68 år og still going strong
Mr. Dirkschneider behøver næppe en længere introduktion. Han mejslede sit navn i granit tilbage i 80’erne, da han lagde verden ned med de andre fra Accept. Siden da har U.D.O. været hans hjertebarn, og med tiden er det blevet til ikke mindre end 17 studiealbum over 33 år. Det sidste udspil, We Are One, er skabt i samarbejde med Musikkorps der Bundeswehr – det officielle orkester for de tyske væbnede styrker. I fællesskab med oberstløjtnant Christoph Scheibling har U.D.O. udviklet og arrangeret dette konceptalbum, hvor også de to tidligere Accept-musikere Stefan Kaufmann og Peter Baltes har været en del af sangskrivningen.
Heavy metal med et 60-personers orkester i ryggen
We Are One indeholder en bred variation af musik: velkomponerede klassiske introer og passager, som hele tiden understøttes af de tunge elementer i guitar, trommer og bas. ”Pandemonium”, som åbner albummet, samt ”Love And Sin” og ”Future Is The Reason Why” er glimrende eksempler på dette, mens titelsangen ”We Are One” mest af alt kunne være med i Eurovision i en forkortet udgave (Udo har jo allerede medvirket på en Lordi-sang, så det er vel ikke så fjern en tanke?). ”Blindfold (The Last Defender)” byder på en flot kvindelig vokal (som desværre ikke er krediteret for nuværende) med kun det klassiske orkester. Et pænt afbræk på et metalalbum, men det passer ret godt ind. Man skal dog også have in mente, at albummets tekster er et politisk statement om klimaforandringer, flygtningestrømme og forurening.
En lille overraskelse er dog nummeret ”Here We Go Again”, der lyder lidt som noget, Def Leppard kunne have spillet, krydret med lidt Rap fyr i L.A. og en røvfuld blæsere. Endnu et eksempel på, at det hele ikke behøver at være så ”tungt og tysk”. Der er givet plads til at lege og udfordre sig selv – heldigvis. I midten af albummet har de smidt nummeret ”Blackout” ind. Et instrumentalt lydtæppe, som kunne fungere hen over en film. De klassiske elementer fungerer upåklageligt på denne skive! ”Beyond Gravity” er sækkepiber, tamburtrommer og ”lå lå” i rå mængder.
We Are One lukker desuden albummet med sangen ”Beyond Good And Evil”, som byder på sitar med overdrive og et stort kor, der synger, for at stadfæste det politiske budskab i ”We Are One – We Are Free”.
Rullepølsen i det forkerte selskab
Med 15 sange kan jeg ikke gå i dybden med alt, men blot konstatere, at Dirkschneider Senior, Junior og rov har fuldendt det projekt, de søsatte på Wacken tilbage i 2015, da de leverede et show med netop dette tyske hærorkester. Med Udos karismatiske stemme, de stærke politiske tekster og et 60 personer stort orkester skal der en del til, før det bliver kedeligt at høre på. Det er et album, der vil rigtig meget og stikker lidt i forskellige retninger. For den inkarnerede tyskertonserfan vil det nok være en ”downside”, da det hurtigt bliver en slags biksemad af alle de gode rester fra det sidste årti, men hvor man lige vælger at smide en rest rullepølse i, som man har, for ”det bliver da sikkert meget godt… ” (rullepølse hører ingen steder hjemme i biksemad!). At man ydermere ikke vælger at kreditere den kvindelige solist, de har med, er en kæmpe fodfejl og ret egoistisk set fra mit synspunkt.
68 år sætter klart sine spor, men stemmen er ikke til at tage fejl af. Den wuppertalske metalkansler er tilbage!
