Vesania udgiver eksperimenterende og anderledes blackmetal-plade
Vesania er et polsk blackmetal band dannet tilbage i 1997. Bandet er på sin vis en supergruppe inden for ekstremmetal, og er sammensat af medlemmer fra respektive bands som Dicapitated, Behemoth og Vader. Vesania er nu ude med deres fjerde studiealbum Deus Ex Machina, som er deres mest eksperimenterende og alsidige til dato.
Det er svært at genredifinere denne nyeste Vesania-plade, da den kommer rundt i mange af de fjerne afkroge i metal-genren. Blackmetal-stilen er helt klart holdepunktet, med de tordnende blastbeats til den dystre atmosfære. Men klassisk black er ikke det eneste Vesania har at byde på med Deus Ex Machina, der bliver disket op med referencer til symfonisk metal, progressiv metal, thrash og selv psykedelisk metal. Dette er i det hele taget en meget alsidig og varierende plade, der formår at skabe et kaotisk udtryk på et rigtig fed måde.
Kraftfuld vokallevering
Gennem hele albummet er der en ting der især skiller sig ud; nemlig den kraftfulde og alsidige vokallevering der præsteres af guitarist/vokalist Tomasz 'Orion' Wróblewski (bassist/backup-vokal hos Behemoth). Der er en rå power og intensitet i hans måde at lave vokaler på, og han forstår virkelig at variere sin stemme og bruge forskellige teknikker. På pladens eksplosion af et åbningsnummer, "Halflight", viser Orion både en klassisk raspende blackmetal vokal og en hypnotisk cleanvokal, men han laver også nogle gungrende råb, der er så episke at de får mig til at tænke på powerfulde frontmænd som Troy Sanders (Mastodon) eller Scott Kelly (Neurosis).
Der er flere numre der skiller sig ud på pladen, blandt andet "Innosence" der har en stemning der minder en del om det svenske band Ghost. Numrene "Vortex" og "Dismay" er noget man virkelig ikke forventer at finde på en blackmetal-udgivelse: Vortex har en meget psykedelisk slutning og guitarriffsne minder lidt om noget man kunne høre på en metalcore plade. "Dismay" har sin helt egen stemning, jeg har vitterligt aldrig hørt noget lignende; sythesizerne får nummeret til at lyde lidt som blackmetal i Melodi Grand Prix udgave, som så spices op med elementer af mathrock og progressiv metal mod slutningen. Et meget interessant nummer der er værd at høre.
Et kontrolleret kaos
Deus Ex Machina er et album der bliver ved med at overraske hele vejen igennem; det er eksperimenterende, grænsesøgende og har fundet en lyd der er helt sin egen. Det er en meget kaotisk oplevelse at høre det her album, men jeg synes at det er falder til bandets fordel. Der er efterhånden mange bands som forsøger sig med at eksperimentere med blackmetal, men jeg synes sgu at Vesania rammer rimelig spot on med denne udgivelse, og får skabt noget anderledes. Der er klart nogle tracks der skiller sig mere ud end andre, men det overordnede indtryk af dette album er rigtig positivt, og andet kan måske ikke forventes, når medlemmerne udgør en så springfarlig cocktail af musikere.
