Hvert år et nyt U.D.O. album. Det må vi hellere vænne os til. Til tider kunne man godt tænke sig, at Udo og hans kumpaner tog sig lidt længere tid med sangskrivningen, fordi der er desværre igen på hans nye udspil et par numre, som er ret så kedelige, ellers er det stadig den velkendte tyske heavy metal underlagt Udo's markante stemme. En del af de ellers fremragende riffs er blevet genbrugt fra enten hans tidligere soloskiver eller Accept, som jo som bekendt er lagt i graven for tredje gang. Denne gang er der desværre ikke en sang som "Trainride In Russia" på pladen. Netop denne sang har ikke manglet til nogle fester hos mig det forgangene år; den sang egner sig perfekt til nøgendans og headbanging. På den nye er der en ny smasher, i form af titelnummeret, helt i samme ånd som f.eks. "Balls To The Wall" samt de to numre "24/7" og "Mean Streets", som også var på den forrige mini cd, som jo kun har et par måneder på bagen. Men alligevel synes jeg den fedeste sang er "Cry Soldier Cry" som er en flot ballade som faktisk mere minder om et tysk Schlager nummer med klokkespil og det hele, men fedt er det alligevel, basta. Sange som "Primecrime On Primetime" og "Stone Hard" får mig altså ikke op af stolen, så min konklusion er, at selv om dette album absolut kan anbefales til alle U.D.O og Accept fans, så holder det ikke helt standarden i forhold til sidste års "Thunderball".