Jeg havde overhovedet ikke hørt om White Arms of Athena (WAoA) førend jeg fik deres debutalbum Astrodrama til anmeldelse, men det har vist sig at være et yderst spændende bekendtskab. Her er nemlig tale om noget yderst veludført progressiv metal, meget lig Between the Buried and Me. De meget klare referencer til for eksempel førnævnte Between the Buried and Me, er efter min mening nok også en af albummets største svagheder. Man sidder lidt med fornemmelsen af, at meget af det er hørt før. Et andet lille kritikpunkt hos undertegnede er det "skjulte" nummer, der kommer i slutningen af pladens sidste skæring From Now On. Nummeret står til at vare i små 9 minutter, men ca. halvvejs inde stopper musikken og de næste 2-3 minutter er der så gabende tavshed inden der kommer en kort afslutning. Dette sagt, så er der dog masser af gode ting at hente på albummet. Musikerne forstår virkelig at håndtere deres instrumenter, og desuden skrive nogle sange hvor de alle kommer til deres ret. Både bas, guitar og trommerne ligger således godt i lydbilledet, mens sangeren veksler fortrinligt mellem clean vokal og skrig. Tempoet skifter også det meste af tiden, og går fra det meget rolige nærmest rock-agtige til det mere metaliske. Alligevel glider de mange temposkift flydende sammen og skaber på den måde en helhed, hvilket gælder både på albummet overordnet set, men også inden for de enkelte numre. Dette, sammenholdt med den gode sangskrivning og musikernes høje niveau, gør det aldrig bliver kedeligt. Og selv efter gentagne gennemlytninger er der steder og passager hvor jeg tænker "hold da op, det er squ da rigtig fedt det der". Fans af progressiv rock og metal, samt selvfølgelig Between the Buried and Me, bør helt bestemt give dette her et lyt, og personligt vil jeg glæde mig til at høre hvordan WAoA udvikler sig på (forhåbentlig) kommende udgivelser.