Dette polske band spiller goth rock, som ellers er en genre der er blevet trampet godt og grundigt igennem, her de seneste par år. Bla. med fanebærerne i Nightwish og Within Temptation. Unsun kan da også sagtens minde om de to bands, tilsat en god portion The Gathering og Lacuna Coil. Dette være sig de mere elektroniske elementer, der pryder produktionen. Hvilken der bestemt intet er i vejen med. Alt er krystalklart, således det klæder musikken. En ting der er med til at gøre denne udgivelse interessant er, at en tidligere guitarist, fra et kendt polsk, band, er mastermind i Unsun. Dette en vis Mauser fra Vader. Det skal dog siges, hvis man er til polsk dødsmetal og har hang til Vader, så er det ikke her man skal smide sin flaskepant. Unsun er så langt fra teknisk død, som man overhovedet kan komme. Vi har at gøre med et band der har et blødere, mere rocket og pænere udtryk, end Vader. Tekster er som de plejer at være i goth rocken; noget med kærlighed, død osv. Forsangeren Aya har en pæn, lys stemme der godt kan komme til at lyde lidt spinkel når musikken bliver en kende pompøs. Men i de stille numre fungerer den rigtig godt. Musikken veksler mellem de rolige, melodiøse stykker og de store, pompøse udtryk. Der er gjort plads til et par ret fede guitarsoli. Men nu er det jo også Mauser. Metal-elementerne stikker sit hoved ud engang imellem, men det er egentlig når bandet er mest "rocket," de er bedst. Ayes stemmer passer ret godt ind i disse passager, hvor hun kan lyde mere bidsk, end når hun prøver at følge med i de pompøse, metalliske stykker. Unsun bringer bestemt ikke noget nyt ind i en efterhånden udtrådt genre. Men de er enormt catchy og Mausers guitarsoli er ret fede. Det der kan være lidt trættende i længden er, når Ayes stemme bliver overrumplet af resten af bandet, når der bliver spillet igennem. Hvilket er frygtelig synd, da det ødelægger lytteroplevelsen.