Vallenfyre er i den grad vrede!
Jeg fik jobbet at anmelde Vallenfyre's nye plade Splinters. Jeg havde ikke stiftet bekendtskab med bandet før jeg fik pladen. Jeg har været lidt skeptisk omkring supergroups nu om dage, men jeg var overbevist om at det ville blive godt.
Bandet blev dannet i 2010 og blev dannet af Paradise Lost hoved riffmager Gregor Mackintosh. Han har så fået selskab af medlemmer fra bands som At The Gates og My Dying Bride.
Gennemgang
"Scabs" er første nummer på pladen. En massiv væg af larmende forstærkere sætter nummeret i gang. Så kører det hen i det langsomme doom stykke efter noget tid med en disharmonisk guitar. Efter kun 10 sekunder inde i nummeret ryger vi over i nogle hurtige trommer og masser af hurtig guitar. Det som er perfekt allerede ved denne udgivelse er, at de har fundet den bedste guitarlyd. Man kan sige det på en god måde at de har lånt den fra Entombed. Hele bandets inspiration kan allerede også blive fundet på denne plade. En fantastisk blanding fra alle band medlemmernes nutid og fortid. Med alt fra Doom til Death Metal til Crust Punk. Andet nummer på pladen er nummeret er " Bereft " som læner sig lidt mere op af dommedagsgenren. Jeg vil kalde det et Paradise Lost nummer som blev hevet endnu længere ned i helvede, og at satan har fjernet al ren sang de har, og erstattet dem med dybe growls. " Instinct Slaughter " er det som jeg ville kalde en blanding imellem det legendariske Crust Punk band Skitsystem, og deres landmænd i bandet Nasum. Hurtig Grindcore guitar med en hurtige blastbeats leveret af Adrian Erlandsson. Uden tvivl et af top 3 på denne plade. Genremæssigt er det lidt svært at sætte Vallenfyre i en bås. Der er så mange inspirationskilder til højre og venstre. Jeg vil kalde det Death Metal med noget Doom og noget Crust punk tilføjet lidt Grindcore.
Produktionen på denne plade er utrolig smadret, på den gode måde heldigvis. Den har lidt samme lyd som Nasum havde på deres legendariske plade Inhale/Exhale . En plade som ligger utroligt højt på min albumliste og som har betydet meget for mig i de sidste par år. Alting er tydeligt og det er ret arrig musik, da jeg bogstaveligt talt følte, at jeg blev angrebet og fik en ordentlig rusketur af musikken. Og igen heldigvis på den gode måde. Det som giver det rigtig store plus i bogen er at Kurt Ballou fra Converge har stået for produktionen. Han har produceret for bands som Trap Them, Nails og Kvelertak. På Splinters bringer guitaren aggressionen frem i musikken, og er dirigent igennem hele pladen, som styrer hele løbet. Barney Greenway fra Napalm Death sagde engang, at Napalm aldrig nogensinde ville spille noget musik med melodi i og det samme siges om Vallenfyre. Det hele handler om riffet i musikken. Den som får din nakke til at bevæge sig og dine hår på armen til at rejse sig. Det er utroligt at guitaren har fået en så ond lyd. Det burde næsten være ulovligt. Trommerne blev spillet af den trommeslager, som er på min top 3 liste af største inspirationer som trommeslager nemlig Adrian Erlandsson. Manden kan uden tvivl leve op til sit ry, og det at han kan stadig spille i en hurtigere hastighed nu i en ældre alder end han kunne for 20 år siden er helt fantastisk. Hans groove på tønderne er utroligt fedt, og som trommeslager kommer man ikke til at kunne undgå at høre det på
Splinters. Det er ikke nok med at han laver gode grooves, der er også snak om hurtig dobbelt pedal og masser af blastbeats. Det er alt sammen inkluderet på pladen og det bliver leveret på formidabel vis nummer efter nummer. Trommerne er utrolige varierede Det som overraskede mig mest ved hele denne plade var, at Gregor Mackintosh fra Paradise Lost er forsanger, og at der er ikke snak om ren hyggesang her. Det vi får smidt i fjæset på denne skive er ren ond dødsvokal. Dybe skrig er den vokal I kan forvente. Ingen høje skrig eller mellemskrig. Det hele bliver holdt nede i den dybe ende. Det at han kunne synge var noget af en overraskelse da pladen gik i gang og jeg fandt ud af, at det er ham som synger. Det er så ondt, at der ikke kan findes flere ord for det. Fantastisk!
Tekster
Lyrikken på denne plade byder på historie fra emner som døden, og religion og politik. Det er ret åbenlyst på numre som " Instinct Slaughter " at der bliver sunget meget om døden. Et godt eksempel i teksten er hvor Mackintosh synger " While One Man Feasts Another's Life Is Torn Apart ". En af de andre emner er også om Misantropi, og et godt eksempel er specielt nummeret " Thrist For Extincion " hvor titlen alene skriger Misantropi.
Ikke noget at gøre grin med
Denne plade er sgu ikke for sjov. Det er aggressionsudslip på aller højeste niveau og hvis du er til Death/Doom/Crust/Grindcore, så er det her uden tvivl noget for dig. Splinters har sat standarden for hvordan deres fremtidige plader kommer til at lyde, og de vil ikke bringe andet end kaos og ødelæggelse imod dem som betvivler dem. Dette kan gå hen at blive et af årets udgivelser, så ingen skal spilde sin tid, så få røven op af sofaen og køb denne plade!
Vallenfyre - Scabs
