nok lægges der sløvt ud med den gumpetunge og lettere flade "Best Years", men i den efterfølgende "Can You Hear The Wind Blow" ser tingene straks lysere ud, og i "Call On Me" er man ikke i tvivl. Whitesnake ER tilbage, og det kan man udover D.C. også takke den eminente guitarist, Doug Aldrich for. De to har nemlig i samarbejde kreeret pladens i alt otte rock numre og tre ballader, som jo bare skal være der. Uden balladerne var det jo ikke et rigtigt Whitesnake album. Mange gode folk har været henover siden Bernie Marsden, Micky Moody, Neil Murray og Dave "Duck" Dowle tegnede første del. Vi kan med rette nævne navne som Vandenberg, Vai, Sarzo, Aldrigde, Campbell osv., men med den nye besætning bestående af Aldrich, Reb Beach på guitar, Uriah Duffy på bas, Timothy Drury på keyboards og Chris Frazier på trommer, er Whitesnake anno 2008 blevet noget så revitaliseret at navnet stadig er et stærkt kort på den store rock scene. Et virkeligt flot comeback album, der bestemt har været elleve års ventetid værd. Håber de fortsætter de gode manér henover sommerens kommende koncerter.
Kommentarer (1)
frank
Indlæg: 3
Som stor Whitesnakefan så jeg
Som stor Whitesnakefan så jeg frem til at Coverdale og co endelig skulle udkomme med en ny cd. Det var godt nok med lidt bange anelser for jeg tænkte om den gamle mand stadig kunne lave god musik. Alt dette blev heldigvis gjort godt og grundig til skamme efterhånden som anlægget fik spillet div. nummer, og det blev hurtigt klart at det var en hamrene god skive, ja en af de bedste Whitesnake har lavet.
Men men men.
Efter at havde hørt Good to be bad og stort set alt andet Whitesnake matriale drog jeg til Vega for at set et af mine store idoler live.
og lad det være sagt med det samme det blev noget af en blandet fornøjelse.
Coverdale havde sørget for at tage bragene dygtige musikere med og de kunne virkelig deres kram, og så længe Coverdale ikke skulle belaste sin stemme nævneværdigt lød det hamrene godt, men når hans stemme skulle på de mindste prøver lod han enten sit band eller puplikum udføre sangen, og når han selv forsøgte var det mere skrig en sang.
Så min bøn til Coverdale er, hold dig til at lave plader eller erkend det er tid til at stoppe.
Jeg håber ikke at Whitesnake ender med at være et band der engang kunne noget og skulle være stoppet for 10 år siden, og jeg håber ikke jeg for ødelagt min illusion om at Whitesnake er et af de allerbedste rock band gennem tiderne
Fyrstens pædagogiske oppasser.