Svenskerrock med kraftige rødder i 80'ernes klassiske navne som Mötley Crüe, Poison og til en vis grad også Ozzy.
Violent Divine spiller hæderligt, men langtfra imponerende - musikken er ikke helvedes tight, og der er noget garagelyd over produktionen, men til gengæld gøres der op for dette gennem spilleglæde og power, og i dette tilfælde bliver resultatet absolut af det positive.
Hvor demoens fire første skæringer er rendyrket nydelse, går det desværre noget ned ad bakke senere, og et par af numrene er temmelig intetsigende. Ikke desto mindre udvises der helt klart potentiale, der er værd at arbejde med i Violent Divine.