Vogelfrey - 12 Schritte zum Strick

12 Schritte zum Strick

· Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Rock
Spilletid:51.37
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Vogelfrey, der er et tysk folk metal band skabt i 2004, udgiver netop nu deres andet album, 12 Schritte zum Strick. Mit første indtryk af Vogelfreys 12 Schritte zum Strick er, at det er en liveoptagelse af en flok halvgamle tyskere der spiller folk metal, og af en eller anden grund har forvildet sig til Danmark til en middelalderfestival. Det er meget stemningsfyldt musik, og det er så dårligt, at man bliver glad af at høre på det.

Vogelfrey gør brug af stort set alle de instrumenter man kender indenfor folk metal – diverse fløjter, cello, violiner, trommer og en hel del instrumenter, jeg end ikke kan sætte navn på. Lyrikken er på de kære tyskeres modersmål, og forsanger Jannik benytter sig både af growl og ren vokal, om end sidstnævnte til tider er lidt tvivlsom. Omkvædene er virkelig catchy og er det, der ligesom binder sangene sammen, for hver sang er i sig selv virkelig varieret. Lydeffekterne består af baggrundsstøj med råb og klirrende flasker, så man virkelig får en fornemmelse af at være til stede i et skummelt, tilrøget mjødtelt til en middelalderfestival.

Lyrikken omhandler asatroen, legender, kamp, krig og storhed – og selvfølgelig alkohol. Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på Vogelfrey som en tysk version af finske Korpiklaani. Den smule growl Jannik præsterer indimellem er uhyggeligt godt – nærmest Dark Fortress-agtigt – især i "Düsterpflicht" og i "Freitod", hvor der virkelig bliver smadret igennem. Eftersom jeg er inkarneret Rammstein-fan forstår jeg det meste af Vogelfreys lyrik, men jeg kan forestille mig at 12 Schritte zum Strick ikke er nær så god, hvis man fatter brikker af, hvad der bliver sunget.

Helhedsindtrykket er en omgang rodet, lalleglad tysk folk metal. Der er ikke meget stolt viking over det her, snarere halvstiv tysker med papsværd, og det er bestemt ikke noget musik man kan tage særligt seriøst, men det er hyggeligt. Det er så dårligt, at det er godt, og de måtte gerne komme til Copenhell!

Trackliste 1. Intro 2. 6 Vaganten 3. Düsterpflicht 4. Schuld ist nur der Met 5. Der Tod und das Mädchen 6. Lindwurm Massaker 7. Freitod 8. Sommer 9. Der Tusch! 10. Lebenslehre 11. Flamme bin ich sicherlich 12. Galgenvogel